Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire børn fra Rusland. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske tjetjenere og muslimer af trosretning fra Tjetjenien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af de tjetjenske myndigheder, fordi ansøgerens fætter, [A], kæmper i Syrien. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til ægtefællens asylmotiv. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at dengang russerne invaderede Tjetjenien, havde han en konflikt med de russiske myndigheder, fordi han var ansat som livvagt for en tjetjensk militærmand ved navn [B]. Ansøgeren kan ikke huske årstallet for dette, og konflikten med russerne er nu afsluttet. Ansøgerne udrejste som følge heraf første gang af Tjetjenien på et ukendt tidspunkt i 2006. Ansøgerne tog derefter ophold i Europa indtil starten af 2015, hvor de vendte tilbage til Tjetjenien. I Europa har ansøgerne søgt om asyl i Polen, Holland, Norge, Tyskland og Finland. Den mandlige ansøger har videre oplyst, at den første tid efter, at ansøgerne kom tilbage til Tjetjenien, oplevede de ikke problemer. [I foråret] 2015 trængte et ukendt antal myndighedspersoner ind i ansøgernes hjem. Den mandlige ansøger sad på dette tidspunkt og så fjernsyn, og den kvindelige ansøger var ved at lægge deres børn i seng. Myndighedspersonerne sparkede den mandlige ansøger og førte ham væk i håndjern. Myndighederne kørte ham til nabobyen, [Z], hvor han var tilbageholdt af politiet indtil [syv dage efter]. Den mandlige ansøger blev afhørt […] inden løsladelsen og udspurgt om den mandlige ansøgers fætter, [A], som var i Syrien for at kæmpe i krigen. Den mandlige ansøger accepterede myndighedernes krav om, at han skulle etablere kontakt til hans fætter og skaffe oplysninger om ham og andre oprørere, der var taget til Syrien for at kæmpe. Det blev samtidig aftalt, at han skulle melde sig på politistationen hver uge og afgive oplysninger. Under afhøringen skrev ansøgeren under på en erklæring, som han ikke kendte indholdet af, men som han formoder var en accept af samarbejdet. I perioden frem til udrejsen af Tjetjenien [i sommeren] 2015 mødte den mandlige ansøger op en til to gange på politistationen, hvor han fik en advarsel, da han ingen oplysninger havde, og blev bedt om at komme med nogle oplysninger den næste gang. Den mandlige ansøger har endvidere oplyst, at han på intet tidspunkt blev opsøgt af myndighederne efter løsladelsen [i foråret] 2015. Efter, at ansøgerne udrejste af Tjetjenien [i sommeren] 2015, er den mandlige ansøgers forældre blevet opsøgt én gang af myndighederne, som truede med at slå den mandlige ansøger ihjel, når de fandt ham. Den mandlige ansøgers mor har, i et telefonopkald tre måneder efter indrejsen i Danmark, oplyst den mandlige ansøger herom. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgernes forklaringer på en række væsentlige punkter fremstår konstruerede og upræcise, ligesom ansøgerne har afgivet divergerende forklaringer om væsentlige forhold i deres asylmotiv. Flygtningenævnet finder således, at forklaringen om, at den mandlige ansøger allerede efter lidt over tre måneders ophold i Tjetjenien blev tilbageholdt som følge af sin kontakt med sin fætter, [A], fremstår konstrueret. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøgers tidligere konflikt med myndighederne efter det oplyste var overstået, og at han frit kunne indrejse og opholde sig i sit hjem. Flygtningenævnet finder det i den forbindelse ikke troværdigt, at den mandlige ansøger på dette tidspunkt var så profileret, at myndighederne ville bruge de meget omfattende ressourcer, som det ville kræve at aflytte den mandlige ansøgers to samtaler via Skype med sin fætter, [A], i perioden fra familiens tilbagevenden [i starten af] 2015 og frem til anholdelsen [i foråret] 2015. Flygtningenævnet finder det endvidere utroværdigt, at den mandlige ansøger var fængslet i syv dage, uden at han blev afhørt, hvilket efter den mandlige ansøgers forklaring først skete den sidste dag, hvor han skrev under på en erklæring om, at han ville indsamle oplysninger om sin fætter [A] og dennes kampfæller i Syrien. Han skrev endvidere under på, at han skulle melde sig til myndighederne en gang om ugen. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret upræcist og divergerende om karakteren af de oplysninger, som han skulle indsamle. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige og den kvindelige ansøger har forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt den mandlige ansøger opfyldte sin meldepligt en eller to gange inden udrejsen, idet den mandlige ansøger i asylsamtalen har forklaret, at han meldte sig hos politiet en gang, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at han meldte sig to gange. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har den mandlige ansøger uddybende forklaret, at han meldte sig to gange hos politiet, og at han anden gang blev udspurgt mere grundigt og blev opfordret til at kontakte [A], ligesom han fik at vide, at han næste gang, han meldte sig, skulle komme med et resultat. Flygtningenævnet finder endvidere, at den mandlige ansøgers forklaring om, at han efter at have undladt at opfylde meldepligten tredje gang forblev i sit hjem i to dage, fremstår usandsynlig, henset til, at den mandlige ansøger har oplyst, at han frygter at blive slået ihjel af myndighederne, fordi han ikke har opfyldt meldepligten. Den mandlige ansøger har forklaret, at han skulle melde sig til myndighederne hver mandag. Den mandlige ansøger har samtidig forklaret, at han og familien udrejste af Tjetjenien to dage efter, at han om mandagen skulle have opfyldt meldepligten sidste gang, det vil sige en onsdag. Ansøgerne har samtidig forklaret, at de udrejste [dato i sommeren] 2015. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge denne forklaring til grund, idet [datoen i] 2015 var en mandag og ikke en onsdag. Flygtningenævnet finder ikke, at de fotos, som ansøgerne har fremlagt, underbygger ansøgernes asylmotiv. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne ikke har kunnet give troværdige oplysninger om, hvor og hvornår disse fotos er optaget, ligesom personerne på dem ikke på nogen måde er identificeret. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Rusland risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2016/25/SLH
