soma20157

Nævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

Ansøgeren er etnisk somalier og angiveligt fra hovedklanen Asharaaf, subklanen […] og underklanen […] og muslim af trosretning fra angiveligt [landsby], Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive stenet ihjel af al-Shabaab, såfremt hun bliver anklaget for at være flygtet fra sin ægtefælle, og for ikke at have adlydt sin broder. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hendes fader blev dræbt af al-Shabaab i [sommeren] 2013. Efter faderens død tvang ansøgerens broder hende til at indgå ægteskab med broderens svigerfar, […], som følge af en gammel aftale om medgift. Ansøgeren blev tvunget til at tage ophold hos […] efter, at ansøgerens bror havde viet dem. Fem dage efter, hun blev gift med […], lykkedes det ansøgeren at flygte fra bopælen. Ukendte personer hjalp hende efterfølgende med at flygte til Etiopien. Efter ankomsten til Addis Abeba i Etiopien fik ansøgeren kontakt til nogle somaliere fra sin klan, som fik etableret kontakt til ansøgerens faster i det nordlige Somalia. Fasteren indvilligede i at finansiere ansøgerens udrejse til Europa med 4000 US dollars. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke kan lægges til grund. Forklaringen fremstår på væsentlige punkter usandsynlig og divergerende, ligesom ansøgeren har forklaret usammenhængende om flere forhold. Flygtningenævnet lægger blandt andet vægt på, at det må anses for usandsynligt, at ansøgeren uden videre har henvendt sig til fremmede og ukendte personer, efter at hun til fods var flygtet fra […], og at personerne har hjulpet ansøgeren med den videre flugt til Etiopien, herunder med betaling for transport. Ansøgeren har hertil udbyggende forklaret for nævnet, at hun efter at være blevet kørt i bil fra Somalia til Etiopien blev køresyg, og at hun herefter har forsat sin flugt til fods. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgerens faster, som ansøgeren kun har mødt en enkelt gang, da fasteren deltog i faderens begravelse, uden videre har betalt 4000 US dollars til en agent, der har sørget for ansøgerens videre flugt. Ansøgeren har forklaret divergerende om […]s bopæl og ansøgerens families bopæl. Under asylsamtalen [sommeren] 2014 har ansøgeren forklaret, at […] boede i samme by som ansøgeren og hendes familie. Han boede i udkanten af byen, og ansøgerens familie boede i midten af byen. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at […] og hans familie boede i nabobyen [landsby]. Forklaringen for nævnet om afstanden mellem bopælene fremstår i øvrigt usammenhængende og afglidende. Flygtningenævnet finder endvidere, at den foreliggende sprogtest understøtter ansøgerens utroværdighed. Der henvises til, at ansøgerens sproglige baggrund i meget høj grad er vurderet til at hidrøre fra området i nordvest Somalia, og at det er meget usandsynligt, at ansøgerens sproglige baggrund stammer fra den sydlige del af Somalia, hvorfra ansøgeren har oplyst, at hun kommer fra. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i reel risiko for umenneskelig behandling eller overgreb jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Med henvisning til, at ansøgerens forklaring om asylmotivet må anses for utroværdig, finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at udsætte sagen på gennemførelse af en torturundersøgelse, således som ansøgerens advokat har påstået. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2015/7