Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og sunni muslim fra […], Gedo, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han flygtede fra dem, efter han havde været hvervet og tilbageholdt. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han omkring den 2. august 2013 var på skoleudflugt sammen med sin klasse. På vejen blev de standset af omkring tolv mænd, som tilhørte al-Shabaab, og de blev herefter alle sammen bagbundet og fik bind for øjnene. Herefter blev ansøgeren ført ind i en bil, og efter tre-fire timers kørsel ankom de til et hus. Ansøgeren og en ven blev tilbageholdt i et rum i omkring et døgn, hvorefter de blev ført ud foran huset. Ude foran huset var de andre elever, som ligeledes var blevet kidnappet. En mand fortalte dem, at de var blevet udvalgt, fordi de havde særlige kompetencer. Ansøgeren var i huset i omkring en måned. Han kunne frit forlade huset om dagen og tage ind til byen så ofte, han ville, men han skulle komme tilbage til huset om aftenen for at overnatte. I den tid, hvor ansøgeren var i huset, fik han stillet nogle opgaver af al-Shabaab. Han og de andre tilbageholdte blev kørt rundt og fik vist forskellige steder, hvor det senere var meningen, at de skulle arbejde. Ansøgeren og hans ven besluttede sig for, at de ville flygte. Ansøgerens ven mødte nogle slægtninge inde i byen, som han delte deres flugtplaner med. Ansøgeren mødte ikke disse slægtninge. De flygtede i starten af [efteråret] 2013, hvor de blev hentet af en taxa. Da de havde kørt omkring 30 kilometer i taxaen, blev den beskudt. Ansøgeren bemærkede, at det var mænd i militærtøj, der skød efter dem. Ansøgeren blev ramt af skud ved ribbenene og på højre arm, og hans ven blev dræbt af skud. Der kom nogle mænd hen til taxaen, som sparkede til ansøgeren, men han lod som om, at han var død. Ansøgeren var i taxaen i omkring to-tre timer og mistede på et tidspunkt bevidstheden. Fem dage efter skudepisoden vågnede ansøgeren op på et hospital. Ansøgerens onkel var blevet bekendt med skudepisoden og havde fundet ansøgeren i taxaen. Ansøgeren opholdt sig efterfølgende hos en af onklens bekendte i […] indtil [foråret] 2014. Ansøgeren var blevet bekendt med, at al-Shabaab havde fået kendskab til, at han stadig var i live. Ansøgerens onkel havde hørt radio, hvor det var blevet meddelt, at to spioner var på flugt, og at den ene af dem stadig var i live og befandt sig i […]. Herefter hjalp ansøgerens onkel ansøgeren til […], hvor han opholdt sig indtil [vinteren] 2015. Han opholdt sig derefter i Mogadishu indtil hans udrejse i [sommeren] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren, der har forklaret, at han har modtaget 12 års skoleundervisning, over for Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har afgivet forklaringer, der i det væsentlige er samstemmende. Disse forklaringer er imidlertid ikke overensstemmende med de oplysninger, som ansøgeren har angivet i asylansøgningsskemaet, hvor ansøgeren har anført, at al-Shabaab tvang ansøgeren og andre elever til at kæmpe for sig, men at en del elever sagde nej og blev dræbt, hvorimod ansøgeren undslap og flygtede, for efterfølgende at blive opdaget en dag han sad i en bil, i hvilken forbindelse ansøgeren blev skudt og såret og efterladt, fordi man antog, at han var død. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om, hvorledes han sammen med sine klassekammerater blev pågrebet og frihedsberøvet af al-Shabaab for herefter efter kort tid at få adgang til at færdes frit i byen, hvor al-Shabaabs lejr var beliggende, forekommer usandsynlig og under de foreliggende omstændigheder utroværdig. Det samme gælder ansøgerens forklaring om, at al-Shabaab havde opdaget ansøgerens og [ansøgerens vens] flugt, således at al-Shabaab var i stand til at beskyde dem, da de efter 30 kilometers kørsel nærmede sig målet for flugten. Ansøgeren har forklaret, at han i næsten to år holdt sig skjult i Somalia, og at han i forsommeren 2015 måtte tage til Mogadishu, fordi han på det tidspunkt i radioen var blevet efterlyst som spion. Såfremt ansøgerens forklaring lægges til grund, var han en skoleelev, som al-Shabaab havde forsøgt at hverve. Det forekommer usandsynligt og dermed efter omstændighederne utroværdigt, at en uprofileret ung mand, der var undsluppet al-Shabaab på denne måde ville blive efterlyst. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerens forklaring om asylmotivet i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at afvise, at ansøgeren på grund af de generelle forhold for tiden ikke vil kunne tage ophold i hjembyen […], hvor al-Shabaab har generobret magten. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren vil kunne tage ophold i hovedbyen i Gedo-regionen, […], der er kontrolleret af AMISOM, og hvor ansøgerens ægtefælle og børn må antages at opholde sig. Flygtningenævnet finder endvidere, at Mogadishu, hvor ansøgeren med bistand fra sin onkel opholdt sig i fem måneder op til udrejsen fra Somalia, vil kunne tjene som internt flugtalternativ. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er en ung mand uden behandlingskrævende helbredsmæssige problemer, hvorfor det vil være rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold der. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er således ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/100/SSM
