Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører hovedklanen Midgan og er muslim af trosretning fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab, som har slået hendes ægtefælle ihjel og truet hende. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes nu afdøde ægtefælle arbejdede med at gøre rent på et regeringskontor, ligesom han arbejdede for en NGO, hvor han hjalp med at uddele mad til fattige. Ansøgerens ægtefælle modtog flere gange telefonopkald fra al-Shabaab, som krævede, at han opsagde sit arbejde. En nat kom al-Shabaab til bopælen, hvor de krævede, at ansøgerens ægtefælle kom ud af huset. Da ægtefællen nægtede, gik al-Shabaab ind i huset og skød og dræbte ham. Efter ægtefællens død modtog ansøgeren SMS-beskeder indeholdende trusler, hvor der stod, at hun ville lide samme skæbne som sin ægtefælle, hvis hun ikke stoppede med at arbejde for de vantro. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende og upræcise oplysninger om centrale dele af det asylmotiv, hun påberåber sig. Ansøgeren har forklaret divergerende om de trusler, som hun og hendes mand angiveligt modtog samt om episoden, hvor hendes mand angiveligt blev dræbt, herunder om hvornår hun selv modtog den første trussel og om, hvilket rum mændene, som dræbte hendes mand, først gik ind i. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hun boede sammen med sin fætters søn i Mogadishu. Ansøgeren har således i motiv- og oplysningssamtalen oplyst, at fætterens søn var en del af husstanden, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at han boede i Jowhar og alene besøgte familien, når han handlede i Mogadishu. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om sin viden om sin mands arbejdsplads. Ansøgeren har således først forklaret, at hun ikke vidste, hvor hendes mand arbejdede, mens hun under nævnsmødet har forklaret, hvor mandens arbejde lå og at hun der hentede hans løn efter hans død. Ansøgeren er ikke under nævnsmødet fremkommet med en rimelig forklaring på divergenserne, og nævnet finder, at divergenserne ikke alene kan forklares ved, at ansøgeren tidligere må have sagt noget forkert om helt centrale dele af asylmotivet, eller at ansøgeren var udsat for tolkeproblemer i en sådan grad, at hun ikke fik rettet disse oplysninger, da hun fik oversat indholdet af samtalerne hos Udlændingestyrelsen, som hun i øvrigt godkendte uden bemærkninger. Flygtningenævnet kan således ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv til grund. Flygtningenævnets flertal lægger ansøgerens oprindelige forklaring om hendes personlige forhold til grund. Flertallet har således lagt til grund, at ansøgeren efter sin mands død i 2013 boede alene med sin mor, sine børn, en niece og en fætters søn i Mogadishu. Flygtningenævnet herunder flertallet kan som oven for nævnt ikke lægge til grund, at ansøgeren solgte bopælen i Mogadishu, fordi hun havde eller har et asylmotiv. Flertallet lægger imidlertid til grund, at ansøgerens familie af andre årsager opgav bopælen i Mogadishu og flyttede til Jowhar. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorfor familien valgte Jowhar, idet ansøgeren i motiv og oplysningssamtalen forklarede, at familien flyttede til Jowhar, fordi det var den nærmeste større by, mens ansøgeren under nævnsmødet forklarede, at familien flyttede til Jowhar, fordi det var der, hendes fætters søn boede. Flertallet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun er uden mandligt netværk i Somalia. Den omstændighed, at ansøgerens fætters søn har taget ophold i Jowhar, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at flertallet finder, at det er rimeligt, at ansøgerens fætters søn, der er 24 år, og efter bevisvurderingen en del af ansøgerens husstand, kan ekskortere ansøgeren fra Mogadishu til familiens nuværende bopæl. Endelig kan flertallet ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun har mistet kontakten med sin familie, herunder fætterens søn, i Somalia til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet fremkom med en vag og usammenhængende forklaring om sin telefon, sit telefonnummer og kontakten til familien under asylsagsbehandlingen. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2015/66
