Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning Rostov provinsen, Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive anholdt af myndighederne, fordi myndighederne mistænker hans far for at samarbejde med wahabisterne. Flygtningenævnet har behandlet ansøgerens sag sammen med hans mors sag. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har for så vidt angår ansøgerens mor lagt vægt på, at hendes forklaring om begivenhederne i forbindelse med den voldsomme anholdelse af hendes mand ikke er forekommet selvoplevet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at hun har forklaret overordnet og i generelle vendinger herom. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens mor har forklaret afglidende og udetaljeret på spørgsmål om, hvad hun og hendes slægtninge har gjort for at eftersøge hendes mand. Flygtningenævnet har endvidere fundet det påfaldende, at ansøgerens mor ikke har fortalt ansøgeren, der nu er 18 år, hvad der skete i forbindelse med anholdelsen af hans far. Flygtningenævnet har taget hensyn til, at ansøgeren var under 18 år på tidspunktet for flugten, og at der under ansøgerens første samtale med Udlændingestyrelsen og under mødet i Flygtningenævnet har medvirket russisk talende tolke, selvom ansøgerens modersmål er tjetjensk. Flygtningenævnet finder dog, at de divergenser, der er mellem ansøgerens oprindelige forklaring og hans mors forklaring er af et sådant omfang og af en sådan karakter, at de ikke alene kan skyldes ansøgerens alder eller tolkeproblemer. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har kunnet svare relevant på tolkens oversættelse af spørgsmålene under mødet i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet finder det på denne baggrund påfaldende, at ansøgeren under den første samtale med Udlændingestyrelsen [en nærmere bestemt dato i somme ren]2016 efter frokostpausen, hvor han havde lejlighed til at tale med sin mor, gav udtryk for, at han havde misforstået spørgsmålene om formiddagen på grund af sine ringe russiskkundskaber. Flygtningenævnet har efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen og ansøgerens og hans mors forklaringer fundet, at troværdigheden er svækket i en sådan grad, at ansøgernes forklaringer ikke kan lægges til grund. Nævnet bemærker, at den generelle sikkerhedssituation for tjetjenere i Rusland ikke kan antages at have en sådan karakter, at der er risiko for overgreb i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Herefter finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for individuel og reel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Rusl/2017/8/STR
