Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren tilhører [en klan] og er muslim af trosretning fra Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive henrettet af personer fra [en anden klan]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans storebroder havde et forhold til en kvinde fra [en anden klan], og kvindens familie kunne ikke acceptere forholdet. Ansøgerens storebroder blev dræbt i en skudveksling foran familiens bopæl, hvor også kvindens broder og fætter blev dræbt. Ansøgeren blev fire dage herefter fremstillet for en Sharia-domstol i [en somalisk by], som idømte ansøgeren en dødsstraf, idet [den anden klan] krævede blodhævn. Ansøgeren blev tilbageholdt i 23 dage i fængslet i Laascaanod [en somalisk by], hvorefter fængslet blev angrebet af bevæbnede personer, der ville befri 2 indsatte, som ansøgeren delte celle med. Det lykkedes i den forbindelse ansøgeren at flygte. Ansøgeren opholdt sig derefter i [en anden somalisk by], hvorefter han udrejste til Etiopien i [sommeren] 2010. Vedrørende Italien har ansøgeren forklaret, at han ikke kan finde et arbejde og en bolig, ligesom ansøgeren de sidste seks måneder af sit ophold i Italien boede på gaden og sov i kirker om natten. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke, at forklaringen kan lægges til grund. Forklaringen er divergerende og forekommer usandsynlig og ikke selvoplevet på flere centrale punkter. Der henvises blandt andet til, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2014 har forklaret, at han efter skudepisoden uden for ansøgerens families hus, gik ud og sad hos sin broder Muhammed indtil han døde. Under asylsamtalen [i slutningen af vinteren] 2015 har ansøgeren derimod forklaret, at Muhammed blev transporteret til et sygehus, hvor han døde. Under gensamtalen [i foråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at Muhammed blev placeret i en bil, der kørte ham til hospitalet med det samme. Da Muhammed blev sat i bilen, var han død. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke kan sige, hvornår Muhammed døde, men Muhammeds hjerte slog, da ansøgeren gik ud til ham efter skudepisoden. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om tidspunktet for, hvornår Muhammed blev dræbt. Under oplysnings- og motivsamtalen og under asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at drabet på Muhammed fandt sted [i efteråret] 2009, mens han under gensamtalen først har oplyst, at han er sikker på, at drabet fandt sted [i vinteren] 2009. Foreholdt divergensen har ansøgeren senere under samtalen oplyst, at tidspunktet var i [efteråret] 2009, og ansøgeren har ligeledes for nævnet oplyst dette tidspunkt. Flygtningenævnet henviser i øvrigt til de forskellige forklaringer som ansøgeren har givet vedrørende tidspunktet for hans udrejse af Somalia. Flygtningenævnet finder i øvrigt, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren har været fængslet og haft mulighed for at flygte derfra, efter at han angiveligt er blevet dømt til døden. Nævnet henviser til, at ansøgeren på flere spørgsmål herom har svaret afglidende og upræcist, og at han ikke har været i stand til at oplyse nærmere om forholdene i fængslet og de andre indsatte, som han delte celle med. Fængslingen af ansøgeren fremstår herefter ikke selvoplevet. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Somalia vil være i en individuel og konkret risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2015/11
