Nævnet omgjorde i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar og medfølgende børn fra Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk tjetjenere og muslimer fra Urus-Martan, Rusland. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel af myndighederne, idet myndighederne har mistænkt den mandlige ansøger for at hjælpe oprørerne i Tjetjenien. Til støtte herfor har ansøgerne oplyst, at den mandlige ansøger i 1999 under den væbnede konflikt i Tjetjenien deltog i kampe mod de russiske styrker på oprørernes side. I sommeren 2000 blev den mandlige ansøger tilbageholdt af de russiske myndigheder og løsladt samme dag efter at have boet i bjergene i seks måneder med oprørerne. Han rejste herefter til Volgograd, hvor han boede indtil 2005 uden problemer. I 2005 rejste han tilbage til Tjetjenien. På et ukendt tidspunkt var den mandlige ansøger på cafe med en af de oprørere, som han kendte fra 2000, der var eftersøgt af myndighederne. Det fik den mandlige ansøger at vide fra en af den mandlige ansøgers morbrors venner, der var leder i Urus-Martan. Morbrorens ven opfordrede den mandlige ansøger til ikke at have kontakt med den person, som ansøgeren var på cafe med. I perioden 2005-2011 leverede ansøgeren mad til oprørerne efter opfordring fra sin fætter, [A], der også var oprører. Ansøgeren købte i 2010 nogle tomme lokaler, som han ville udleje til små butikker. Han blev i sommeren 2011 kontaktet af nogle myndighedspersoner, som ville have bestikkelse for den mandlige ansøgers brug af lokalerne. Da den mandlige ansøger mente, at hans papirer var i orden, ville han ikke betale myndighedspersonerne. De pågældende tilegnede sig den mandlige ansøgers lokaler i vinteren 2011. En uge herefter blev han indkaldt til møde hos myndighederne. Til mødet deltog personer fra den russiske sikkerhedstjeneste FSB. Under mødet blev han afhørt om sine aktiviteter for oprørerne og udsat for tortur. Der blev afspillet aflytninger af hans telefonsamtaler. Han blev pålagt at forsætte med at levere madvarer og medicin til oprørerne og holde myndigheder informeret om sine aktiviteter. Myndighederne ville bestemme, hvilke madprodukter han skulle give til oprørerne. Han frygtede, at myndighederne ville forgifte maden. Han blev løsladt efter, at han havde skrevet under på et papir. Han ved ikke, hvad der stod på papiret, men efter torturen var han villig til at skrive under på hvad som helst. Han ønskede ikke at gøre som myndighederne havde forlangt, og to dage efter rejste han til Moskva, hvor han opholdt sig indtil [sommeren] 2012. Han smed sin telefon væk, da han ikke ønskede at blive kontaktet af myndighederne. Han kontaktede sin ven, [B], via en ny mobiltelefon. Under Ramadanen vendte han tilbage til Tjetjenien for at besøge sine forældre, men inden Eid-festen rejste han igen til Moskva, fordi han var blevet advaret om en forestående anholdelse af ham. [I efteråret] 2012 blev han uretmæssigt anholdt af politiet i Moskva og dømt for at have udøvet vold mod en politibetjent. Han var fængslet i seks måneder i Moskva og et år i Tjetjenien. Under fængselsopholdet blev han udsat for tortur. Han blev løsladt [i foråret] 2014 og fik at vide, at han skulle møde ind hos politiet ved anmodning herom. De sagde, at han fik en uge, før de ville kontakte ham. En uge efter fik den mandlige ansøgers far en tilsigelse om, at den mandlige ansøger skulle melde sig hos politiet, hvilket han undlod. Han overnattede en til to gange hver måned hos sine forældre. En morgen i [sommeren] 2014 blev han opsøgt af myndighederne på sin forældres bopæl. Han nåede at flygte til trods for, at de skød efter ham. Hans barndomsven, [C], der boede lige i nærheden, kørte ham til Ingusjetien, hvor han opholdt sig i to uger, indtil den kvindelige ansøger sluttede sig til ham, og sammen udrejste de af Rusland. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge den mandlige ansøgers forklaring til grund, herunder om at han har deltaget i den anden tjetjenske krig i 1999, og at han i perioden 2005-2011 har ydet hjælp til de tjetjenske oprørere efter anmodning fra sin fætter, [A], der selv var oprører. Flygtningenævnet finder herefter ikke at kunne afvise, at den mandlige ansøger er blevet tilbageholdt af de tjetjenske og russiske myndigheder og underkastet tortur og anden nedværdigende behandling. Den mandlige ansøger må herefter anses for fortsat at være i disse myndigheders søgelys. Flygtningenævnet finder på baggrund heraf, at den mandlige ansøgers har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland risikerer individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder ikke, at den mandlige ansøger kan henvises til at tage ophold et andet sted i Rusland som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger fortsat må antages at være profileret i forhold til både de tjetjenske og de russiske myndigheder som følge af sin aktive bistand til de tjetjenske oprørere så sent som i perioden 2005-2011. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøgers nu afdøde fætter, [A], var en kendt tjetjensk oprører. Flygtningenævnet meddeler derfor den mandlige ansøger opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Som konsekvens meddeles den kvindelige ansøger og medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” rusl/2016/40/DTO
