Nævnet meddelte i januar 2016 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Rusland. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter, at hun og hendes sønner vil blive slået ihjel af tjetjenske myndighedspersoner, idet hendes ægtefælle er eftersøgt, og idet hendes ældste søn, [L], står i et modsætningsforhold til de pågældende myndighedspersoner. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter, at hun og hendes sønner vil blive slået ihjel af hendes svogre, idet [L] er beskyldt for at være homoseksuel og derved har bragt skam over familiens ære. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at [L] var blevet chikaneret af myndighedspersoner, siden han var 13 år gammel, og at chikanen skyldtes, at myndighederne anså ansøgerens ægtefælle for at være en del af oprørsbevægelsen. Da [L] var 16 år gammel, blev han idømt fire års fængselsstraf for at have haft et seksuelt forhold til en mindreårig dreng. Ansøgeren forsøgte forgæves at få genoptaget sagen, hvilket førte til, at hun selv blev tilbageholdt i to døgn. [L] blev løsladt, da ansøgeren efter to år og otte måneder betalte for hans løsladelse. [L] blev i [efteråret] 2013 tvunget til at samarbejde med de samme myndighedspersoner, idet de truede med, at ansøgerens anden søn, [R], ville blive chikaneret. Ansøgeren vidste, at [L] skulle bruges til at afpresse penge af velhavende mænd ved at bekræfte, at mændene var homoseksuelle. I [efteråret] 2013 forsvandt [L], og ansøgeren vidste ikke, hvor han befandt sig. En dag [i vinteren] 2013 blev hun ringet op af en mand, der viste sig at være vagt på det sted, hvor [L] var tilbageholdt. Ansøgeren indgik en aftale med manden om, at hun skulle betale for at få [L] frigivet. Herefter holdt ansøgeren [L] skjult hos sin niece, hvor han opholdt sig sammen med ansøgerens anden søn, [R], indtil ansøgeren [i vinteren] 2013 hentede dem begge og bragte dem ud af Tjetjenien. Ansøgerens svogre var oprørte efter at have set en videooptagelse, der afslørede, at [L] var homoseksuel. Svogrene havde ifølge koranen ret til at slå ansøgeren ihjel, idet hun havde ansvaret for den mangelfulde opdragelse af [L], som havde bragt skam over slægten. Beboerne i ansøgerens landsby havde været fjendtligt indstillede over for ansøgeren og hendes familie, hvorfor de ikke kunne vende tilbage. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, hvorefter hun i hvert fald fra 2004 og indtil udrejsen i 2013 har været udsat for overgreb og chikane fra myndighederne på grund af ægtefællens påståede tilhørsforhold til oprørsbevægelsen. Flertallet lægger endvidere til grund, at hun har bistået sin søn med flugt og efterfølgende udrejse, efter at denne var frihedsberøvet af myndighederne, samt at hun som følge af sønnens homoseksualitet har været udsat for trusler på livet fra ægtefællens familie og sit lokalsamfund. Flertallet finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, mens betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke findes at være opfyldte. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” rusl/2016/6 - LOD
