Nævnet stadfæstede i september 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014. I Udlændingestyrelsens samtalereferat af primo 2014 blev ansøger orienteret om de aktuelle baggrundsoplysninger om ansøgers hjemby. Det fremgår heraf, at ansøgers hjemby, Qoryooley, blev befriet af al-Shabaab i marts 2014 af de somaliske regeringsstyrker og med støtte fra AMISOM.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren tilhører […]-klanen og er fra Qoryooley i Shabella Hoose, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive forfulgt af sin stedfader. Ansøgeren frygter endvidere stedfaderens nevø, A, som stedfaderen har forlangt, at ansøgeren skal giftes med. A har tilknytning til al-Shabaab og er ligesom stedfaderen fra Habagidir-klanen. Ansøgeren og en anden mand, F, havde haft et forhold siden 2006. Stedfaderen hørte i 2009 rygter herom og forbød da ansøgeren at se F. Han forbød endvidere ansøgeren at fortsætte sit arbejde i en frisørsalon, hvor hun plejede at mødes med F. Ansøgeren rettede sig ikke efter det, stedfaderen havde sagt. Hun fortsatte i skjul med at arbejde i frisørsalonen, og hun mødtes også de næste år med F en gang om ugen i salonen. Da stedfaderen blev bekendt med, at ansøgeren og F havde giftet sig i [foråret] 2012, låste han hende inde. Efter få dage låste ansøgerens moder hende ud, og ansøgeren forlod straks hjemmet. Få timer senere forlod hun også Qoryooley. Inden afrejsen fra denne by havde ansøgeren fået opsnappet snak om, at stedfaderen havde opsøgt F og i dennes hjem slået Fs broder ihjel. Man talte også i byen om, at F var flygtet. Ansøgeren har ikke siden talt med F, og hun kender ikke hans skæbne. Ansøgeren var gravid i [foråret 2012], hvor hun udrejste til Kenya. I [foråret] 2013 fortalte ansøgerens moder hende telefonisk, at stedfaderen ville slå både ansøgeren og hendes søn ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hendes modsætningsforhold til stedfaderen og A til grund. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at det forekommer meget usandsynligt, at ansøgeren og F skulle have fortsat deres forhold i flere år efter, at stedfaderen hørte herom, og at dette er foregået hver uge i frisørsalon tæt på stedfaderens bolig, uanset at stedfaderen havde fået oplyst, at forholdet kunne have noget med salonen at gøre og havde beordret ansøgeren til at stoppe med at arbejde der. Nævnet har endvidere henset til, at ansøgerens forklaring herom i nævnet ikke er fremstået overbevisende og selvoplevet. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren på flere punkter har afgivet divergerende forklaringer. Hun har ifølge referatet af hendes afhøring i Udlændingestyrelsen således forklaret, at det var stedfaderen, der lukkede hende ud af rummet, og at han i den forbindelse gav hende besked på, at hun skulle droppe sin mand. I Flygtningenævnet har ansøgeren derimod forklaret, at det var moderen der lukkede hende ud, og at ansøgeren straks herefter forlod hjemmet. Isoleret betragtet finder nævnet ikke at kunne lægge særlig vægt på divergenserne, men forekomsten heraf indgår i den samlede vurdering. Efter de seneste baggrundsoplysninger om forholdene i Qoryooley finder Flygtningenævnet endvidere ikke, at disse på nuværende tidspunkt har en sådan karakter, at alle der kommer fra området er berettiget til asyl, uanset om de som ansøgeren måtte være uprofileret. Den omstændighed, at ansøgeren er en kvinde med et lille barn og derfor kan være i en vanskelig situation, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse i henhold til flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2014/29
