Nævnet stadfæstede i februar 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Ingusjetien i Den Russiske Føderation. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgerne er etniske ingusjetere, født i Kasakhstan, og muslimer af trosretning. Ansøgerne har boet i Kasakhstan, Tjetjenien og Ossetien, indtil parret i 1994 flyttede til Ingusjetien. I begyndelsen af 2007 rejste ansøgerne til Skt. Petersborg. Fra sommeren 2007 til foråret 2010 opholdt ansøgerne sig i Norge som asylansøgere. I foråret 2010 udrejste ansøgerne af Norge, efter at de havde fået afslag på asyl. I sommeren 2010 indrejste de på ny i Ingusjetien. I sensommeren 2010 udrejste ansøgerne til Hviderusland. Ansøgerne har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt. Han mener, at myndighederne vil forsøge at skjule, at de har taget mod betaling fra hans familie, ligesom han frygter, at myndighederne har stukket ham til oprørerne. Endvidere frygter han at blive udsat for blodhævn fra familien til hans søns afdøde kammerat. Den mandlige ansøger har oplyst, at han tre gange har været tilbageholdt af myndighederne i Ingusjetien, efter at han sammen med sin yngste bror (…) hjalp sin ældste bror […] og dennes søn med at flygte. To af tilbageholdelserne fandt sted, før ansøgerne forlod Ingusjetien og rejste til Skt. Petersborg i begyndelsen af 2007. I forbindelse med den anden tilbageholdelse blev han udsat for vold og presset til at underskrive en erklæring om at han ville samarbejde med myndighederne. Herudover har myndighederne flere gange ransaget ansøgernes bopæl, ligesom de også har ransaget den mandlige ansøgers yngste broders […] bopæl. I sommeren 2010 blev den mandlige ansøger på ny tilbageholdt. Under tilbageholdelsen blev han udsat for vold og blev foreholdt, at han ikke havde overholdt den samarbejdsaftale, som han havde underskrevet under den tidligere tilbageholdelse. Han blev endvidere udspurgt om sin søns forhold. I den forbindelse fik han at vide, at sønnen var flygtet fra militæret/politiet i forbindelse med en anholdelse, og at sønnens kammerat var blevet dræbt. Efter tre dage blev den mandlige ansøger løsladt, efter at hans yngste bror […] sammen med nogle slægtninge til den kvindelige ansøger havde købt ham fri. Den mandlige ansøger har endvidere oplyst, at hans yngste bror i slutningen af 2010 er blevet opsøgt af myndighederne, som spurgte efter den mandlige ansøger. Den kvindelige asylansøger har henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Efter Flygtningenævnets opfattelse er den mandlige ansøgers forklaring om FSB’s angiveligt vedholdende interesse for ham ikke overbevisende. Den mandlige ansøger kom efter sin forklaring i søgelyset afledt af sin ældste broders sag, idet den mandlige ansøger medvirkede til at løskøbe broderen. Det har fremstået uklart, om interessen var økonomisk begrundet, som den mandlige ansøger på et tidspunkt under sagsforløbet har forklaret, eller om den var begrundet i et ønske om at bruge ham som stikker, men intet tyder på, at FSB skulle knytte den mandlige ansøger direkte til oprørsaktiviteter. Den mandlige ansøger har i hele sagsforløbet såvel i Norge som i Danmark haft vanskeligt ved at holde sammen på sin forklaring. Det virker umiddelbart uforståeligt, at ansøgeren, der er veluddannet, ikke har kunnet redegøre konsistent for de angivelige tilbageholdelser, herunder hvornår de tidsmæssigt har været placeret, og hvad han under tilbageholdelserne blev udsat for. Den mandlige ansøgers forklaring om, at han alene har talt de tilbageholdelser med, hvorunder han blev udsat for fysiske overgreb, har ikke virket troværdig. Således har den mandlige ansøger til gensamtalen i Udlændingestyrelsen den […] 2011 forklaret, at den første tilbageholdelse i efteråret 2006, som han i andre sammenhænge ikke har anset for relevant at oplyse om, varede tre dage. Det virker umiddelbart uforståeligt, at den mandlige ansøger i samme samtale har haft store vanskeligheder med at redegøre for, om hans ægtefælle var til stede ved den angivelige anholdelse i sommeren 2010. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at FSB ved tilbageholdelsen i 2006 ikke interesserede sig for broderen, der opholdt sig i samme hus som den mandlige ansøger. Ligeså usandsynligt virker det, at FSB alene skulle have foretaget anholdelse af den mandlige ansøger efter sin hjemvenden i sommeren 2010, når henses til at den mandlige ansøger flyttede ind på den bopæl, han havde fælles med broderen. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger blev tilbageholdt af FSB i sommeren 2010. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han ved den seneste udrejse i august 2010 var i FSB’s søgelys, eller at han ved en tilbagevenden til Rusland vil være i myndighedernes eller andres søgelys. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerne opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2012/1
