Nævnet meddelte i august 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger samt et barn fra Rusland. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra Grozny, Tjetjenien i Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive anholdt eller dræbt af de tjetjenske myndigheder, idet han er mistænkt for at støtte oprørerne i Tjetjenien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv blandt andet anført, at han sammen med sine forældre ejede en café i Grozny. Den 3. december 2014 var ansøgeren sammen med sin mor og datter kørt til et marked i […]. De nåede ikke at foretage indkøbene på markedet, inden det ved ankomsten var blevet mørkt, hvorfor de lejede et værelse hos en ældre kvinde i byen. Efter at være blevet indlogeret hos kvinden kontaktede ansøgerens mor ansøgerens far, der fortalte, at der havde været fem personer i caféen, der havde bestilt mad til afhentning. De fem personer efterlod en rygsæk i caféen, som de ville afhente sammen med maden. Senere samme aften ringede en nabokvinde til ansøgerens mor, idet hun oplyste, at der ved ansøgerens café foregik skududveksling, og at caféen var omringet af mænd iført sort uniform. Den pågældende kvinde formodede, at det var Kadyrovs folk. Ansøgerens mor forsøgte herefter forgæves at få kontakt til ansøgerens far. Kort efter ringede kvinden igen til ansøgerens mor, idet hun oplyste, at der under skudvekslingen var blevet dræbt to personer, og at ansøgerens far var blevet ført ud fra caféen, indsmurt i blod. Kvinden så ikke, hvad der var sket med ansøgerens far. Ansøgeren og hans mor besluttede derefter at rejse tilbage til Grozny, og undervejs ringede en anden kvinde, som boede tæt på ansøgeren, til ansøgerens mor og oplyste, at uniformerede mænd havde skaffet sig adgang til lejligheden, som de havde ransaget. Derpå ringede ansøgerens mor til sin fætter, der anbefalede ansøgeren og moren at vende tilbage til […]. Han sagde endvidere, at han ville undersøge sagen. Ansøgeren og hans mor tog derefter tilbage til den ældre kvinde i […]. Den følgende dag ankom ansøgerens mors fætter til […], hvorefter han bragte ansøgeren, hans datter og mor i skjul hos nogle venner i […] i Ingusjetien. Efter en til to uger senere kom fætteren til dem, idet han oplyste, at de fem personer på caféen var oprørere, og at den efterladte rygsæk indeholdt penge og pistoler. På den baggrund var ansøgeren og hans mor under mistanke for at have forsynet oprørerne med forsyninger. På et senere tidspunkt blev fætteren, der blev skygget af myndighederne, tilbageholdt og udsat for fysiske overgreb i tre dage, ligesom han fik ransaget sit hus med det formål at finde ansøgeren og hans mor. Ansøgeren holdt sig i skjul i Ingusjetien frem til den 13. september 2015, hvor han udrejste af Rusland sammen med sin mor og datter. Flertallet af Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren og hans mor har forklaret konsistent og sammenstemmende, både under samtalerne i Udlændingestyrelsen og under mødet i nævnet. Flertallet finder endvidere, at de af Udlændingestyrelsen anførte divergenser er af uvæsentlig betydning for forklaringen. Forklaringen forekommer i overensstemmelse med de foreliggende oplysninger om angreb i Grozny natten til den 4. december 2014. Dette flertal kan lægge ansøgeren og hans mors forklaringer til grund, herunder at ansøgerens far blev taget med af Kadyrovs folk, og at ansøgeren herefter ikke har kunnet få oplysninger om hans situation og eventuelle opholdssted. Det kan herefter yderligere lægges til grund, at faren blev taget med som følge af en mistanke om støtte til oprørerne, og at ansøgerens lejlighed efterfølgende blev ransaget. Flertallet finder det herefter sandsynligt, at ansøgeren ligeledes er under mistanke for samarbejde med oprørerne, og at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil risikere anholdelse og blive udsat for forhør, hvorunder der kan forekomme tortur. Flertallet finder derfor, at ansøgeren opfylder betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flertallet finder ikke, at ansøgeren i en anden del af Den Russiske Føderation vil være i sikkerhed, og kan ikke udelukke, at myndighederne vil udlevere ansøgeren til de tjetjenske myndigheder. Efter ansøgerens forklaring har han ikke familie eller netværk uden for Tjetjenien. Han har heller ikke indenrigspas. Det forhold, at han efter sin forklaring har levet under jorden i ni måneder i Ingusjetien, bevirker ikke, at det vil være rimeligt, at ansøgeren slår sig ned i Ingusjetien. Flertallet finder på den baggrund ikke, at Ingusjetien eller resten af Den russiske Føderation kan tjene som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hans medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Rusl/2016/31 /nin
