Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Sierre Leone. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk limba og kristen protestant fra [mindre by], Freetown, Sierra Leone. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Sierra Leone frygter, at oprørerne fra krigen vil slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at ansøgeren frygter en unavngiven kvinde, der har hjulpet ansøgeren og ansøgerens ægtefælle økonomisk, og som nu vil have pengene tilbage. Ansøgeren har i den forbindelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Sierra Leone frygter en heksedoktor, idet hun har aflagt en ed til ham om, at hun skal betale pengene tilbage til den unavngivne kvinde, og at ansøgeren ikke må oplyse den unavngivne kvindes navn. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at hun frygter oprørerne oplyst, at hun forud for sin udrejse af Sierra Leone i 1999, blev kidnappet af oprørerne og blev udsat for voldtægt af dem. Ansøgeren var tilbageholdt hos oprørerne i et år, inden ansøgeren, og de andre fra samme landsby, som ansøgeren boede i, flygtede fra Sierra Leone. Ansøgeren boede herefter i Gambia, hvor ansøgeren mødte sin nuværende ægtefælle, [A], som ansøgeren har tre børn med. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at hun frygter en unavngiven kvinde oplyst, at ansøgeren mødte kvinden i Gambia i 2013. Ansøgeren fortalte i [vinter] 2015 kvinden, at ansøgeren og [A] planlagde at blive gift i Sierra Leone. I den forbindelse tilbød kvinden, at hun ville betale ansøgerens og [A’s] bryllupsrejse til Europa. Ansøgeren og [A] indgik et ægteskab i Sierra Leone [forår] 2015. I [sommer] 2015 tog ansøgeren til en heksedoktor, idet den unavngivne kvinde opfordrede ansøgeren hertil. Ansøgeren skulle hente noget, som ansøgeren skulle tage med til Europa. Da ansøgeren ankom til heksedoktoren, gav han ansøgeren et glas vand, hvorefter ansøgeren blev svimmel. Heksedoktoren lavede bevægelser over ansøgerens hoved og sagde, at ansøgeren skulle adlyde kvinden, og at ansøgeren ikke måtte sige kvindens navn. Heksedoktoren sagde endvidere, at ansøgerens børn ville blive dø, så snart ansøgeren kom tilbage til Afrika, hvis ansøgeren ikke betalte kvinden tilbage. Ansøgeren og [A] udrejste af Sierra Leone til Europa i [sommer] 2015. I starten af [efterår] 2015 ankom ansøgeren og [A] til Danmark, hvorefter ansøgeren og [A] boede hos den unavngivne kvinde. [A] udrejste herefter fra Danmark uden ansøgeren. Ansøgeren søgte herefter om asyl i Danmark, hvorefter den unavngivne kvinde henvendte sig til ansøgeren på asylcenteret og sagde, at ansøgeren skyldte hende 200.000 kroner, hvortil der ville blive tilskrevet renter hver måned. Ansøgeren påbegyndte herefter et arbejde som prostitueret hos den unavngivne kvinde indtil [forår] 2016. Ansøgerens børn, der opholder sig i Gambia, er blevet udsat for overgreb. Ansøgerens ældste søn blev i [sommer] 2013 kidnappet, og ansøgerens anden søn blev i [sommer] 2017 udsat for vold, da han var i skole. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har for så vidt angår ansøgerens asylmotiv vedrørende oprørerne fra krigen i Sierra Leone i slutningen af 1990’erne herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende herom, ligesom det forekommer påfaldende, at ansøgeren uagtet den angivelige konflikt med oprørerne opholdt sig i Sierra Leone i forbindelse med brylluppet i 2015. Flygtningenævnet har for så vidt angår asylmotivet vedrørende den unavngivne kvinde lagt vægt på, at ansøgeren – herunder under mødet i Flygtningenævnet - har forklaret divergerende og udbyggende om, i hvor lang tid hun og ægtefællen boede hos kvinden i Danmark, om hvornår hun var i kontakt med og blev afhentet af kvinden, efter at ægtefællen havde forladt hende på hovedbanegården i København, og om hvor mange penge kvinden sagde, at ansøgeren skyldte hende. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaring taget hensyn til, at Udlændingestyrelsen har vurderet, at det ikke kan udelukkes, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Sierra Leone vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sier/2019/GJEY
