Nævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører klanen Gaboye og underklanen […], og han er muslim af trosretning fra Afgooye i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han vil blive forfulgt af medlemmer fra Galadi-klanen, idet de kræver blodpenge af ham. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans søn, […], i 2007 legede med en dreng fra Galadi-klanen. Drengen fra Galadi-klanen hedder […]. [Ansøgerens søn] kom til at stikke drengen i øjet med en gren, hvilket krævede behandling. Dagen efter blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af [faderen til drengen fra Galadi-klanen] og to andre mænd fra Galadi-klanen, som krævede flere tusinde amerikanske dollars i erstatning. Ansøgeren betalte dem 300 amerikanske dollars, hvorved han købte sig noget tid. To måneder senere henvendte [faderen til drengen fra Galadi-klanen] og tre andre mænd sig igen til ansøgeren. Han krævede erstatning på omkring 10.-12.000 amerikanske dollars. Ansøgeren kunne ikke betale dette beløb. Som følge heraf blev ansøgeren anholdt af politiet, som tilbageholdt ham i en måned. Politiet aftalte samtidig med [Galadi-klanen], at [de] kunne overtage ansøgerens hus, hvilket dækkede halvdelen af hans gæld til [Galadi-klanen]. Omkring fire til fem måneder senere blev ansøgeren igen opsøgt af [faderen til drengen fra Galadi-klanen] og to andre mænd. De krævede, at ansøgeren betalte det resterende beløb, hvilket ikke var muligt for ansøgeren. De begyndte at slå ansøgeren, hvilket resulterede i, at han mistede bevidstheden. Ansøgeren blev indlagt på hospitalet i Afgooye i seks måneder. Under indlæggelsen indgik ansøgeren en skriftlig aftale med [Galadi-klanen], som forpligtede ham til at betale det resterende beløb inden for ni måneder. En måned før fristens udløb indså ansøgeren, at han ikke kunne betale beløbet, hvorfor han flyttede til Mogadishu for at tjene penge til at dække gælden. Efter to måneder i Mogadishu blev han kontaktet af sin ægtefælle, som fortalte, at Galadi-klanen havde opsøgt hende og krævet, at han omgående henvendte sig til dem. Hans ægtefælle flyttede derfor til en flygtningelejr i nærheden af den kenyanske grænse. Ansøgeren valgte også at tage til flygtningelejren, men han blev gjort opmærksom på, at [Galadi-klanen] vidste, at han boede i lejren. Ansøgeren flyttede derfor tilbage til Mogadishu, hvor han opholdt sig i ti dage, inden han rejste videre til Etiopien. Ansøgeren har endelig forklaret, at han forud for 2006 havde problemer med De islamiske Domstole, som havde afkrævet skat af ham, og at de i en periode havde fængslet ham. Ansøgeren har ikke siden 2006 oplevet yderligere problemer med De islamiske Domstole. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren først i forbindelse med asylsamtalen med Udlændingestyrelsen har oplyst om det asylmotiv, han nu gør gældende. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren, som nærmere anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, på væsentlige punkter har forklaret divergerende vedrørende det endelige asylmotiv. Ansøgeren har endvidere ikke givet møde for Flygtningenævnet og har derfor ikke givet nogen forklaring på disse divergenser. Herefter har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, og Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2015/1
