Nævnet meddelte i oktober 2016 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Ingusjetien, Rusland. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet] udtalte:
”At ansøgeren er etnisk ingusjetier og sunni-muslim af trosretning. Hun er født i Groznyj, hvor hun boede indtil 2000, men har boet det meste af sit liv i Ingusjetien, først i […]og siden i […]. Ved en tilbagevenden til Rusland frygter ansøgeren at blive dræbt af efterretningstjenesten, FSB, fordi hun ikke har efterkommet en ordre om at samarbejde med efterretningstjenesten. Ansøgeren har til sagen forklaret, at hun [i efteråret]2012 blev opsøgt og taget med af personer fra FSB, da hun stod ved et busstoppested i[…]. Hun blev ført til et rum, hvor hun blev spurgt ind til sit forhold til [B], der er søn af hendes mormors søster. Hun blev tilbageholdt i to-tre timer og udsat for fysiske overgreb. Hun blev løsladt efter at have indvilliget i at samarbejde med FSB. I [slutningen af]2012 udrejste ansøgeren til [et vesteuropæisk land], hvor hun søgte asyl. [I slutningen af 2014] rejste ansøgeren tilbage til Rusland, efter at hun havde fået afslag på asyl i[det vesteuropæiske land]. Efter sin tilbagevenden blev hun afhørt i nogle timer i lufthavnen i Moskva, hvorefter hun tog ophold hos sin farbror i Moskva. [I begyndelsen af] 2015 vendte hun tilbage til Ingusjetien. [Dagen efter] opsøgte distriktspolitibetjenten ansøgerens mormors søster, [M], og spurgte til ansøgerens ophold i{det vesteuropæiske land]. [Den følgende dag] blev ansøgeren opsøgt af personer fra FSB, mens hun var på vej til hospitalet. Hun blev taget med til afhøring og blev udspurgt om sin ægtefælle, som FSB beskyldte for at have deltaget i krigen i Tjetjenien, og om sine onkler [B] og[I], der begge var eftersøgt for terrorisme. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren slået og truet med voldtægt. Hun underskrev fem-seks dokumenter, hvoraf det fremgik, at hun var medlem af den samme islamiske gruppe, som onklerne var anklaget for at have været medlem af, ligesom det fremgik at hun havde støttet gruppen ved at skaffe mad og medicin. Endelig skrev hun under på, at hun var blevet instrueret i brug af selvmordsbælter. Efter cirka 6 timers forhør blev ansøgeren løsladt. [Den følgende dag] blev ansøgeren kørt til Moskva, hvor hun opholdt sig hos sin farbror indtil sin udrejse af Rusland [i foråret] 2015. [I begyndelsen af] 2015 aborterede ansøgeren som følge af de slag, som hun havde modtaget under tilbageholdelsen. Under hendes ophold i Moskva opsøgte og ransagede FSB mormorens søsters bopæl tre gange. I forbindelse med den seneste henvendelse konfiskerede FSB mormorenes søsters og ansøgerens svigerindes computere. I sommeren og efteråret 2015 blev der afleveret indkaldelser på mormorens søsters bopæl. Det fremgik heraf, at ansøgeren skulle møde op til afhøring som mistænkt. I [begyndelsen af] 2016 opsøgte den lokale politibetjent ansøgerens farbror i Moskva og spurgte efter ansøgeren. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan lægge ansøgerens forklaring om hendes konflikt med myndighederne i Rusland til grund. Flertallet har ved vurderingen af ansøgerens troværdighed lagt vægt på, at hun fremstod troværdig over for nævnet, og at hun gennem hele forløbet både i [det vesteuropæiske land] og Danmark har afgivet en i det væsentligste konsistent forklaring om forløbet. Flertallet finder, at ansøgerens forklaring under nævnsmødet er blevet yderligere bestyrket af den dokumentation, som hun har fremlagt, ligesom hendes forklaring afgivet i [det vesteuropæiske land]er blevet styrket af de efterfølgende omstændigheder, som hun har forklaret om i Danmark. Flertallet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun har en konflikt med de centrale russiske myndigheder (FSB) både i Ingusjetien og i Moskva. Flertallet finder, at ansøgeren på grund af karakteren af konflikten, der er med FSB, ikke kan henvises til at tage ophold i andre dele af Rusland. Flygtningenævnet meddeler derfor [ansøgeren]opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Rusl/2016/38/MNR
