Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgerne er etniske armeniere og kristne af trosretning fra Rusland. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel af de russiske myndigheder, idet han ikke har efterkommet myndighedernes ordrer om at deltage i kampe i Ukraine. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han den […] 2014 blev indkaldt af militæret, idet myndighederne ønskede, at han som reservist og professionel soldat skulle undervise lokalbefolkningen i Ukraine i brug af våbnet RPG-7. Den […] 2014 tog ansøgeren sammen med nogle øvrige soldater af sted til Ukraine. Da de ankom til den stedet, viste det sig, at ansøgeren tillige skulle deltage i kamphandlinger, og at opholdet ikke blot var begrænset til en måned, som det ellers var aftalt. Den […] 2014 blev ansøgeren sendt tilbage til Rusland med nogle sårede soldater. Den […] 2014 henvendte ansøgeren sig personligt til militærkontoret i Rostov, hvor han oplyste, at han ikke ønskede at tage tilbage til Ukraine. Ansøgeren blev anmodet om at komme igen den […] 2014, hvor der på kontoret ville være repræsentanter fra Moskva til stede, som kunne besvare ansøgerens spørgsmål. Den […] omkring kl. 10.00 - 11.00 henvendte ansøgeren sig på ny til militærkontoret, hvor han afholdt møde med stedfortræderen for politichefen, […], og to andre personer. Under mødet forsøgte […] at presse ansøgeren til at acceptere, at han skulle tilbage til Ukraine og kæmpe. Samme dag klokken 16.00 - 17.00 blev ansøgeren anholdt og kørt til en anden bygning i Rostov. Her blev ansøgeren tilbageholdt i et kælderrum. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for trusler og fysiske overgreb af […] og de to personer. Mens ansøgeren var tilbageholdt, blev hans bopæl opsøgt af to myndighedspersoner, som beslaglagde ansøgerens pas, og ansøgerens ægtefælles pas samt ansøgerens søns fødselsattest. Den […] 2014 omkring klokken 5.00 blev ansøgeren løsladt, idet han indvilgede i at tage tilbage til Ukraine og deltage i kampene. Den […] 2014 udrejste ansøgeren sammen med sin familie fra Rusland. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til sin ægtefælles asylmotiv, og ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at hun frygter, at hendes ægtefælle vil få problemer med politiet, militæret og de lokale myndigheder, fordi han har nægtet at deltage i kampe i Ukraine. Ansøgerens har endvidere oplyst, at hun af samme årsag frygter for sit eget og sin søns liv. Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige ansøger som reservist og betalt soldat har opholdt sig i Ukraine i en periode for at undervise oprørssoldater i våbenbrug, og hvor han tillige deltog i kamphandlinger. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at den mandlige ansøger efter en hjemsendelse fra Ukraine ikke ønskede at vende tilbage til Ukraine. Flygtningenævnets flertal kan imidlertid ikke lægge ansøgernes forklaring om, at han efter hjemsendelsen fik at vide, at han skulle tilbagesendes til Ukraine, og at der i den forbindelse opstod en konflikt med de militære myndigheder til grund. Flertallet kan heller ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger blev tilbageholdt og truet til at love at tage tilbage til Ukraine. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring om tilbageholdelsen og aftalen om, hvornår han skulle udsendes igen fremstår usammenhængende og divergerende. Flertallet har således lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om på hvilken måde han skulle blive gjort bekendt med tidspunktet for sin udsendelse. Den mandlige ansøger har således først forklaret, at han ved løsladelsen fik at vide, at han ville blive kontaktet telefonisk den […] eller […] med besked om, hvornår han skulle udsendes, mens han senere forklarede, at han […]modtog en opringning fra en officer med besked om, at han skulle møde op den […] . Hertil kommer, at den kvindelige ansøger tillige har forklaret divergerende om, hvorledes den mandlige ansøger skulle få besked om, hvornår han skulle af sted igen. Hun har således først forklaret, at han om morgenen efter løsladelsen oplyste, at han ville blive ringet op, og at han skulle af sted igen i august, mens hun efterfølgende har forklaret, at han ikke havde fået at vide, hvornår han skulle møde op samt, at han alene havde fået at vide, at han ville blive kontaktet. Endelig har den mandlige ansøger under nævnsmødet forklaret, at han blev løsladt med besked om, at han på et tidspunkt ville blive opsøgt på sin bopæl eller arbejde og få besked om, hvornår han skulle tilbage. Flertallet finder, at disse divergenser ikke alene kan forklares med, at den mandlige ansøger er blevet misforstået af tolken. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved deres tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Rusl/2016/19 / KIB.
