rusl201643

Nævnet meddelte i december 2016 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt to børn fra Rusland. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Den mandlige ansøger er etnisk Balanta/Gasanga og kristen katolik fra Rusland. Den kvindelige ansøger er etnisk armenier og kristen fra Rusland. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter myndighederne og kriminelle grupper, fordi han i Rusland har oplevet racistisk motiverede overfald. Den kvindelige ansøger har henvist til sin ægtefælles konflikt og til racistisk motiveret chikane mod hendes familie. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger har opleveret fysiske overfald siden 1996, hvor han startede med at studere i Moskva. Han havde forinden oplevet racisme dagligt fra tilfældige personer, og det forekom så ofte, den mandlige ansøger ikke tog sig af det. Den mandlige ansøger oplevede fysiske overfald, når han spillede basket eller fodbold, når han handlede i butikker, befandt sig i metroen i busser eller på vej til teatret, Overfaldene blev begået af en gruppe, der råbte nationalistiske udsagn. De slog den mandlige ansøger med metalrør og knipler. I perioden fra 1996-2004 oplevede den mandlige ansøger således mere end 50 voldepisoder svarende til cirka seks om året. I perioden fra 2011-2014 oplevede den mandlige ansøger nedgang i episoderne med cirka tre fysiske overfald i alt. Efter den mandlige ansøgers oplevelser med disse grupperinger, blev han opmærksom på at holde sig fra områder, hvor neo-nazister holdt til ved eksempelvis fodboldkampe, og han lærte at være forsigtig og undgå grupper af unge på gaden. Fra 2014 og frem til ansøgernes udrejse oplevede den mandlige ansøger, at racediskriminationen blev værre som følge af Ruslands konflikt med Ukraine. Befolkningen blev mere aggressive, og de venner, som tidligere hjalp ham, ville ikke længere tale med ham eller følges med ham. Den mandlige ansøger kunne heller ikke få arbejde som kok eller blive hyret på sit arbejde som festarrangør. Den mandlige ansøger oplevede to en række fysiske overgreb i perioden fra 2014 og frem mod familiens udrejse. Det ene overfald fandt sted i [vinteren] 2015. Han kørte i bil sammen med sine svigerforældre, da to ukendte personer overhalede ham, kørte ind foran ham og tvang ham til at standse sin bil. De to personer udsatte den mandlige ansøger og hans svigerfar for vold, og den mandlige ansøger formoder, at svigerfarens kræft i lymfeknuderne forværredes ved episoden. Den ene person råbte [A] efter den anden person, da de gik fra stedet. Svigerfaren døde nogle måneder efter episode. Da den mandlige ansøger senere henvendte sig på politistationen for at anmelde episoden, så han, at [A] stod og røg. Han så også, at [A] stod og talte med en anden person på politistationen, da den mandlige ansøger havde indgivet sin anmeldelse. [I sommeren] 2015 var den mandlige ansøger på vej hjem fra apoteket omkring kl. 18.00, da han blev overfaldet af fire mænd, hvoraf han genkendte den ene som [A]. En ukendt person forsøgte at tvinge den mandlige ansøger til at spise en banan, og den mandlige ansøger kunne se, at en af de andre personer havde en kniv. Den mandlige ansøger flygtede fra dem ved at skubbe en af personerne og løbe væk. Der var tæt trafik, så de kunne ikke umiddelbart følge efter ham. Den mandlige ansøger flygtede hjem til sin ven [B], hvor han blev i fire-fem dage, før han udrejste af Rusland i [sommeren] 2015. Omkring to timer efter overfaldet opsøgte tre politibetjente og [A] ansøgernes bopæl. De anklagede den mandlige ansøger for at have overfaldet en politibetjent. De ransagede ansøgernes bopæl og blev i halvanden time. Den kvindelige ansøgers mor genkendte [A] fra det tidligere overfald. Den kvindelige ansøger, hendes mor og ansøgernes børn tog senere samme aften hen til en bekendts, ved navn [C], sommerhus. Efter tre dage opsøgte politiet sommerhuset. De gav den kvindelige ansøger tre dage til at komme med oplysninger om den mandlige ansøger. Den efterfølgende dag udrejste ansøgerne af Rusland. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnets flertal lægger således til grund, at den mandlige ansøger, siden han begyndte sine universitetsstudier i Moskva i 1996, har været udsat for talrige større og mindre, racistisk motiverede verbale og voldelige overgreb. Overgrebene har i en række tilfælde resulteret i hospitalsindlæggelse. Den mandlige ansøger har i nogle tilfælde anmeldt forholdene til politiet, der i to tilfælde har indkaldt den mandlige ansøger med henblik på identifikation af de formodede gerningsmænd, men politiets efterforskning har i intet tilfælde ført til en domfældelse af nogen gerningsmænd. I andre tilfælde er den mandlige ansøger af politiet blevet opfordret til at frafalde anmeldelsen eller er direkte blevet afvist. Flygtningenævnets flertal lægger endvidere til grund, at den mandlige ansøger i [vinteren] 2015, da han var på vej hjem i bil sammen med sine svigerforældre, blev standset af en bil med flere personer, og at han og svigerfaren blev udsat for racistisk betinget vold, som førte til, at ansøgers svigerfar blev indlagt på hospitalet. Den mandlige ansøger blev ved denne lejlighed opmærksom på, at en person ved navn [A] deltog i voldsudøvelsen. [A] sagde ved den lejlighed, at han nok skulle få fat i ansøgeren på et tidspunkt. Den mandlige ansøger havde set [A] i sin boligblok, idet [A] var ven med en politibetjent, som boede i boligblokken. Da den mandlige ansøger indgav skriftlig anmeldelse om forholdet til politiet, opholdt [A] sig på politistationen og talte hånligt til ansøgeren. Da politiet blev klar over, at ansøgeren ville anmelde [A], rev politiet anmeldelsen i stykker. Flygtningenævnets flertal har endvidere lagt til grund, at den mandlige ansøger [i sommeren] 2015 tæt ved sit hjem blev udsat for et racistisk motiveret overfald, hvor [A] deltog og var den drivende kraft. Ansøgeren nåede at flygte og tog ophold hos en ven, men et par timer efter overfaldet opsøgte politiet ansøgernes hjem. [A] var også til stede. Den kvindelige ansøger blev gjort bekendt med, at den mandlige ansøger skulle have udøvet vold mod en politibetjent. Hjemmet blev herefter ransaget og familiens papirer beslaglagt. Den kvindelige ansøger fik at vide, at den mandlige ansøger skulle melde sig til politiet senest næste dag klokken ni. Ellers ville han blive efterlyst. Flygtningenævnets flertal lægger herefter til grund, at den mandlige ansøger over en periode fra 1996 til 2015 har været udsat for et stort antal racistisk motiverede overgreb, og at disse er kulmineret i 2015 med to alvorlige overgreb. Flygtningenævnets flertal har i den forbindelse lagt til grund, at ansøgeren trods henvendelse til politiet ikke har kunnet opnå den fornødne beskyttelse mod overgrebene. Samtidig har Flygtningenævnets flertal lagt til grund, at overgrebene i 2015 er sket med deltagelse af en navngiven person, [A], som har et ukendt tilhørsforhold til politiet, idet han blandt andet deltog i ransagningen af ansøgernes hjem. Flygtningenævnets flertal finder, efter en samlet vurdering af den mandlige ansøgers forhold, herunder den lange tidsperiode, hvor de racistiske overgreb har fundet sted, og da personen [A], hvis tilhørsforhold til politiet er uafklaret, har deltaget i de seneste overgreb samt i ransagningen af ansøgernes hjem, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til hjemlandet risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den mandlige ansøger opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Som konsekvens meddeles den kvindelige ansøger og medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Rusl/2016/43/snd