Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Rusland. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske tjetjenere og muslimer fra Volgograd, Rusland. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel eller fængslet, idet han har deltaget i en demonstration og har postet regimekritiske artikler på sin Facebook-side. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han deltog i en anti-Putin og en anti-Kadyrov demonstration i København [i begyndelsen af] 2015. Den mandlige ansøger opholdt sig i Danmark, idet han havde søgt om asyl på baggrund af en anden konflikt. Den mandlige ansøger fik af Udlændingestyrelsen afslag på asyl [i begyndelsen af] 2014, hvilket Flygtningenævnet stadfæstede [i efteråret] 2014. Efter demonstrationen i København modtog den mandlige ansøger og de andre deltagere truende kommentarer på et billede, der var lagt på Facebook. Efterfølgende modtog den mandlige ansøger også tre truende beskeder på Facebook. Ved den mandlige ansøgers ankomst til Moskva [i foråret] 2015 blev han og ægtefællen afhørt af den russiske efterretningstjeneste, FSB. Afhøringen omhandlede formålet med familiens ophold i Danmark, og om hvorvidt de havde søgt om asyl og deltaget i demonstrationer. Efter ankomsten til Rusland boede den mandlige ansøger og hans familie en uge på et hotel i Moskva, hvor familien ventede på, at deres papirer og baggage blev ordnet. Imens de opholdt sig på hotellet, blev den mandlige ansøger og hans ægtefælle afhørt om deres ophold i Danmark endnu en gang af to ukendte mænd. Familien tog herefter til Volgograd, hvor de boede i den mandlige ansøgers onkels lejlighed. Efter familien havde opholdt sig et stykke tid dér, kom der på et ukendt tidspunkt en mand og kvinde til lejligheden. De præsenterede sig som henholdsvis direktør og vicedirektør for de russiske immigrationsmyndigheder. Manden og kvinde spurgte indtil den mandlige ansøgers ophold i Danmark, hvorefter den mandlige ansøger og hans ægtefælle skrev under på nogle papirer vedrørende deres ankomst til Rusland. Familiens nabo fortalte den mandlige ansøger, at imens de havde været væk, havde politiet været ved lejligheden og ringet på. Da ingen svarede, havde politiet ringet på hos naboen, som fortalte, at de var bortrejst på grund af deres barn. [I] juli 2015 modtog den mandlige ansøger et brev, hvor han blev tilsagt til at møde op hos FSB [tre dage senere]. Her afhørte en efterforsker den mandlige ansøger om, hvorvidt han havde deltaget i demonstrationer, og om han havde søgt om asyl i Danmark. I den forbindelse underskrev den mandlige ansøger nogle papirer om forbud mod udrejse, hvorefter han tog hjem igen. Den mandlige ansøger blev igen tilsagt til at møde op hos FSB [i] august 2015. Ved denne afhøring blev der fremlagt billeder af den mandlige ansøger fra demonstrationen i Købehavn. Den mandlige ansøger blev herefter beskyldt for landsforræderi og efterfølgende tilbageholdt. Ved denne lejlighed lykkedes det den mandlige ansøger at sende en sms til sin ægtefælle, hvori der stod: ”Jeg er blevet fængslet.” Den efterfølgende morgen, imens den mandlige ansøger var tilbageholdt, blev familiens bopæl ransaget. Den kvindelige ansøger var til stede på det tidspunkt. Der blev ikke fundet noget ved ransagningen. [To dage senere] blev den mandlige ansøger kaldt ind på efterforskerens kontor, som sagde til den mandlige ansøger, at han ville lukke den mandlige ansøgers sag i tre måneder, hvor han skulle forlade landet. Dette skete som følge af, at den mandlige ansøgers onkel havde betalt 1,2 millioner rubler i bestikkelse til efterforskeren. Den kvindelige ansøger havde ringet til sin ægtefælles onkel, som via en forretningsforbindelse fik kontakt til efterforskeren. Den mandlige ansøger og hans familie havde allerede fået ordnet deres udenrigspas i maj 2015, idet de ville til Israel for at få behandling til deres autistiske søn. I den forbindelse havde den kvindelige ansøger fået en fuldmagt fra sin ægtefælle. Derfor kunne hun også skaffe familien et italiensk turistvisum. Den mandlige ansøger købte også en ferie til Italien, for at få det til at se ud som de rejste på ferie. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter, at hendes ægtefælle bliver dømt for landsforræderi, idet han har udtalt sig imod politikken i Rusland, og fordi han har opholdt sig i udlandet. Den kvindelige ansøger frygter i den forbindelse, at hun og børnene bliver overdraget til Tjetjeniens præsident Kadyrov, fordi hendes ægtefælle er imod Rusland og Tjetjeniens politik. Den kvindelige ansøger frygter dette, idet Kadyrov ikke viser nåde. Under ansøgernes oprindelige asylsag tilsidesatte Flygtningenævnet ved afgørelse [fra efteråret] 2014 ansøgernes forklaring om deres oprindelige asylmotiv og stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på asyl, og ansøgerne har under denne sag påberåbt sig et andet asylmotiv. Henset hertil, og da ansøgerne under denne sag har forklaret, at de efter hjemsendelsen ikke har oplevet problemer i relation til deres oprindelige asylmotiv, finder nævnet ikke grundlag for at foretage en fornyet vurdering af ansøgernes oprindelige asylmotiv. I relation til ansøgernes nye asylmotiv kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgernes forklaring herom til grund, da ansøgerne på en række centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom deres forklaring på centrale punkter ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige ansøger deltog i en demonstration [i begyndelsen af] 2015 i Danmark, der var kritisk overfor den russiske præsident Putin og den tjetjenske præsident Kadyrov, og at ansøgeren under pseudonym deler kritiske artikler på Facebook. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger på den baggrund er efterstræbt af de russiske myndigheder, herunder at han skulle være blevet tiltalt for landsforræderi. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om de trusler, den mandlige ansøger skulle have modtaget i Danmark efter demonstrationen [i begyndelsen af] 2015 og inden udrejsen [i foråret] 2015. Den mandlige ansøger har forklaret under samtalerne med Udlændingestyrelsen, at han modtog truslerne skriftligt via Facebook og Messenger, mens den kvindelige ansøger til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 har forklaret, at manden blev ringet op, og at det lignede, at opkaldene kom fra Tjetjenien. Endvidere har ansøgerne forklaret, at de sendte breve til Dansk Flygtningehjælp, Flygtningenævnet og Hendes Majestæt Dronningen, da manden havde modtaget truslerne. Dette skal sammenholdes med, at ansøgerne i udateret brev til Hendes Majestæt Dronningen, hvori de anmodede om genoptagelse af deres sag om humanitær opholdstilladelse, og i genoptagelsesanmodning [fra foråret] 2015 til Flygtningenævnet, alene henviste til deres søns sygdom. Endvidere henviste ansøgerne i anmodning [fra foråret] 2015 om genoptagelse af deres sag om humanitær opholdstilladelse alene til mandens deltagelse i demonstrationen, men omtalte ikke modtagelse af trusler. Flygtningenævnet finder, at det på den baggrund forekommer usandsynligt, at den mandlige ansøger skulle have modtaget trusler inden udrejsen fra Danmark, da disse ikke er omtalt i ansøgernes genoptagelsesanmodninger, senest [fra foråret] 2015. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om modtagelsen af dem i Moskva i [foråret] 2015. Den mandlige ansøger har til Udlændingestyrelsen forklaret, at de blev mødt af en kvinde fra FSB, da de steg ud af flyveren, der tog dem til et lokale, hvor de blev afhørt af en mand fra FSB. De fortalte myndighederne, at de havde været i Danmark for at få behandling til deres søn. Den kvindelige ansøger har til asylsamtalen [i sommeren] 2016 forklaret, at de blev mødt af en mand og en kvinde ved trappen ved flyet, og til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 har hun endvidere forklaret, at de fortalte myndighederne, at de havde besøgt hendes fætter i [Sønderjylland]. Derudover har den mandlige ansøger forklaret, at de efterfølgende blev afhørt samtidig på deres hotelværelse i Moskva, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at det alene var den mandlige ansøger, der blev afhørt, og at hun ikke vidste, hvad de talte om. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om forholdene omkring ansøgerens tilbageholdelse [i] august 2015, særligt at ansøgerne har forklaret divergerende om, hvad der stod i den SMS, som den mandlige ansøger angiveligt sendte til den kvindelige ansøger. Derudover har den mandlige ansøger forklaret divergerende om, hvornår han sendte beskeden til den kvindelige ansøger. Den mandlige ansøger har til asylsamtalen [i sommeren] 2016 forklaret, at han sendte beskeden, da han havde hørt anklageskriftet, umiddelbart inden han blev låst inde i sin celle, mens den mandlige ansøger under nævnsmødet har forklaret, at han sendte den ved ankomsten til FSB’s kontor, da han fik inddraget sit pas. Den mandlige ansøger har ligeledes forklaret divergerende om sin løsladelse [i] august 2015. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 har han forklaret, at efterforskeren rev erklæringen om udrejseforbud i stykker, hvilket han ikke har forklaret om til asylsamtalen [i sommeren] 2016. Ved vurderingen af ansøgernes troværdighed har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at ansøgernes forklaring indeholder en række mindre divergenser, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne ikke er fremkommet med en rimelig forklaring på de nævnte divergenser. Ved vurderingen af den mandlige ansøgers politiske aktiviteter har Flygtningenævnet tillige lagt vægt på, at den mandlige ansøger under deres oprindelige asylsag til asylsamtale [i begyndelsen af] 2014 har forklaret blandt andet, at han aldrig havde været politisk aktiv eller deltaget i møder eller demonstrationer, mens den mandlige ansøger under denne sag har forklaret, at han deltog i en demonstration i Moskva [i foråret] 2012, og at han siden 2013 har været politisk aktiv på Facebook. Dertil kommer, at Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at den mandlige ansøger blev tilsagt ved brev til at møde op hos FSB [i] august 2015, særligt henset til at FSB på dette tidspunkt skulle have fundet ud af, at han havde deltaget i demonstrationen i Danmark, og at de havde udarbejdet anklageskrift, hvori de anklagede ham for landsforræderi, der har en strafferamme på fængsel i 12-20 år. Flygtningenævnet finder det ligeledes usandsynligt, at den mandlige ansøger skulle have haft lejlighed til at sende en SMS til den kvindelige ansøger i forbindelse med afhøringen [i] august 2015. Den mandlige ansøgers forklaring om, hvordan det kunne lade sig gøre, fremstår divergerende og utroværdig. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerne efter hjemkomsten i 2015 har fået udstedt pas, og at de er udrejst af Rusland på legal vis. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgernes forklaring om deres nye asylmotiv i det hele må forkastes som konstrueret og utroværdig. Vedrørende den af ansøgerne påberåbte konflikt med en anden beboer på asylcentret, hvor fotos af ansøgernes asylkort angiveligt skulle være blevet offentliggjort via tjenesten WhatsApp, finder Flygtningenævnet, at det ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at der skulle være sket offentliggørelse af sådanne oplysninger om ansøgerne, at de er kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til de russiske myndigheder. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Rusland vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2017/9/EMU
