Nævnet meddelte i november 2017 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt to børn fra Rusland. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra […] i Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil blive slået ihjel af broren til en person, som hendes ægtefælle i selvforsvar slog ihjel. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sine egne slægtninge, fordi hun har krænket familiens ære ved at være blevet voldtaget. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle i [vinteren] 2010 slog sin arbejdsgiver, [A], ihjel. Ansøgerens ægtefælle var i [sommeren] 2010 begyndt at arbejde for [A], men han ville ikke udbetale ansøgerens ægtefælles løn. Ansøgerens ægtefælle anmodede gentagne gange om at få udbetalt sin løn, og en dag udviklede det sig til et slagsmål. [A] havde en pistol, og det lykkedes ansøgerens ægtefælle at tiltvinge sig pistolen og skyde [A]. I [efteråret] 2011 mødte ansøgeren [A]s bror, og han truede ansøgeren og hendes søn. [A]s bror arbejdede for Kadyrovs militærstyrker, og ansøgeren anmeldte ikke truslerne til politiet. I slutningen af 2011 blev ansøgeren opsøgt om natten på sin bopæl af [A]s bror, fætter og tre andre personer. [A]s bror sagde, at det var ansøgerens skyld, at han havde mistet [A] og [A]s dødfødte barn. Han sagde endvidere, at ansøgeren var ansvarlig, fordi hun var gift med gerningsmanden, som havde slået [A] ihjel, og derudover var ansøgerens søn ligeledes ansvarlig. [A]s bror sagde endeligt, at han ville slå ansøgeren og hendes søn ihjel, når ansøgerens ægtefælle blev løsladt. Om morgenen flyttede ansøgeren med sine to sønner over til sine forældre, hvor hun boede i to til tre dage. To uger efter blev ansøgeren kontaktet telefonisk af [A]s bror, som fortalte, at han overvågede hende. [A]s bror kontaktede derefter ansøgeren regelmæssigt telefonisk. I 2013 blev ansøgeren igen opsøgt af de sammen personer, som tidligere havde opsøgt hende. Ansøgeren blev udsat for voldelige og seksuelle overgreb. [A]s bror fortalte, at han ville slå ansøgerens søn ihjel og fortælle ansøgerens forældre, at han havde voldtaget hende. Efter opsøgningen flyttede ansøgeren igen over til sine forældre, hvor hun boede indtil sin udrejse. Ansøgeren og hendes sønner udrejste legalt i [efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet fremstår troværdig. Ansøgeren har forklaret detaljeret og i det væsentlige konsistent. Det forhold, at ansøgeren først under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklarede om den begåede voldtægt, kan henset til blandt andet ansøgerens kulturelle baggrund ikke i sig selv føre til en anden vurdering. Efter konfliktens karakter sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger, finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, mens der ikke er grundlag for at anse ansøgeren for forfulgt af de i § 7, stk. 1, nævnte grunde. Efter en samlet vurdering, herunder at ansøgeren har været udsat for overgreb af en myndighedsperson med mulighed for at efterspore hende, sammenholdt med at ansøgeren er en enlig yngre uuddannet kvinde med to mindreårige børn, finder Flygtningenævnet, at det ikke er rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold et andet sted i Den Russiske Føderation, hvor hun vil være helt uden netværk. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Rusl/2017/16/MGO
