Nævnet meddelte i august 2016 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt to børn fra Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske ingusjetere og sunni-muslimer af trosretning fra [by], Rusland. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Den Russiske Føderation frygter at blive slået ihjel eller anholdt af de russiske myndigheder, fordi hendes brødre har haft konflikter med myndighederne. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hendes problemer begyndte i 2007 eller 2008, da hun gik i skole. Ansøgerens ældre brødre deltog i demonstrationer imod den siddende præsident. Ansøgerens brødre fik problemer som følge heraf, og broren, [A], rejste til Danmark, hvor han har opholdt sig siden. [I efteråret] 2010 blev ansøgerens bror, [B], fundet dræbt. Dette skyldtes, at broren var kommet i konflikt med præsidenten på grund af nogle byggetilladelser. Præsidenten havde tilkendegivet, at byggetilladelser i området skulle gives til lokale bygherrer, men i stedet gav han dem til sin bror. [B] gav udtryk for sin utilfredshed hermed, hvorefter han forsvandt og efterfølgende blev fundet dræbt. Ansøgerens bror, [C], gik til præsidenten for at tale om konflikten. Herefter var [C] også i fare, hvorfor han udrejste fra Ingusjetien til Kazakhstan. [C] kom senere tilbage til Ingusjetien, men udrejste efter en tilbageholdelse i 2011. [C] opholder sig på nuværende tidspunkt i Danmark. Ansøgeren blev tilbageholdt af myndighederne tre gange fra [foråret] 2013 og frem til udrejsen. Myndighederne ønskede at få at vide, hvor ansøgerens brødre opholdt sig, herunder særligt hvor [C] opholdt sig. [I sommeren] 2014 ransagede myndighederne ansøgerens bopæl. Myndighederne plantede våben på bopælen, og beskyldte ansøgerens ægtefælle for at være terrorist. Ansøgeren og hendes svigermor blev taget med af myndighederne. Ansøgerens ægtefælle har oplevet problemer med myndighederne siden indgåelsen af ægteskabet med ansøgeren. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Den Russiske Føderation frygter at blive slået ihjel som følge af de konflikter, hans ægtefælles familie har. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hans ægtefælles brødre har konflikter med myndighederne, og at han derfor blev tilbageholdt af […] [i sommeren] 2011, hvor han blev spurgt ind til, hvor ansøgerens ægtefælles bror, [C], opholdt sig. Ansøgeren blev løsladt efter nogle timer, og frem til 2014 oplevede han ikke problemer af nogen art. [I sommeren] 2014 reparerede ansøgeren et par biler for en person ved navn [D], der efterfølgende blev dræbt. [I sommeren] 2014 blev ansøgerens bopæl ransaget af myndighederne, som plantede våben på bopælen. Ansøgerens ægtefælle og mor blev taget med til afhøring. Ansøgeren har videre oplyst, at ransagningen skyldtes hans kontakt til [D]. Myndighederne brugte denne kontakt til at ramme ansøgeren, idet de ville hævne sig på ansøgerens ægtefælles familie. Ansøgeren har endelig oplyst, at hans ægtefælle blev tilbageholdt og afhørt tre gange forud for udrejsen. Flygtningenævnets flertal kan lægge ansøgernes forklaringer for Flygtningenævnet til grund. Det lægges herefter til grund, at ansøgernes bopæl blev ransaget [i sommeren] 2014, og at myndighederne fabrikerede en sigtelse mod den mandlige ansøger blandt andet ved at plante en pistol og granat på bopælen i forbindelse med ransagningen. Endvidere lægges det til grund, at den mandlige ansøger i forbindelse med sin autoreparatørvirksomhed havde været i kontakt med [D], som efter det oplyste, blev dræbt af myndighederne [i sommeren] 2014. Endelig lægges det til grund, at den kvindelige ansøger blev tilbageholdt og afhørt [i sommeren] angående den mandlige ansøgers opholdssted. Hertil kommer, at den mandlige ansøger [i sommeren] 2011 blev afhørt om den kvindelige ansøgers brødre, og at den kvindelige ansøger blev afhørt om hendes bror [C] [i foråret] 2013. Dernæst har ansøgerne oplyst, at myndighederne efter ansøgernes udrejse har opsøgt og afhørt den kvindelige ansøgers far og den mandlige ansøgers mor. Afsluttende er det indgået i flertallets vurdering, at den kvindelige ansøgers familie er kommet i et modsætningsforhold til myndighederne, blandt andet på grund af en blodfejde, at flere af hendes nære familiemedlemmer har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at myndighederne i Ingusjetien i flere tilfælde har fabrikeret falske sager mod modstandere af styret. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering af ansøgernes forhold, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Rusl/2016/34/SHH
