Nævnet meddelte i oktober 2015 opholdstilladelse [B-status] til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører hovedklanen Ashraaf og er muslim fra landsbyen [by A] i Gedo-regionen i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af sin far, fordi ansøgeren er flygtet fra den mand, som faderen havde tvunget ansøgeren til indgå ægteskab med. Ansøgeren har videre henvist til, at ægtefællen og dennes familie vil dræbe hende af samme grund. Ansøgeren har videre henvist til, at ansøgerens fader, da han blev klar over, at hun i Kenya havde indgået ægteskab med en anden somalisk mand truede ansøgeren med, at hun ville blive stenet for bigami. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet forklaret, at al-Shabaab den [ultimo] 2013 ankom til [by A] og krævede, at byens indbyggere ud over den sædvanlige skat skulle stille mandskab til rådighed for al-Shabaab. Byens ældste diskuterede dette på et møde og kom frem til, at man ikke ville stille mandskab til rådighed. Dette medførte, at byens ældste, herunder ansøgerens far, blev arresteret og ført bort. Medens ansøgerens far sad fængslet i [by B], tilbød [M], der var medlem af al-Shabaab, at ansøgerens far kunne blive frigivet, såfremt ansøgerens far gav ansøgeren til [M] som ægtefælle. Ansøgerens far kendte [M]s far, og der blev aftalt en medgift. Ansøgerens far fik herefter lov til at komme hjem. Ansøgeren fik besked om, at hun skulle gifte sig med [M] , og selv om hun modsatte sig, blev ægteskabet indgået i ansøgerens landsby. Ansøgeren var ikke til stede under vielsen. Samme dag tog [M] ansøgeren med til sit hjem i [by B]. Hun ønskede ikke at samleve med [M], men han voldtog hende og udsatte hende for vold. En kvindelig nabo, der var i familie med [M] bemærkede, hvorledes han behandlede ansøgeren og nogle måneder inde i ægteskabet foreslog hun, at ansøgeren skulle flygte til Kenya sammen med to andre somaliske kvinder. Ansøgeren stjal det kontantbeløb, som [M] havde i huset, og flygtede til Kenya. Medens ansøgeren opholdt sig i Kenya, mødte hun en somalisk mand, som hun giftede sig med. Da denne mand blev anholdt og forsvandt, kom hun med hjælp fra mandens familie i kontakt med sin faster, der boede i Mogadishu. Gennem fasteren kom ansøgeren i kontakt med sin far, der viste sig uforsonlig, og som truede ansøgeren med stening, hvis hun kom tilbage til Somalia. Da ansøgeren således ikke kunne vende tilbage til sin familie, tilbød fasteren at betale for ansøgerens flugt. Fasteren sendte kort tid efter en agent, der hjalp ansøgeren til Danmark. På grundlag af ansøgerens forklaring i Flygtningenævnet om opvæksten i landsbyen, den meget begrænsede kontakt med omverdenen, og den heraf følgende manglende evne til at redegøre for byerne i området, og ansøgerens beskrivelse af flugten og flugtruten fra Somalia til Kenya finder nævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun stammer fra landsbyen [by A] i Gedo-regionen. Den omstændighed, at sproganalysen peger på, at ansøgerens sproglige baggrund er det nordvestlige Somalia, kan på den baggrund ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder, at det på grundlag af ansøgerens troværdige forklaring må lægges til grund, at ansøgeren som beskrevet blev tvangsgift med [M], der var medlem af al-Shabaab, og at dette ægteskab blev indgået med medvirken fra [M]s far. Flygtningenævnet finder på dette grundlag, at ansøgeren ved at flygte fra ægtefællen er kommet i et modsætningsforhold med såvel sin egen far og med [M] og dennes familie. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren ved at indgå et ægteskab med en mand som hun selv har valg har bragt sig i et yderligere modsætningsforhold med sin far, der anså dette for bigami og truede med at få ansøgeren stenet på denne baggrund. På denne baggrund finder nævnet at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun, såfremt hun skulle vende tilbage til hjemlandet, er i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet finder, at det må lægges til grund, at ansøgerens faster forgæves har forsøgt at mægle mellem ansøgeren og faren, og nævnet finder ikke, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at ansøgeren vil være beskyttet mod overgreb, såfremt hun tager ophold i Mogadishu. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der ses ikke grundlag for at meddele opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den somaliske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. soma/2015/42
