Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra Grozny, Den Russiske Føderation. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter for sit og sit barns liv, idet hun er eftersøgt af myndighederne. Hun frygter endvidere sin fader, idet hun har fået et barn. Ansøgeren, der arbejdede som administrator i en butik, mødte i [sommeren] 2014 en person ved navn [navn på person, I]. Lidt tid derefter opbevarede hun en taske for [I], som han hentede næste dag. Omkring 10 dage derefter kom [I] igen med tasken, som han hentede efter en uges tid. I forbindelse med afhentningen af tasken fulgte [I] efter ansøgeren ud i køkkenet, holdt hende op ad væggen og rørte ved hende. Efter et par uger ringede han til hende og truede med at fortælle, hvad der var sket mellem dem. Han snakkede også om at tage til Syrien og kæmpe. En sen aften ringede han til hende igen. Han talte om Syrien og truede hende. Dagen efter kom han til butikken, mens ansøgeren var alene. Han låste døren, slog ansøgeren i hovedet og voldtog hende. Han sagde, at han ville aflevere tasken igen, og at der var våben i tasken. Dagen efter kom han til butikken med tasken. Ansøgeren var alene i butikken. [I] voldtog hende igen. Da [I] gik ud af butikken, blev han anholdt af militærfolk. Ansøgeren skyndte sig over til en veninde, der arbejde i en café, hvorfra hun kunne se militærfolkene storme butikken. Kort efter ringede hendes chef til hende og sagde, at militærfolkene ville tale med hende. Veninden ringede til ansøgerens broder, der fortalte, at myndighederne ledte efter ansøgeren på bopælen, fordi de havde fundet tasken med våben. Ansøgeren boede i to dage hos veninden, inden hun udrejste af Tjetjenien. Flygtningenævnet bemærker, at der i forbindelse med sagens forberedelse er fremkommet kopi af et udenrigspas tilhørende ansøgeren, som er udstedt før de af ansøgeren påberåbte episoder. Der er endvidere fremlagt en visumansøgning fra begyndelsen af [efteråret] 2014, hvilke visumansøgning blev imødekommet. Det fremgår af udenrigspasset, at der er stempler, der angiver, at passet er blevet anvendt til ind- og udrejse i Bulgarien. Endelig er der oplysninger om, at det spanske visum er blevet anvendt i forbindelse med en persons indrejse i Polen. Ansøgeren har forklaret, at hun hverken har kendskab til dokumenterne eller indrejserne, men formoder, at det kan være noget, hendes broder har sat i værk. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at broderen skulle have iværksat ansøgning om udenrigspas og visum uden at oplyse dette til ansøgeren og endvidere, at han skulle have ladet en tredjeperson anvende dokumenterne i [efteråret] 2014, før ansøgeren efter sin egen forklaring var udrejst. Flygtningenævnet finder på baggrund af dette, at hendes generelle troværdighed er nedsat. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret divergerende for så vidt angår antallet af voldtægter, samt hvornår disse skulle være sket. Flygtningenævnet finder, at denne divergens, der er central i hendes asylmotiv, er væsentlig. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren på flere andre punkter har forklaret divergerende, herunder hvorvidt [I] befølte hende, da han hentede tasken anden gang, om han besøgte hende i butikken mellem anden og tredje gang, hun opbevarede tasken, ligesom der er forklaret divergerende om, hvornår tasken blev afleveret og hentet igen. Flygtningenævnet finder sammenfattende, at divergenserne er så vægtige, at hendes forklaring må tilsidesættes som utroværdig. Herefter og da ansøgeren for nævnet har oplyst, at hun er af den opfattelse, at hendes nuværende ægtefælle er fader til hendes barn, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hun risikerer at lide overlast fra sin fader. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” rusl/2016/14/MKT
