Nævnet stadfæstede i februar 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Kosovo-provinsen i Serbien født i 1980. Indrejst i marts 2006. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag i henhold til udlændingelovens §§ 53, stk. 8, og 56, stk. 3. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk albaner og muslim. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse organisationer eller foreninger. Som asylmotiv havde ansøgeren henvist til, at hun havde giftet sig mod sin families vilje, at familien ikke længere ville have noget med hende at gøre, og at hun syv-otte gange var blevet slået af sin far. Ansøgeren havde også henvist til, at hun frygtede, at hendes familie havde forsøgt at gifte hende bort til en anden mand, og at familien til denne mand ville forsøge at kidnappe hende, såfremt hun vender tilbage til Kosovo. Ansøgeren havde endvidere henvist til, at hun ønskede at være sammen med sin ægtefælle og det barn, som hun havde født under sit ophold i Danmark, og at hun ikke havde noget sted at bo i Kosovo-provinsen. Endelig havde ansøgeren henvist til, at hun havde det psykisk dårligt, blandt andet fordi hun havde været frihedsberøvet under opholdet i Danmark. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens konflikt med sin familie kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet fandt, at der var tale om en privatretlig konflikt, og at ansøgeren måtte henvises til at anmelde forholdet til myndighederne i hjemlandet. Det bemærkedes i den forbindelse, at nævnet ikke fandt grundlag for at antage, at ansøgeren ikke ville kunne opnå myndighedernes beskyttelse mod familien. Det bemærkedes i den forbindelse, at det fremgår af nævnets baggrundsoplysninger, herunder blandt andet pkt. 2.14 til 2.16, side 4 f. i Operation Guidance Note af juni 2006, fra British Home Office, jf. bilag 405 i Flygtningenævnets baggrundsmateriale vedrørende Serbien, at der i Kosovo findes en politistyrke – Kosovo Police Service (KPS) – og at ansvaret for politiet i vidt omfang er overført til de lokale myndigheder. For så vidt angår ansøgerens mulige konflikt med familien til en mand, som hun måtte være blevet lovet bort til af sin familie, bemærkedes det, at denne konflikt alene byggede på ansøgerens egne formodninger. Nævnet fandt i øvrigt, at ansøgeren også måtte henvises til at søge myndighedernes beskyttelse i den anledning. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at det af ansøgeren anførte om, at hun ikke havde noget sted at bo i Kosovo-provinsen, og at hun ønskede at bo i Danmark sammen med sin ægtefælle og parrets barn, kunne føre til, at hun meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Oplysningerne om ansøgerens dårlige psykiske tilstand kunne ikke i sig selv føre til, at hun meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af lægelige oplysninger vedrørende ansøgerens psykiske tilstand. Serbien/2007/1
