Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at han tilhører Aweer klanen og er sunni muslim. Han har boet hele sit liv i landsbyen […] i Lower Juba regionen i det sydlige Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af medlemmer af den lokalt dominerende Ogaden klan, med hvem ansøgerens familie siden 2012 har haft en konflikt vedrørende ejendomsretten til et jordstykke. [I starten af] 2014 kom fire medlemmer af Ogaden-klanen til jordstykket, hvor de slog ansøgeren og hans fader. Tre timer senere blev ansøgeren samt hans fader og storebroder arresteret af ti medlemmer af al-Shabaab, der førte dem til politistationen i den al-Shabaab kontrollerede [landsby]. Ansøgeren samt hans fader og broder blev herefter fængslet og udsat for forskellige former for tortur. Ansøgeren blev blandt andet overhældt med brændende plastic. Han har stadig ar herefter. Ansøgeren går ud fra, at det er Ogaden-klanen, der har tilknytning til al-Shabaab, som fik dem anholdt. Under fængslingen blev de afhørt om, hvorvidt de var spioner for kenyanske myndigheder eller havde tilknytning til ”Jubaland”, som arbejder for større selvstyre for regionen. Efter to retsmøder blev ansøgeren, faderen og broderen løsladt [i foråret] 2014 med den begrundelse, at der ikke var bevis for, at de havde udført spionvirksomhed. [Nogle dage efter, at de var blevet løsladt] hørte ansøgeren i [landsbyen], at hans fader og broder var blevet overfaldet af Ogaden-familien på jordstykket, samt at faderen, broderen og tre fra den anden familie i den forbindelse var afgået ved døden. Ansøgeren så få timer senere, i forklædning, broderens og faderens lig på byens plads, hvorefter han til fods forlod landsbyen. Nogle dage senere indrejste han illegalt til Kenya. Han har ikke siden haft kontakt med sin ægtefælle og øvrige familie i Somalia. Ifølge Sprakabs sproganalyse [fra sommeren] 2015 er der meget høj sikkerhed for, at ansøgerens sprogbrug er forenelig med sprogbrugen i Nordøstsomalia, mens det er meget usandsynligt, at ansøgerens sprog er forenelig med sprogbrugen i Lower Juba. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at ansøgerens forklaring i Flygtningenævnet ikke er fremstået overbevisende, at ansøgeren på flere punkter har forklaret udbyggende samt på resultatet af den foretagne sproganalyse. Bevisværdien af sproganalysen er i et vist omfang påvirket af, at Udlændingestyrelsen, da man anmodede Sprakab om at udfærdige sproganalysen, anførte, at der var mistanke om, at ansøgeren kom fra Nordsomalia, hvorved bemærkes, at styrelsen ikke under nævnsmødet har kunnet oplyse, hvorpå mistanken beroede. I analysen begrunder Sprakab nærmere deres konklusion og redegør herunder for nogle ord og vendinger, som ansøgeren har brugt og sammenligner disse med sprogbrugen i Nordsomalia og Sydsomalia. Ansøgerens forklaring hertil, at han en gang imellem har handlet med folk, der tilhører klanen Darud, som kommer fra forskellige steder i Somalia, forekommer ikke at være en rimelig forklaring på sproganalysens konklusion. Ansøgerens uddybende forklaring herom i Flygtningenævnet, hvorefter hans moder mange gange har sagt, at hans sprog er anderledes end de andres sprog forekommer efter sammenhængen ligeledes ikke at være troværdig. At ansøgeren i nævnet som nyt endvidere oplyste, at hans sprog kan være påvirket af, at han har spillet bold og gået i skole med personer fra Nordsomalia ændrer ikke på troværdighedsvurderingen. Nævnet er bekendt med, at sproganalyser kan være forbundet med en vis usikkerhed samt at der har været rejst kritik mod det firma, som har udført sproganalysen. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet imidlertid, at sproganalysen kan indgå som et moment, der taler imod, at ansøgeren er fra Lower Juba. Ansøgeren har i Flygtningenævnet udbyggende forklaret, at han bad [en ven] om at rette henvendelse til sin ægtefælle, således at de kunne genoptage kontakten. Forklaringen herom, samt om at ansøgeren mistede sin notesbog med [vennens] telefonnummer har været præget af usikkerhed og er fremstået meget lidt troværdigt. Ansøgeren har tillige i Flygtningenævnet svaret tøvende og til dels afglidende på en række supplerende spørgsmål vedrørende sin rejse fra landsbyen til Nairobi, hvilket ligeledes indgår i vurderingen som et væsentligt moment, som taler mod ansøgerens troværdighed. Flygtningenævnet finder herefter at have tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse i sagen og udsætter således ikke sagen på indhentelse af torturundersøgelse eller ny sproganalyse, som anført i ansøgerens advokats skriftlige indlæg. Flygtningenævnet kan herefter, og i øvrigt efter en samlet vurdering af sagen, ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Nævnet kan herunder ikke lægge til grund, at ansøgeren er fra Lower Juba og har haft den omtalte konflikt med al-Shabaab mv. samt at hans ar er påført ham af al-Shabaab under fængselsophold. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2015/62
