Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører familieklanen […] og er sunni-muslim fra Qoryooley, Hodan, Lower Shabelle, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter de somaliske myndigheder, som tidligere har tilbageholdt ham. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han på et for ham ukendt tidspunkt har været tilbageholdt af tre myndighedspersoner midt i byen i omkring en time. Ansøgeren formåede at løbe væk, da myndighedspersonerne var beskæftiget med noget andet. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter hævnangreb fra familien til den dreng, som hans broder har stukket med en kniv. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hans broder i sommeren 2015 kom op at slås med en dreng i forbindelse med en fodboldkamp, og at ansøgerens broder stak den anden dreng med en kniv. Ansøgeren var ikke selv til stede, da episoden fandt sted, hvorfor han ikke er bekendt med, om drengen døde som følge af sine kvæstelser. Nogle dage senere opsøgte drengens familie ansøgerens mormoder, som de truede. Ansøgeren rejste herefter til Mogadishu og derfra ud af Somalia. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter al-Shabaab, som har forsøgt at rekruttere ham. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at al-Shabaab tidligere havde kontrollen i hans hjemområde, og at de havde kontaktet ham med henblik på rekruttering til krigsførelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lægger herved afgørende vægt på, at ansøgeren i sit asylskema ikke har nævnt de tre asylgrundlag, han senere fortæller om til både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet. Nævnet bemærker endvidere, at der i skemaet er flere andre divergenser i forhold til senere samtaler, herunder hans moders navn, det forhold at hans broder, der er en afgørende person i hans senere asylmotiv, og som han er opvokset sammen med, ikke fremgår af skemaet og at hans halvsøskende er angivet til at have opholdssted i Mogadishu, selvom han senere forklarer, at de opholder sig i Sverige. Nævnet lægger endvidere vægt på, at han under en senere samtale bytter rundt på rækkefølgen af episoderne i hans asylmotiv og at han oplyser hans broders navn som [A]. Endelig lægger nævnet vægt på, at ansøgerens forklaring om opringningen fra en formodet person fra al-Shabaab og den påberåbte tilbageholdelse af myndighederne ikke virker selvoplevet. Som følger heraf tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring. De generelle forhold i Qoryooley, der efter baggrundsoplysninger er under myndighedernes kontrol, kan ikke i sig selv føre til asyl. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/105/mvln
