Nævnet stadfæstede i november 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rwanda. Indrejst i 2008. Ansøgeren havde henvist til, at han i 2007 havde været tolk for en norsk antropolog, da hun skulle besøge et fængsel et par timers kørsel fra Kigali, hvor ansøgeren boede. Ansøgeren var af myndighederne blevet pålagt, at rapportere alt, der var hændt under besøget, til politiet. Ansøgeren havde undladt at videregive nogle oplysninger, og dette var angiveligt blevet opdaget. Efter et tip herom fra en ven, der arbejdede i politiet, havde ansøgeren holdt lav profil for ikke at komme i problemer. Ansøgeren havde ligeledes henvist til, at hans onkel, der havde været under-præfekt og gode venner med modkandidaten til den siddende præsident, og hans familie i 1995 var blevet dræbt, hvorfor ansøgeren i 2008 havde mødtes med en advokat for at igangsætte en retsforfølgning af gerningsmændene. I denne forbindelse var ansøgeren blevet truet af ukendte personer, hvorefter ansøgeren ikke var gået videre med sagen. Endelig havde ansøgeren henvist til, at han i slutningen af 2008 havde fungeret som valgobservatør, og at han som udslag af, at han havde protesteret mod valgfusk, var blevet tilbageholdt i 3 dage. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk hutu og kristen fra Kigali, at han havde været medlem af det legale parti PSD, at han i 2006 var blevet uddannet som translatør, og han i efteråret 2008 var udrejst. Flygtningenævnet kunne efter det foreliggende lægge ansøgerens forklaring til grund. Vedrørende oplysningerne om onklens aktiviteter måtte det tillægges vægt, at disse lå langt tilbage i tid. Endvidere var der ikke sket videre angående de trusler, som ansøgeren havde modtaget på gaden dagen efter at han havde været til advokat angående mulig retsforfølgning af gerningsmændene til drabet på onklen. Med hensyn til episoden med rapportering til politiet i Butare angående den norske, navngivne, antropolog måtte det tillægges vægt, at ansøgeren ikke siden havde haft problemer i den anledning, hverken med myndigheder eller andre. Der var heller ikke holdpunkt for at antage, at ansøgeren havde haft problemer angående medlemskabet af det legale parti PSD. Ingen af disse forhold fandtes i sig selv at kunne begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Med hensyn til ansøgerens virke som valgobservatør måtte det tillægges vægt, at ansøgeren var blevet løsladt allerede efter tre dage, mod meldepligt, at ansøgeren havde opfyldt den første meldepligt uden problemer, at ansøgeren i perioden umiddelbart før den endelige udrejse havde været i stand til at rejse frem og tilbage flere gange mellem Rwanda og Uganda uden problemer, og at ansøgeren var udrejst legalt og problemfrit af hjemlandet i efteråret 2008. På denne baggrund kunne der ikke lægges nogen vægt på de fremlagte dokumenter fra politiet, og det kunne efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold ikke antages, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen. Idet i oplysningerne om de generelle forhold i hjemlandet hverken kunne begrunde asyl eller beskyttelsesstatus, kunne det herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Rwanda/2009/1
