Nævnet stadfæstede i marts 2006 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født 1971 (M) og 1972 (K) samt tre børn. Indrejst i april 2005. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag i henhold til udlændingelovens § 53, stk. 8, og § 56, stk. 3. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgerne er etniske kosovo-albanere fra Kosovo-provinsen i Serbien-Montenegro. Nævnet bemærkede, at ansøgerne efter egne oplysninger ikke har haft nogen konflikter med myndighederne, ligesom ansøgerne ikke har været medlem af nogen politiske eller religiøse organisationer. Uanset om det lagdes til grund, at den mandlige ansøger som følge af sit arbejde som valgobservatør for OSCE har modtaget skriftlige trusler, fandt nævnet ikke, at dette kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet fandt, at forholdet måtte betegnes som en privatretlig konflikt, der ikke var myndighedsunderstøttet. Ansøgerne måtte henvises til at søge myndighedernes beskyttelse herimod. Oplysningerne om, at den mandlige ansøger har givet efterretninger til det amerikanske militær, kunne endvidere ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet bemærkede i denne forbindelse, at ansøgeren ifølge sine egne oplysninger ikke har modtaget nogen konkrete trusler i den anledning. Uanset om det lagdes til grund, at den mandlige ansøgers broder er blevet dræbt af personer med tilknytning til ZKZ/SHIK, idet han var under mistanke for at spionere for serberne før krigen og det amerikanske militær efter krigen, fandt nævnet ikke, at dette kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgerne måtte ligeledes her henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Nævnet bemærkede, at politiet efter ansøgernes egne oplysninger fortsat efterforsker drabet på broderen. Såfremt ansøgerne ikke er tilfreds med efterforskningen, måtte de henvises til at klage til de relevante overordnede myndigheder. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke anledning til at udsætte behandlingen af sagen og indhente nærmere oplysninger om efterforskningen af drabet på den mandlige ansøgers broder fra de lokale myndigheder i Kosovo. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de var konkret og individuelt forfulgt ved udrejsen, eller at de ved en tilbagevenden vil være i risiko herfor, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgerne ved en tilbagevenden vil risikere dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Ser-mon/2006/4
