Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ved brev [fra foråret] 2016 har ansøgerens advokat fremsendt skriftligt indlæg i sagen. Ansøgeren er udeblevet fra nævnsmødet på trods af, at han ved brev afsendt fra Flygtningenævnet [i sommeren] 2016, behørigt er blevet indkaldt til nævnsmødet. [I sommeren] 2016 har nævnets sekretariat kontaktet [asylcentret], som har oplyst, at ansøgeren har hentet sin post. Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at ansøgerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Ansøgerens advokat har under mødet for nævnet oplyst, at hun har haft en samtale med ansøgeren. Han har herunder oplyst, at der fortsat er uroligheder i bjergområderne i Tjetjenien med påsatte brande og skyderier. Han har haft en god og tryg barndom og har gået i skole i fire år. Han havde ingen grund til at forlade Tjetjenien, hvis det ikke var, fordi hans familiemedlemmer frygtede for hans liv, hvis han blev i landet. Når han har oplyst, at farbroren og broren har været tilbageholdt, har han ment, at de ikke frit kunne gå fra samtalen, før myndighederne mente, den var afsluttet. Ansøgeren har ikke over for advokaten kunnet uddybe, hvorfor der ikke er sket noget med hans farbrødre, og ansøgeren har blot kunnet henvise til de oplysninger, som han har fået fra andre. Ansøgeren vil efter advokatens opfattelse ikke kunne klare sig på egen hånd et andet sted i Rusland. Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive tilbageholdt af myndigheder, som har efterstræbt og tilbageholdt hans storebror. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans fader deltog i den anden tjetjenske krig. Faderen døde af ukendte årsager omkring 2001/2002. Ansøgerens farbror, [R], og storebror, [A], er blevet opsøgt af russere samt Kadyrovs folk tre gange. Første gang de blev opsøgt var i 2010, 2011 eller 2012. Ansøgeren spillede fodbold uden for, da der kom en bil med et ukendt antal personer til bopælen. Ansøgeren var omkring 14 år. Omkring en måned senere blev ansøgerens storebror afhørt af myndighederne. Her blev han udspurgt omkring deres far. I 2013 eller 2014 blev bopælen igen opsøgt af myndighederne. Ansøgeren tog over til en ven for at spille fodbold, imens myndighederne var på bopælen. Da han kom hjem, fik han at vide, at myndighedspersonerne havde stillet spørgsmål om hans far. Mindre end en måned herefter blev storebroren og farbroren indkaldt til afhøring hos myndighederne. Ansøgeren har videre forklaret, at myndighederne tredje gang opsøgte bopælen [i vinteren] 2014. Ansøgeren var ikke hjemme, idet han var hos en ven i [S]. Ansøgerens farbror ringede efterfølgende og fortalte, at ansøgerens bror var blevet anholdt, samt at myndighederne spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren blev hentet af sin bedstefar, og han opholdt sig herefter i omkring en måned hos bedstefaren i [D]. Herefter udrejste han. Ansøgeren ved ikke, hvorfor han er efterstræbt af myndighederne. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren blandt andet har forklaret divergerende og udbyggende på væsentlige punkter. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 oplyst, at han formoder, at hans storebror skulle være blevet tilbageholdt af både russere og præsident Kadyrovs folk, fordi ansøgerens far – som omkom i krigen i 2001 eller 2002 – har deltaget i kamphandlinger i den anden tjetjenske krig mod Rusland. Ansøgeren kender ikke nærmere til farens rolle eller deltagelse i krigen, og han ved ikke, om faren var politisk aktiv. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 også angivet, at baggrunden for tilbageholdelsen af storebroren og efterlysningen af ansøgerens selv kan være et ønske om at få penge fra familien. Det kan også være, at gruppen, der tilbageholdt storebroren, muligvis kan få penge for at have tilbageholdt formodede oprørere eller oprøreres børn, og det er nemt for Kadyrovs folk at sige, at det er en oprørers søn, de har fanget. Ansøgeren har under den samme samtale oplyst, at broren blev tilbageholdt første gang for tre til fire år siden og igen [i vinteren] den 60-årige farbrors hjem, der blev stormet, mens ansøgeren ikke var hjemme. Ansøgeren blev ringet op af farbroren, som fortalte om tilbageholdelsen af storebroren og om, at ansøger var efterlyst. Ansøgeren tog herefter ophold hos sin onkel i [D] i to måneder, inden han udrejste. Under asylsamtalen [i efteråret] 2015 har ansøgeren oplyst, at farbrorens hjem blev opsøgt af russere og Kadyrovs folk første gang i 2010 eller 2011, hvor de talte med farbroren og gik igen. Ansøgeren var ikke hjemme, da det skete, men kom hjem og gik igen, inden de var taget af sted. De kom igen i 2013 og 2014 og var der således tre gange i alt. De to første gange gjorde de ikke andet end at tale med farbroren om ansøgerens far og ting, som faren havde lavet i krigen. Tredje gang kom de for at hente ansøgerens storebror, som var 20 år, da han blev tilbageholdt første gang i 2010, 2011 eller 2012. Farbroren var også blevet tilbageholdt den første gang. Herefter har ansøgeren under samme samtale forklaret, at farbroren og storebroren var blevet tilsagt til at møde hos myndighederne. Første gang de opsøgte farbroren, spurgte de ind til ansøgerens far og bad ansøgerens storebror om at møde op hos myndighederne, og anden gang bad de både storebroren og farbroren om at møde op, hvilket de efterkom. De fik begge gange lov til at gå uden at have været udsat for fysiske overgreb. Den tredje gang stormede myndighederne ind i huset og tog storebroren og farbroren med. I umiddelbar tilslutning hertil har ansøgeren forklaret, at farbroren først blev taget med af myndighederne dagen efter, at storebroren blev tilbageholdt. Ifølge ansøgerens forklaring under asylsamtalen [i efteråret] 2015 er hans storebror kun blevet tilbageholdt én gang, nemlig [i vinteren] 2014. Ansøgerens farbror har efter ansøgerens ankomst til Danmark fortalt ansøgeren, at det var på grund af hævn, myndighederne havde hentet ansøgerens storebror. Ansøgerens far skulle have dræbt nogen i krigen, som ansøger ikke ved, hvem er, og nu vil de hævne sig på ansøgeren og ansøgerens storebror. Det har ifølge ansøgeren ikke været muligt for ansøgerens familie at finde storebroren efter tilbageholdelsen [i vinteren] 2014, men farbroren er blevet truet med, at han vil få problemer, hvis han ikke fortæller, hvor ansøgeren er. Ansøgeren opholdt sig i [D] i ca. en måned hos sin bedstefar, inden han rejste videre. Ansøgeren har således afgivet forskellige forklaringer om, hvor mange gange storebroren er blevet tilbageholdt, og om storebroren og farbroren er blevet tilbageholdt samtidigt. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren hver gang, personerne har henvendt sig hos farbroren, ikke har været hjemme eller har forladt stedet uden at have hørt nærmere om de spørgsmål, personerne stillede om hans far. Det forekommer derudover påfaldende, at myndighederne skulle have ladet ansøgerens storebror og farbroren gå to gange for derefter at tilbageholde dem begge to i [vinteren] 2014 og løslade farbroren igen på grund af de samme forhold, som gav anledning til deres første henvendelse. Ansøgeren har desuden forklaret i generelle vendinger om et angiveligt blodhævnmotiv som årsag til, at familien er blevet opsøgt, og ansøgeren har ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for, hvorfor ansøgeren og hans storebror skulle være efterstræbt af myndighederne eller andre på grund af deres for længst afdøde fars ikke nærmere definerede handlinger i krigen mod Rusland i 2001-2002. Der er ikke oplysninger om, at faren eller familien i øvrigt skulle have været politisk aktiv, og ansøgeren kan derfor ikke anses for profileret hverken i forhold til de tjetjenske eller russiske myndigheder. Oplysningerne om de generelle forhold i Tjetjenien kan ikke føre til en anden vurdering. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er således ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2016/29/mvi
