Nævnet stadfæstede i januar 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født i 1983. Ansøgeren er etnisk romani. Ansøgeren og hans familie blev jævnligt opsøgt af personer på bopælen, som truede dem på livet og afpressede penge af dem. Ansøgeren og hans familie klagede over personernes behandling til det serbiske politi, men politiet ønskede ikke at foretage sig noget i den anledning. I maj 2001 var ansøgeren til session. I juli 2001 var ansøgeren tilbageholdt i et døgn, idet han uretmæssigt var blevet anmeldt for cykeltyveri. I september 2001 blev ansøgeren indkaldt til aftjening af værnepligt, hvorefter ansøgeren gemte sig hos sin bedstefader. Personer fra hæren opsøgte ansøgerens bopæl for at lede efter ham. Ansøgeren opholdt sig i skjul hos bedstefaderen frem til udrejsen. Ansøgeren havde i Danmark været udsat for et knivoverfald. Ansøgerens broder og faders sager blev behandlet af nævnet samme dag og med samme resultat. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk roma fra Vojvodina-provinsen i Serbien. Ansøgeren og hans broder og fader havde under nævnsmødet forklaret indbyrdes modstridende og divergerende i forhold til tidligere forklaringer med hensyn til, hvem af brødrene, der i sommeren 2001 blev beskyldt for cykeltyveri og med hensyn til omstændighederne i forbindelse med tilbageholdelsen hos politiet. Uanset om nævnet lagde til grund, at én af brødrene i sommeren 2001 blev beskyldt for et cykeltyveri og at ansøgeren og muligt både hans fader og broder i forbindelse hermed blev tilbageholdt af politiet og udsat for hårdhændet behandling, og uanset om familien efterfølgende flere gange blev opsøgt af de pågældende politifolk udenfor tjeneste og udsat for trusler, fandt nævnet ikke, at forholdene var af en sådan karakter og intensitet, at de kunne begrunde asyl. Nævnet havde herunder lagt vægt på, at ansøgeren og hans fader og broder blev løsladt uden yderligere retsskridt. Ansøgeren havde i nævnet forklaret, at hans tidligere forklaring om, at familien i marts 2001 havde været udsat for et røveri var overdreven og henviste til truslerne fra de ovenfor anførte politifolk. Uanset om ansøgeren på grund af sin etnicitet havde været udsat for chikanerier, fandt nævnet ikke, at de generelle forhold for romaer i Serbien i sig selv kunne anses som asylbegrundende. Uanset om ansøgeren måtte have været indkaldt til aftjening af værnepligt og undladt at give møde, fandt nævnet ikke, at dette forhold kunne begrunde asyl. Nævnet havde herved lagt vægt på, at der var gennemført amnestilovgivning og at ansøgeren i øvrigt ikke kunne antages at risikere en efter danske retstraditioner uforholdsmæssig straf på grund af udeblivelse. Den omstændighed, at ansøgeren efter Udlændingestyrelsens afslag efter det oplyste havde været udsat for et knivoverfald her i landet, fandt nævnet ikke var af asylretlig relevans. Den af ansøgeren i forbindelse hermed påberåbte subjektive frygt for en tilbagevenden fandt nævnet ikke var således begrundet i objektive omstændigheder, at den kunne begrunde asyl. Nævnet fandt ikke, at den videooptagelse som ansøgeren havde henvist til i nævnsmødet efter beskrivelsen af indholdet, indeholdt sådanne oplysninger, at der var grundlag for at udsætte sagen. Se-Mo/2004/2
