Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra [A], Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter at blive fængslet og tortureret af myndighederne som konsekvens af, at hans mors halvsøster og ægtefælle er rejst til Syrien. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at på et ukendt tidspunkt vendte ansøgeren og hans mor og bror tilbage til Tjetjenien fra Norge. I Tjetjenien flyttede ansøgerens moster, hendes ægtefælle og søn ind hos ansøgeren og ansøgerens mor og bror. Efter ansøgerens moster og hendes familie havde boet til leje hos dem i cirka en måned, rejste ansøgerens mosters ægtefælle uden varsel eller oplysning herom til Syrien for at kæmpe for ISIL. Omkring en til to måneder efter ansøgerens mosters ægtefælle rejste til Syrien, udrejste ansøgerens moster og hendes søn til Syrien. [I sommeren] 2015 udrejste ansøgeren sammen med sin mor og bror af Tjetjenien. Efter ansøgerens udrejse er hans mormor og oldemor blevet opsøgt flere gange af myndighederne, som har spurgt efter ham og hans mor. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om væsentlige punkter i sit asylmotiv til grund. Ansøgeren og hans mor har således forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt de billeder af ansøgerens moster, onkel og disses otteårige søn, som han har fremlagt under sagen, er sendt til hans mobiltelefon, idet han har forklaret, at billederne ikke er sendt til hans mobiltelefon, men til hans mors eller mormors, og at han har overført billederne fra sin mors mobiltelefon til sin egen. Ansøgerens mor har derimod forklaret, at billederne blev sendt til ansøgerens mobiltelefon. Yderligere har ansøgeren og hans mor under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret indbyrdes divergerende om den taske med pas og penge, som han og hans mor og lillebror medbragte på flugten, idet ansøgerens mor har forklaret, at der var tale om en rygsæk, mens ansøgeren har forklaret, at der var tale om en almindelig dametaske, hvorefter ansøgerens mor har ændret sin forklaring til, at der var tale om en dameskulderrejsetaske. Hertil kommer, at ansøgeren og hans mor under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt de havde talt om at tage til Danmark, idet ansøgeren har forklaret, at de har talt om at tage til Danmark, mens ansøgerens mor har forklaret, at dette ikke var tilfældet. Flygtningenævnet finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren har kunnet opholde sig problemfrit i Rusland helt frem til udrejsen [i sommeren] 2015, samt at han i denne periode uden problemer har kunnet ansøge om udenrigspas. Samtidig finder Flygtningenævnet det bemærkelsesværdigt, hvis myndighederne skulle have ventet med at udvise interesse for ansøgeren, indtil hans mosters udrejse, når mosterens ægtefælle var udrejst en til halvanden måned før tidligere, og ansøgeren havde et så nært og almindeligt kendt forhold til mosterens ægtefælle, som han har oplyst at have. Flygtningenævnet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgeren og hans mor kunne miste tasken med familiens udenrigspas og penge og først opdage dette, da familien havde nået deres bestemmelsessted. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at det, som ansøgeren har oplyst om sit asylmotiv, er af en sådan karakter og intensitet, at det er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Rusland risikerer individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2017/2/lrn
