soma2016104

Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk Darood-Ogaden og sunni-muslim og er født i Qalafe, Etiopien men er statsborger i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive efterstræbt af sin ægtefælle, som har været voldelig overfor hende gennem hele deres ægteskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun igennem hele ægteskabet med sin tredje ægtefælle [A], med hvem hun har syv børn, er blevet udsat for vold og trusler. Ægtefællen blev medlem af al-Shabaab i 2006 og var leder og såkaldt amir, på markedet i […] i Mogadishu. Ægtefællen udsatte også ansøgerens datter fra et tidligere ægteskab for vold, ligesom han forsøgte at tvinge datteren til at indgå ægteskab med først hans bror og senere med hans nevø. Dette førte til, at ansøgerens datter flygtede fra Somalia til Danmark, hvor hun i [år] fik meddelt opholdstilladelse. Omkring [efteråret] 2014 forlod ansøgeren sin ægtefælle sammen med sine børn og flyttede ind hos sin veninde [B] i en anden bydel af Mogadishu, hvor hun og børnene opholdt sig, indtil hun forlod sit hjemland [vinteren] 2014. Ansøgeren tog til Kenya sammen med to af sine børn. Ansøgeren afleverede de to børn hos sin halvsøster, hvorefter hun rejste til Danmark. Ansøgeren havde forinden opnået besøgsvisum med henblik på at besøge datteren i Danmark, der lå i coma efter en trafikulykke. Da datteren var afgået ved døden og var blevet begravet [vinteren] 2015, søgte ansøgeren om forlængelse af sit visum, og da det blev afslået, rejste hun til Sverige, hvor hun søgte asyl. Efter at være blevet Dublinforhandlet tilbage til Danmark, søgte hun asyl i Danmark [sommeren] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den på centrale punkter har været usandsynlig, usikker og divergerende. Ansøgeren har ikke forklaret om en konkret årsag til, at hun i 2014 valgte at flygte fra ægtefællen. Det bemærkes i den forbindelse, at hun har forklaret, at det var de første ti år af ægteskabet, ægtemanden først og fremmest var voldelig overfor hende, og at hun blandt andet havde mulighed for at flygte fra ham i forbindelse med udrejsen [sommeren] 2014, hvor hun var i Kenya. Ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, hvem det var hendes ægtefælle ønskede, at [datteren] skulle giftes med. I asylskemaet skrev hun, at det var ægtefællens bror, og at den pågældende var medlem af al-Shabaab. I oplysnings- og motivsamtalen og i asylsamtalen [sommeren] 2015 forklarede hun, at [datteren] skulle giftes med [C], der var al-Shabaab-medlem og fra samme klan som ægtefællen. Ansøgeren har i forbindelse med, at hun i asylsamtalen [foråret] 2016 blev foreholdt [datterens] forklaring, ændret forklaring til, at ægtefællen først ville tvinge [datteren] til at gifte sig med [C], der var hans bror, og senere med hans nevø, der også var medlem af al-Shabaab. Det bemærkes videre, at ansøgeren ikke i forbindelse med asylsamtalen [foråret] 2016 var i stand til at forklare, om der var noget særligt ved nevøen, før hun blev foreholdt, at [datteren] havde forklaret, at nevøen sad i rullestol. Nævnet skal videre bemærke, at det af akterne fra ansøgerens visumsag fremgår, at hun har oplyst, at hun er fraskilt, hvilket ikke harmonerer med angivelsen i asylskemaet under punkt 6, hvor hun har omtalt ægtefællen som ”min nuværende mand” eller forklaringen i asylsamtalen [sommeren] 2015, hvor hun har oplyst, at hun stadig var gift, da hun indrejste i Danmark men efterfølgende havde hørt, at ægtefællen havde ladet sig skille fra hende. Ansøgeren har endvidere i forbindelse med visumansøgningen oplyst, at hun ikke havde børn i hjemlandet, hvorimod hun overfor styrelsen og nævnet har forklaret, at hun ud over de 2 døtre i Kenya stadig har 5 sønner i Mogadishu. Det forekommer endvidere mindre sandsynligt, at ansøgeren ikke var klar over, at hendes anden datter, [D], opholdt sig i Danmark og først fandt ud af det i forbindelse med [datterens] begravelse. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at [D] forsvandt under krigen i 1991, og at hun ikke har vidst, hvor [D] var henne, og at [datteren] ikke var bekendt med, at [D] var hendes søster. Det fremgår imidlertid af ansøgerens visumsag, at [D] besøgte [datteren], da [datteren] lå i koma på hospitalet i Danmark, og at [D] over for hospitalet oplyste, at hun og [datteren] var søstre. Nævnet lægger endelig til grund, at ansøgeren ikke er reelt enlig, idet hun har 5 sønner i Mogadishu, hvoraf den ældste er 17 ½ år, ligesom hun har et netværk i form af veninden [B] og dennes naboer, der har hjulpet ansøgeren med at tage vare på hendes børn. Herefter, og idet det forhold, at ansøgeren tilhører en mindretalsklan ikke i sig selv kan begrunde asyl, finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i risiko for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster nævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/104/THJ