Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk tjetjener, russisk statsborger og muslim af trosretning fra Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive dræbt af sin fader og sine brødre som følge af, at hun har været udsat for et seksuelt overgreb. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes familie er meget religiøs, og at hendes brødre er meget kontrollerende omkring, hvad ansøgeren må og ikke må. Den [ultimo] 2014 besøgte ansøgeren en veninde, som var fraskilt og boede alene. Ansøgeren fortalte sine forældre, at veninden var alene hjemme og gerne ville have, at ansøgeren overnattede hos hende. Sandheden var dog, at veninden skulle holde en fødselsdagsfest. De var fem kvinder og to mænd, som deltog i festen. De andre deltagere overtalte ansøgeren til at drikke champagne med vodka i, og ansøgeren blev svimmel. Ansøgeren blev dårlig, hvorfor hun lagde sig på sin venindes værelse. Da hun lå på værelset, kom en af de mandlige deltagere, […], ind på værelset og udsatte hende for et seksuelt overgreb. Efterfølgende udsatte den anden mandlige deltager, […], hende ligeledes for et seksuelt overgreb. Den efterfølgende dag fortalte ansøgeren sin veninde om overgrebene, men veninden tog det meget afslappet. Ansøgeren blev bange for, at hendes brødre ville slå hende ihjel som følge af overgrebene. Hun kontaktede sin moder og fortalte om overgrebene. Ansøgerens moder kom med nogle af ansøgerens ting samt hendes indenrigspas og hjalp hende til sin tante i Moskva. Efter at have opholdt sig hos tanten i over en måned, rejste hun til Danmark. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den forekommer divergerende og usandsynlig på væsentlige punkter. Ansøgeren har således blandt andet i sin første samtale med udlændingemyndighederne forklaret, at hun morgenen efter de påståede overgreb slukkede sin telefon i tre dage, inden hun kontaktede sin mor, mens hun senere overfor styrelsen og overfor nævnet har forklaret, at hun allerede kontaktede moren dagen efter, at hun var vågnet om morgenen. Endvidere forekommer ansøgerens forklaring om, at hun, der efter det oplyste kommer fra stærkt religiøs familie med en og særdeles begrænsede udfoldelsesmuligheder for kvinderne, dog fik lov til at tage på et uledsaget ophold med overnatning hos en veninde, som familien kun havde sporarisk kendskab til, og hvis telefonnummer og nøjagtige adresse var dem ubekendt. På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Rusland vil være i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2 fra familiens side, idet i øvrigt bemærkes, at den mandlige del af familien efter ansøgerens egen forklaring intet kender til det eventuelt passerede. Endelig bemærkes, at efter samtlige foreliggende oplysninger er heller ikke betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Rusl/2016/16/IBL
