Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født i 1964. Indrejst i august 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk serber. Han har aldrig været medlem af eller aktiv for politiske partier og har ikke haft konflikter med myndighederne. Ansøgeren henviste som sit asylmotiv til, at han i 1999 var blevet fordrevet fra sin landsby af albanerne, der brændte hans hus. Han henviste endvidere til, at han forud for krigen i 1999 havde været udsat for chikanerier og overgreb fra albanerne på grund af sin etnicitet. Han henviste endvidere til, at han under krigen i 1999 var blevet mobiliseret og bar serbisk uniform. Han henviste herudover til de generelle forhold i Kosovo. Flygtningenævnet fandt ikke, at de nævnte forhold kunne begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet lagde vægt på, at forholdene i Kosovo har ændret sig afgørende siden de krigslignende tilstande i 1999. Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren fra 1999 og indtil udrejsen i 2004 havde opholdt sig i nabolandsbyen. For så vidt angår den chikane og de overgreb, som ansøgeren havde forklaret om, lå disse forhold langt tilbage i tid og måtte anses som udtryk for kriminelle handlinger, der ikke havde været myndighedsunderstøttede. Ansøgerens forklaring om, at han havde været mobiliseret i 1999, var i modstrid med forklaringen til samtalereferatet med Udlændingestyrelsen. Uanset om det måtte lægges til grund, at han havde deltaget i forsvar af en landsby, fandtes dette forhold ikke på nuværende tidspunkt at kunne tillægges asylretlig betydning. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at de generelle forhold i Kosovo i sig selv eller i sammenhæng med det ovenfor anførte kunne begrunde asyl. Det forhold, at UNHCR og UNMIK fraråder tvangsudsendelse af visse befolkningsgrupper til Kosovo, kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ville være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en tilbagevenden til Kosovo, eller at han ville være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ser-mon/2005/9
