Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somali. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtale:
”Ansøgeren er muslim af trosretning fra Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at Al-Shabaab vil udsætte hende for overgreb, fordi hun har solgt tobak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun i [foråret] 2014 blev opsøgt af fire ukendte medlemmer af Al-Shabaab, som krævede, at hun skulle stoppe med at sælge tobak. De truede endvidere med at slå hende ihjel, hvis hun ikke efterkom deres krav. I [foråret] 2014 blev ansøgeren igen opsøgt af otte til ti ukendte medlemmer af Al-Shabaab, som krævede, at hun skulle stoppe med at sælge tobak, hvilket hun heller ikke efterkom. [I sommeren] 2014 blev hendes bod brændt ned af Al-Shabaab, imens hun befandt sig i byen Baardheere for at købe varer. Den kvinde, som hun var i gang med at købe varer af, hjalp hende med at flygte ud af Somalia. Ansøgeren har over for Flygtningenævnet yderligere forklaret, at hun og hendes familie bliver diskrimineret, fordi de tilhører klanen Midgan, som er en af de laveste klaner i Somalia. Eksempelvis modtog hendes familie ikke nogen erstatning, da hendes fader ved et uheld blev ramt af skud og som følge heraf afgik ved døden. Flygtningenævnet kan hverken lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet eller om, at hun stammer fra det sydlige Somalia til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om konflikten med al-Shaabab er utroværdig og ikke forekommer selvoplevet, ligesom ansøgeren under forklaringen for nævnet på flere punkter har svaret afglidende. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaring om, hvor hun stammer fra i Somalia, lagt vægt på, at det fremgår af politirapporten [fra sommeren] 2014, at hun ved ankomsten til Danmark oplyste til politiet, at hun stammede fra Mogadishu, ligesom det af samtalereferatet fra ansøgerens forklaring i Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2015 fremgår, at ansøgeren ikke kunne nævne nogle større landsbyer i hendes angivelige hjemområde. Hertil kommer, at det af den foretagne sproganalyse fremgår, at det er usandsynligt, at hun stammer fra Gedo i det sydlige Somalia, og at der er høj sandsynlighed for, at hun stammer fra det nordøstlige Somalia. Flygtningenævnet har ved vurderingen ikke tillagt de 2 dokumenter, som ansøgeren har fremlagt under nævnsmødet, nogen vægt. Ansøgeren har således forklaret usammenhængende og afglidende om, hvordan hun har fået dokumentet, som angiveligt er udstedt i Baardheere, og det dokument, som ansøgeren har fremlagt som dokumentation for, at hun har sendt penge til en kvinde i Baardheere fremstår ikke som en kvittering for afsendelse af pengene. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil blive udsat for forfølgelse i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive underkastet behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2015/61
