Nævnet meddelte i november 2015 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører [en minoritetsklan] og er muslim fra Jilib, Middle Juba regionen i det sydlige Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af sin nuværende ægtefælles familie, idet de var imod parrets ægteskab, da ansøgeren er fra en minoritetsklan. Ansøgeren frygter endvidere al-Shabaab. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hendes tidligere ægtefælle i [begyndelsen af 2013] blev hentet af al-Shabaab, idet han mod deres advarsel havde kørt til Mogadishu for at sælge varer. Senere bragte de hans lig til bopælen og tog ansøgeren med sig. Ansøgeren sad fængslet i to måneder i Jilib som led i al-Shabaabs skræmmekampagne mod befolkningen, men blev efterfølgende løsladt. Ansøgeren har endvidere anført, at hun [i sommeren 2013] blev gift i al hemmelighed med sin nuværende ægtefælle [A], der tilhørte klanen Habir Gedir. I [begyndelsen af 2014] blev ansøgeren gravid, hvorefter det blev afsløret, at parret var blevet gift. I forbindelse hermed blev ægtefællen frataget sin butik af sin familie, hvorefter han tog til [en lille by C i Middle Juba regionen]. Ansøgeren blev opsøgt tre gange af ægtefællens familie, der blandt andet truede med at melde hende til al-Shabaab. Ansøgeren besluttede herefter at flygte til [en lille by D i regionen Shabeellaha Hoose], hvor hun tog ophold hos sin moders morbror i tre dage, indtil han ikke længere turde have hende boende på grund af konflikten med ægtefællens familie. Ansøgeren udrejste herefter af Somalia. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens forklaring om asylmotivet kan lægges til grund. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og usammenhængende om omstændighederne for angrebene fra ansøgerens svigerfamilie i 2014, der udgør en helt central del af asylmotivet. Flygtningenævnet henviser til, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen af […] har forklaret, at ansøgeren og hendes ægtefælle lå i sengen, da deres bopæl blev angrebet af ansøgerens svigerfader, [B], og ægtefællens tre brødre. Under angrebet blev ægtefællen slået med et baseballbat. Næste dag blev huset igen angrebet af [svigerfaderen] og ægtefællens tre brødre, og ansøgerens ægtefælle blev igen ramt af et baseballbat, hvorefter han besvimede. Tredje gang blev ansøgeren opsøgt af sin svigerfader og ægtefællens broder. Under asylsamtalen [af august 2015] har ansøgeren derimod først forklaret, at ansøgeren blev opsøgt flere gange af ægtefællens familie, efter at ægtefællen var taget til [en lille by C i Middle Juba regionen] for at arbejde. Et par dage efter blev ansøgeren på ny opsøgt af sin svigerfader, der truede med at melde hende til al-Shabaab, fordi hun var blevet gift uden samtykke med [A]. Den tredje gang ansøgeren blev opsøgt, var hendes ægtefælle på bopælen, og han blev slået under angrebet. Senere under samtalen har ansøgeren forklaret, at ansøgerens svigerfader, to af hans sønner og svigerfaderens ægtefælle kom og truede ansøgeren. Under det andet angreb var ansøgerens ægtefælle ikke hjemme, og angrebet blev udført af de samme personer. Ved det tredje angreb kom de på ny og spurgte efter hendes ægtefælle. Ansøgeren har i øvrigt for nævnet svaret udbyggende og for første gang forklaret, at ægtefællens søster kom til ansøgerens hus forinden angrebene og spurgte, om ansøgeren var blevet gift og gravid med [A]. Ansøgeren har oplyst, at hun ikke har forklaret dette tidligere, fordi hun ikke var rigtig til stede under samtalerne med Udlændingestyrelsen. Ansøgeren findes herefter ikke at have sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en konkret og individuelt begrundet risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens vurdering, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og kan henvise til de grunde, der er anført til støtte herfor i Udlændingestyrelsens afslag på asyl [i sommeren 2015]. Ved Flygtningenævnets vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt [byen D], der ligger i den sydlige del af Somalia, kan tjene som internt flugt alternativ henvises til foreliggende baggrundsoplysninger, herunder blandt andet UNHCR´s Guidelines on International Protection, Internal Flight or Relocation Alternative, udgivet juli 2003, UNHCR´s Eligibility Guidelines for Assessing the International Protection Considerations with Regard to people fleeing Southern and Central Somalia, udgivet i januar 2014, samt Udlændingestyrelsens fact finding rapport, Country of Origin Information for Use in the Asylum Determination Process, udgivet i september 2015. Det fremgår af disse baggrundsoplysninger, at UNHCR fraråder brugen af internt flugt alternativ i det sydlige og centrale Somalia, og det er med henvisning hertil anført i Udlændingestyrelsens fact finding rapport, at internt flugt alternativ ikke er en mulighed i det sydlige og centrale Somalia, og at der ikke er sket en ændring i denne vurdering i tiden efter UNHCR´s rapport af 2014. Det er herefter Flygtningenævnets vurdering, at betingelserne for at kunne henvise ansøgeren til at kunne tage ophold i [byen D] som internt flugt alternativ ikke er opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor den somaliske statsborger [navn] samt barnet [navn] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2015/48
