Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og sunni-muslim af trosretning fra [A], Hacher, Tjetjenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter de tjetjenske myndigheder, idet de mistænker ham for at samarbejde med oprørerne. Ansøgeren frygter endvidere oprørerne, fordi de tror, at han har sladret til myndighederne om oprørerne. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at han to gange har indkøbt og afleveret mad til sin ven [B], der havde tilsluttet sig oprørerne. Ansøgeren passede familiens dyr, der græssede i bjergene. Her blev han opsøgt af [B]. Han havde ikke set [B] siden de begge var store drenge. [B] var sammen med seks-syv mænd, og [B] bad ansøgeren om at købe mad til dem og bringe det med tilbage til bjergene. Ansøgeren kunne på grund af venskabet med [B] ikke undslå sig, og han foretog indkøbet. Ansøgeren sagde, da han afleverede maden til [B], at det ikke kunne gentage sig. Alligevel kom [B] igen efter ca. 14 dage og bad ansøgeren købe mad. Ansøgeren accepterede og foretog et nyt indkøb. Ansøgeren antager, at butikspersonalet har angivet ham til myndighederne, og at det er grunden til, at ansøgeren et par uger senere blev pågrebet af myndighederne, afhørt og udsat for tortur. Ansøgerens farbror sørgede for, at ansøgeren efter fire dage blev løsladt mod bestikkelse. Ansøgeren blev indlagt på et hospital og behandlet for de skader, som han var blevet påført under forhørene. Ansøgeren var indlagt i 14 dage. Han opholdt sig herefter på bopælen i godt en måned. Farbroderen rådede ham til at flygte. Ansøgeren efterlod sin kone og børn, og efter ansøgerens udrejse har myndighederne flere gange spurgt efter ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen har fremstået utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved navnligt lagt vægt på, at de begivenheder, der danner grundlaget for ansøgerens asylmotiv, alle har fundet sted inden for en kortere periode umiddelbart forud, at ansøgeren i februar 2015 udrejste af Tjetjenien. Desuagtet har ansøgeren ikke kunnet tidsfæste enkeltbegivenhederne, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende omkring den periode, ansøgeren opholdt sig på bopælen efter at være udskrevet fra hospitalet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om andre væsentlige forhold, herunder har ansøgeren til Udlændingestyrelsen forklaret, at farbroren bragte ham til hospitalet i en taxa, mens ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at farbroren tilkaldte en ambulance, der hentede ansøgeren på det sted, hvor han var blevet afhørt og udsat for overgreb. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om, hvem der afhørte ham over de fire dage, idet ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at afhøreren blev skiftet hver dag. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at det var den samme person, der afhørte ham alle fire dage. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han efter anholdelsen blev smidt ind i bilens bagagerum. Under asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han blev placeret på et sæde, og at han sad mellem to personer, som han forsøgte at tale med. Overfor nævnet har ansøgeren forklaret, at han sad inde i kabinen, men på gulvet. Nævnet finder endvidere, at det er udbyg-gende, når ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at forhørslederen i forbindelse med løsladelsen sagde til ansøgeren, at de ville hente ham igen. Da Flygtningenævnet i det hele har forkastet ansøgerens forklaring som utroværdig og konstrueret til lejligheden, finder nævnet ikke grundlag for at imødekomme en begæring om at udsætte sagen på foretagelse af torturundersøgelse, idet resultatet heraf vurderes at være uden relevans for afgørelsen. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2016/39/LAJ
