Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører Hawiye-klanen og er muslim fra [by] i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af sin far og stedmoder, idet hun har indgået ægteskab mod deres vilje. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter, at al-Shabaab vil dræbe hende, idet hendes forældre har fortalt repræsentanter fra al-Shabaab, at hun er blevet gravid uden for ægteskab. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hun i slutningen af 2011 uden for familiens hjem tilfældigt mødte sin senere ægtefælle [M]. [M] tilbød hende ægteskab, og hun accepterede. Uanset, at [M] tilhørte minoritetsklanen […], bad [M] om ansøgerens faders tilladelse til at indgå ægteskab med ansøgeren. Ansøgerens fader nægtede at give sin tilladelse. Ansøgeren og [M] vedblev med at mødes, og [i slutningen af] 2011 blev de hemmeligt viet. Vielsen fandt sted i [by]. Ansøgeren boede efter ægteskabet fortsat i faderens hus, men mødtes jævnligt med [M] i [by]. [Medio] 2012 opdagede ansøgerens fader, at ansøgeren var gravid. Ansøgerens fader og stedmoder slog ansøgeren i et forsøg på at fremprovokere en abort. Da dette mislykkedes bragte ansøgerens fader hende til det nærliggende hospital, for at man her skulle udføre en provokeret abort, men det afviste lægen. Ansøgerens fader valgte herefter, at lade ansøgeren indsætte i al-Shabaab fængsel i [by], hvor hun var tilbageholdt frem til [primo] 2013. Af en vagt fik ansøgeren at vide, at både ansøgeren og [M] var dømt til døden ved stening, men at ansøgeren ikke ville blive stenet, før hun havde født barnet. Da ansøgeren var syv måneder henne i graviditeten, mistede al-Shabaab herredømmet over [by], men ansøgeren måtte forblive i fængslet. Hun blev udsat for seksuelle overgreb. Da ansøgeren var ni måneder henne i graviditeten, besøgte ansøgerens fader hende for første gang. Efter nogle dage vendte faderen tilbage for at tage ansøgeren med hjem. Faderen og stedmoderen slog på ny ansøgeren for, at barnet skulle dø. Da dette ikke lykkedes, tog de ansøgeren med på hospitalet for, at man her skulle fjerne barnet. Medens dette blev forberedt, lykkedes det ansøgeren at flygte fra hospitalet og nå hen til ægtefællens ven, der straks kørte hende hen til ægtefællen. Ægtefællen opholdt sig på en ejendom, som ægtefællen ejede. Ejendommen lå en times kørsel fra ansøgerens hjem i [by]. I mere end et år boede ansøgeren og ægtefællen og den datter, som ansøgeren fødte [primo] 2013, på dette sted, uden at de blev opdaget af ansøgerens familie eller al-Shabaab. [Primo] 2014 ringede ægtefællens ven og oplyste, at ansøgerens familie nu ledte efter dem, idet man tilsyneladende var blevet klar over, at ansøgeren og ægtefællen ikke havde forladt området. Efter drøftelser mellem ansøgerens ægtefælle og dennes ven blev det besluttet, at ansøgeren skulle flygte ud af Somalia. Det tog 20 dage at planlægge flugten, og i de sidste ti dage af denne periode opholdt ansøgeren og ægtefællen sig i et andet hus i området. Det blev i forbindelse med ansøgerens flugt ikke drøftet, hvorledes ansøgeren og ægtefællen skulle bevare kontakten med hinanden. Ansøgeren efterlod datteren hos ægtefællen, og ansøgeren har i Danmark født endnu et fælles barn. Ansøgeren har fortsat ingen kontakt med ægtefællen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen i sin helhed forekommer usandsynlig og dermed konstrueret til lejligheden. Nævnet har ved vurderingen af, hvorvidt ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv særligt lagt vægt på, at det fremstår utroværdigt, at ansøgeren straks accepterer et ægteskabstilbud fra et medlem af en minoritetsklan, og at det var muligt for parret at indgå et hemmeligt ægteskab i ansøgerens hjemby. Nævnet finder endvidere ikke, at ansøgeren har kunnet sandsynliggøre, hvorledes ansøgerens fader tilsyneladende selv kunne bestemme, hvornår han ville hente hende ud fra fængslet. Flygtningenævnet har i øvrigt særligt lagt vægt på, at det forekommer stærkt utroværdigt, at ansøgeren og ægtefællen fra [primo] 2013 til [medio] 2014 kunne opholde sig på ægtefælles ejendom en times kørsel fra ansøgerens hjem [by] uden at blive opdaget af ansøgerens familie eller af al-Shabaab, der angiveligt havde udstedt en dødsdom over både ansøgeren og ægtefællen. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2015/41
