Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende kvindelig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsborger i Somalia og muslim af trosretning angiveligt fra […], Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab, fordi hun er flygtet efter at være blevet tvangsgift med en hvid mand, der var medlem af al-Shabaab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgeren og hendes familie blev opsøgt på deres bopæl i […] af fem personer med tilknytning til al-Shabaab. Ansøgeren har videre forklaret, at mændene fortalte ansøgerens fader, at de ønskede, at hun skulle gifte sig med et af deres medlemmer, som var hvid. Ansøgerens fader afslog tilbuddet om ægteskab, hvorefter medlemmerne skød ansøgerens fader. Ansøgeren blev herefter bragt til et hus i […], hvor hun var tilbageholdt i cirka to dage. Den hvide mand fortalte ansøgeren, at hun nu var gift med ham. Under fredagsbønnen, to dage efter ægteskabets indgåelse, lykkedes det ansøgeren at flygte fra huset. Ansøgeren løb hen til sin morbroder, som også boede i […]. Ansøgerens morbroders kone hjalp ansøgeren hen til sin nabo, hvor ansøgeren opholdt sig i yderligere to dage. Ansøgeren og sin morbroders kone rejste herefter til Nairobi. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling, selvom hun knap er 18 år gammel. Der henvises til, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin oprindelse og sit asylmotiv til grund, idet forklaringen ikke fremstår selvoplevet, men utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgeren hverken i Udlændingestyrelsen eller i nævnet har været i stand til nærmere at beskrive den af hende opgivne hjemby og dens omgivelser. Ansøgeren har i Udlændingestyrelsen den [sommeren] 2015 forklaret dette med, at hun altid var inde i huset, hvor hun hjalp sin mor, men hun har under samme samtale og i nævnet også forklaret, at hun næsten hver dag arbejdede på familiens mark, der lå et stykke fra hjemmet. Flertallet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren på en række punkter har forklaret divergerende, herunder om den centrale episode, hvor al-Shabaab indfandt sig i familiens hjem. Til motivsamtalen forklarede ansøgeren således, at hun sammen med den øvrige familie var til stede og overværede al-Shabaabs samtale med hendes fader og deres drab på ham, mens hun under senere samtaler og i nævnet har forklaret, at hun ikke så selve mødet og drabet, men at hun hørte deres stemmer og skyderi. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om i hvilken bydel i […] familien boede. Endelig lægger flertallet en vis vægt på resultatet af sproganalysen, hvorefter det vurderes som mest sandsynligt, at ansøgeren ikke tilhører et somalisk sprogsamfund, der forekommer i […]. Sammenfattende finder flertallet således, at der ikke er risiko for, at ansøgeren ved tilbagevenden til Somalia vil blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for forhold omfattet af § 7, stk. 2, idet flertallet bemærker, at den omstændighed, at ansøgeren er en ung kvinde, ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2015/26
