soma2016108

Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse en kvinde Somalia. Ind-rejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali, sunni-muslim og medlem af hovedklanen [AM] fra [B], Middle Jubba, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved tilbagevenden til Somalia frygter overgreb fra sine halvbrødre, [A] og [H], der er højtstående Al-Shaabab-medlemmer, fordi hun giftede sig med en mand fra Etiopien. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af personer fra lokalområdet som følge af ægteskabet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun i starten af 2010 mødte sin etiopiske ægtefælle, [S]. Ansøgeren blev to måneder efter gift med sin [S] i hemmelighed. Ansøgeren blev kort efter ægteskabets indgåelse gravid. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes mor kort efter ægteskabets indgåelse fik kenskab til dette samt ansøgerens graviditet. I 2014 fik hendes halvbrødre ligeledes kendskab til ægteskabet. [Primo] 2014 blev ansøgeren opsøgt af sine halvbrødre, som ikke accepterede ansøgerens ægteskab med [S], fordi han var etiopier. Ansøgerens halvbrødre førte hende til et hus et ukendt sted. Ansøgeren har oplyst, at hun befandt sig i huset omkring 20 dage, hvorefter hun blev befriet af sin morbror. Efter befrielsen udrejste ansøgeren af Somalia. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun har oplevet chikane fra lokale beboere i [B] som følge af ægteskabet med [S]. Hun er blevet bagtalt og har sloges med en kvinde fra naboområdet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen på centrale punkter fremstår konstrueret til lejligheden. Nævnet finder således, at det er usandsynligt, at ansøgeren som 15 årig med den hermed forbundne risiko hemmeligt er blevet gift, og at ansøgerens mor, hos hvem ansøgeren boede, først er blevet bekendt med ægteskabet, da ansøgeren var gravid i femte måned. Der henvises i den forbindelse også til, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende om sine og ægtefællens forhold efter vielsen. Under oplysnings- og motivsamtalen [ultimo] 2015 har ansøgeren forklaret, at hun boede sammen med sin ægtefælle i nærheden af ansøgerens mor, og under asylsamtalen [medio] 2016 har ansøgeren forklaret, at hun og ægtefællen flyttede sammen tæt på ansøgerens mor, i samme område. Ansøgeren boede hos sin mand, og de fik tre børn. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at ansøgeren og hendes ægtefælle boede hver for sig, og at de flyttede sammen med moderen, efter at ansøgerens mor var blevet bekendt med deres ægteskab. Det fremstår endvidere utroværdigt, at ansøgeren først efter ægteskabet, og efter at hun var blevet gravid, fandt ud af, at hendes ægtefælle var etiopier, og at hun ikke forinden har søgt at få at vide, hvorfra ægtefællen kom. Det forekommer ikke troværdigt, at hun alene har formodet, at ægtefællens dårlige somali skyldtes, at han kom fra en anden klan i byen, således som hun har forklaret under asylsamtalen. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgerens forklaring om tilbageholdelsen og befrielsen fremstår utroværdig. Ansøgeren har under asylsamtalen forklaret, at det var hendes halvbrødre, [A] og [H], der mishandlede hende, mens hun under mødet i nævnet har forklaret, at hun ikke kun blev slået af sine halvbrødre, men at hun også blev slået af de 2 kvinder, der opholdt sig i huset. Det fremstår endvidere usandsynligt, at ansøgeren problemfrit er blevet befriet af sin morbror, mens hendes halvbrødre, der var ledende medlemmer af Al-Shabaab, var rejst til Kismaayo, og mens de to kvinder var ude af huset, hvor hun blev tilbageholdt, og at ansøgeren sammen med morbroren uden at blive opsøgt er flygtet fra huset til fods i tre dage. Ansøgeren har i øvrigt forklaret divergerende og usammenhængende om den chikane, som lokalsamfundet angiveligt har udsat hende for. Under asylsamtalen har hun forklaret, at problemerne begyndte, efter at hendes halvbrødre havde taget hende med, da naboerne kom ud og råbte af hende. Under mødet i nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at problemerne begyndte tidligere, og at hun formoder, at det måtte være en jordemor, der har fortalt landsbyen om hendes ægteskab. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren er en enlig kvinde og finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. ,1 eller at hun risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/108/JOV