Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører Ashraaf-klanen og er muslim fra Galkayo, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive fængslet på livstid eller slået ihjel af myndighederne, idet hendes far mistænkes for at have støttet al-Qaeda. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at en mand ved navn [H], som tidligere har forsøgt at udsætte hende for et seksuelt overgreb, vil slå hende ihjel eller på ny udsætte hende for seksuelt overgreb. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes forældre og søskende i 2012 blev anholdt af politiet, fordi hendes far var mistænkt for at støtte al-Qaeda. På tidspunktet for anholdelsen befandt ansøgeren sig på sin skole, hvor hendes morbror hentede hende og bragte hende i sikkerhed. Ansøgeren skjulte sig herefter hos morbrorens arbejdsgiver, der efterfølgende forsøgte at forgribe sig seksuelt på ansøgeren. Ansøgeren flygtede derfor hen til en ukendt familie, der boede i nabolaget. Efter syv dage ankom hendes morbror til stedet, og han sagde, at ansøgeren var nødt til at udrejse, hvorefter ansøgeren udrejste til Yemen. Morbroren fortalte, at ansøgerens far var blevet fundet skyldig og efterfølgende henrettet. Ansøgerens mor og søskende, der alle er yngre end ansøgeren, var fortsat i fængsel. Da ansøgeren var ankommet til Yemen, fortalte ansøgerens morbror, at politiet havde fået kendskab til, at han havde hjulpet ansøgeren med at flygte, og at han derfor selv risikerede at blive fængslet. Ansøgeren mistede kontakten med morbroren. Ansøgeren antager, at morbroren enten er fængslet eller har forladt Somalia. Ansøgeren antager, at hendes mor og søskende fortsat sidder i fængsel. Ansøgeren, der tilhører en mindretalsklan, vil ved en tilbagevenden til Galkayo derfor stå uden netværk. Ansøgeren har aldrig boet i Mogadishu, og hun har ingen familie der. Det samme gør sig gældende for Kismayo, hvor ansøgeren er født. Uanset at der må tages hensyn til, at ansøgerens forklaring om asylmotivet vedrører begivenheder, der fandt sted i 2012, hvor ansøgeren kun var 14 år gammel, kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen på helt centrale punkter har været divergerende, og da ansøgeren endvidere har forklaret udbyggende. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren som asylmotiv alene henvist til pågribelsen af sin familie på grund af myndighedernes fund af våben i familiens hjem og mistanken om, at ansøgerens far og hermed hele den øvrige familie støttede al-Qaeda. Uanset at ansøgeren blev opfordret til at fortælle om alle væsentlige forhold, har ansøgeren under denne samtale intet oplyst om, at hun, mens hun skjulte sig for myndighederne, blev forsøgt voldtaget af morbrorens arbejdsgiver. Nævnet finder, at dette må tillægges væsentlig betydning, idet voldtægtsforsøget efterfølgende er blevet en væsentlig del af ansøgerens asylmotiv, og fordi voldtægtsforsøget efter ansøgerens efterfølgende forklaringer spillede en væsentlig rolle i forbindelse med morbrorens beslutning om, at ansøgeren skulle udrejse til Yemen. Ansøgeren har i øvrigt skiftevis navngivet morbrorens arbejdsgiver henholdsvis [H] og [I]. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor hun befandt sig på det tidspunkt, hvor morbroren fortalte hende, at hendes far var blevet dømt og henrettet. Ansøgeren har således under samtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at hun først fik denne oplysning, da hun befandt sig i Yemen. Under nævnsmødet har ansøgeren indledningsvis forklaret, at morbroren fortalte dette, da han hentede ansøgeren hos den familie, hvor ansøgeren havde søgt beskyttelse efter voldtægtsforsøget, og senere har ansøgeren forklaret, at morbroren fortalte det, både mens hun fortsat opholdt sig i Somalia, og da hun var nået frem til Yemen. Flygtningenævnet finder det endvidere ikke sandsynligt, at myndighederne ville vælge også at fængsle ansøgerens mor og søskende, der alle er yngre end ansøgeren, samt at myndighederne kunne have nogen interesse i at finde frem til ansøgeren. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom ikke finder støtte i de foreliggende baggrundsoplysninger. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det, såfremt det forholdt sig som forklaret af ansøgeren, forekommer usandsynligt og dermed under de foreliggende omstændigheder utroværdigt, at ansøgerens morbror ikke sørgede for, at ansøgeren kom ud af landet i umiddelbar forlængelse af, at han blev klar over, at myndighederne søgte efter ansøgeren. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv. Flygtningenævnet kan således ej heller lægge til grund, at ansøgeren er uden det fornødne netværk i Somalia. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger er sikkerhedssituationen i Galkayo ikke af en sådan karakter, at enhver alene ved sin blotte tilstedeværelse, vil være i risiko for overgreb. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/112/JOL
