Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia.. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsborger i Somalia og muslim af trosretning fra […] i Juba Dhexe regionen, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes farbroder og dennes ægtefælle samt al-Shabaab vil udsætte hende for piskeslag og slå hende ihjel, idet hun er beskyldt for at have bedrevet utugt. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun er opvokset hos sin farbroder og hans ægtefælle i […]. Ansøgerens farbroder og hans ægtefælle behandlede ansøgeren dårligt, ligesom ansøgeren ofte fik skylden for noget, hun ikke havde gjort. I 2012 sendte ansøgerens farbroders ægtefælle ansøgeren alene i skoven for at samle brænde. I skoven blev ansøgeren overfaldet og udsat for et seksuelt overgreb fra fire personer, som, ansøgeren formoder, er tilknyttet en bande. Efterfølgende blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af to personer fra al-Shabaab, som meddelte ansøgerens farbroder og hans ægtefælle, at ansøgeren skulle stilles for en sharia-domstol, idet hun havde bedrevet utugt. To dage herefter flygtede ansøgeren fra sin bopæl, og skjulte sig hos [M]. [I efteråret] 2012 blev ansøgeren gift med [M], og de udrejste fra Somalia tre dage herefter. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin oprindelse og sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flertallet lægger ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed navnlig vægt på, at ansøgeren under motivsamtalen har afgivet en usand forklaring om blandt andet sin rejserute. Flertallet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren under de tre samtaler med Udlændingestyrelsen har forklaret divergerende om flere forhold, herunder sted og tid for vielsen af hende og hendes ægtefælle, hvem der var til stede under vielsen, og hvor ansøgerens moster bor. Flertallet finder det endvidere påfaldende, at ansøgerens farbroder og kone over for andre skulle have omtalt, at ansøgeren var blevet udsat for voldtægt. Endelig lægger flertallet vægt på resultatet af sproganalysen, hvorefter det vurderes som meget usandsynligt, at ansøgerens lingvistiske baggrund svarer til den af hende opgivne hjemegn i det sydlige Somalia, idet det med meget høj sandsynlighed antages, at ansøgeren taler en dialekt, der tales i det nordlige Somalia. Ansøgeren er ikke fremkommet med en troværdig forklaring på dette forhold. Sammenfattende finder flertallet således, at der ikke er risiko for at ansøgeren ved tilbagevenden til Somalia vil blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for forhold omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2015/25
