Nævnet meddelte i marts 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Rwanda. Ansøgeren er etnisk hutu og adventist af trosretning. Indrejst i 2008. Ansøgeren forklarede, at han fra 2002 til 2008 havde arbejdet for en europæisk ambassade i Danmark. Under et ophold i Rwanda i foråret 2008 var ansøgeren blevet kontaktet af F.R.P, som havde forsøgt at få ham til at melde sig ind i partiet og havde forsøgt at få ansøgeren til at rapportere om hutuer, der boede i Danmark. Ansøgeren var senere vendt tilbage til Rwanda og var i starten af 2009 blevet tilbageholdt, udsat for vold og truet af den lokale sikkerhedstjeneste. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren havde forklaret omfattende, detaljeret og konsistent. Nævnet lagde derfor ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lagde til grund, at ansøgeren i 2007 under et ophold i hjemområdet af den lokale præsident for F.R.P. var blevet rådet til at melde sig ind i partiet af hensyn til sin egen sikkerhed. Da ansøgeren i foråret 2008 på ny havde været i området, var han blevet kontaktet af den navngivne lokale sikkerhedschef samt en anden højtstående sikkerhedsrepræsentant. Begge havde forsøgt at overtale ansøgeren til at rapportere om hutuer, der boede i Danmark, og som de pågældende havde mistænkt for at yde økonomisk støtte til F.D.L.R., der havde rettet angreb mod Rwanda fra Congo. Ansøgeren havde undladt at kontakte de pågældende myndighedspersoner, inden han var returneret til Danmark, hvor ansøgeren havde arbejdet på en europæisk ambassade. Da ansøgeren i slutningen af 2008 var vendt tilbage til hjemområdet for at bosætte sig sammen med sin familie og børn og for at drive de ejendomme, som ansøgeren havde investeret opsparet kapital i, var ansøgeren i starten 2009 blevet tilbageholdt af to personer fra ”Local Defense”, og den omhandlede lokale sikkerhedschef. Ansøgeren var blevet ført til det lokale myndighedskontor, hvor han var blevet udsat for vold og blandt andet truet til at underskrive en erklæring om, at han havde deltaget i møder med folk, som havde bekæmpet landet. Ansøgeren var blevet fængslet, men var tidligt næste morgen kommet fri ved hjælp af bestikkelse. Ansøgeren havde forklaret nærmere om sit forgæves udrejseforsøg via Uganda, og om tilbagekomsten til hjemområdet, hvor han i starten af 2009 var udrejst ved en fætters hjælp på den returbillet, som ansøgeren gyldigt havde været i besiddelse af, ligesom ansøgeren fortsat havde haft gyldigt pas og indrejsevisum til Danmark. Ansøgerens oplysninger om sin baggrund fandtes bestyrket ved det oplyste fra den europæiske ambassade i Danmark, jf. brev fra efteråret 2009. Ansøgeren havde i nævnsmødet forklaret nærmere om den tilsigelse fra starten af 2010 fra en politistation i hjemområdet, som ansøgeren havde modtaget i starten af 2010, samt om de fremlagte e-mails med oplysning fra en af ansøgerens navngivne sønner, som han havde modtaget i slutningen af 2009. Ansøgeren havde givet en antagelig forklaring på oplysningernes sene fremkomst, og nævnet fandt, at det oplyste om tilsigelsen og det anførte af sønnen om myndighedernes fremfærd over for familiens ejendomme kunne lægges til grund. Efter en samlet vurdering fandt nævnet herefter, at det måtte lægges til grund, at selv om ansøgeren ikke havde været politisk aktiv og ikke var medlem af et bestemt politisk parti eller af en bestemt politisk gruppering, men alene interesseret i den politiske udvikling i Rwanda, havde de lokale myndigheder i ansøgerens hjemområde beskyldt ansøgeren for at samarbejde med personer, der havde bekæmpet landet, herunder F.D.L.R. Nævnet fandt endvidere, at ansøgeren, der adskillige gange havde rejst til og fra hjemområdet, og som havde opsparet en kapital, som han havde investeret lokalt, måtte anses som en person, der fortsat risikerede at være i de lokale myndigheders søgelys. Under hensyn til det oplyste i baggrundsmaterialet om de lokale myndigheders selvstændige fremfærd over for personer, der var mistænkt for at være regeringsfjendtlige, fandt nævnet herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Rwanda på den ovennævnte baggrund ville kunne risikere at blive udsat for en forfølgelse, som var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet havde herved lagt til grund, at det måtte anses for uproportionalt, hvis ansøgeren skulle henvises til under en tilbageholdelse af ukendt længde i Rwanda at søge de overordnede myndigheders beskyttelse. Flygtningenævnet meddelte derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Rwanda/2010/1.
