Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014. Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra […] i Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved tilbagevenden til Rusland frygter at blive dræbt af en repræsentant fra præsident Kadyrovs hær, fordi de har fået kendskab til, at ansøgeren som læge har behandlet syge og sårede tjetjenske oprørere. Som asylmotiv har ansøgeren endvidere henvist til, at hun frygter sin families reaktion, hvis de får kendskab til, at hun har været bortført af Kadyrovs mænd. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i april 2014 blev bortført af tre mænd i en bil. Ansøgeren blev kørt til et hus, hvor hun i kælderen blev udsat for fysiske overgreb og anklaget for at have ydet lægelig behandling til tjetjenske oprørere. Ansøgeren blev ligeledes truet til at indgå et samarbejde med bortførerne. Efter to til tre timers tilbageholdelse løslod mændene ansøgeren. Forinden havde mændene lavet ændringer i ansøgerens mobiltelefon og instrueret hende i altid at have den på sig. I dagene efter bortførelsen følte ansøgeren sig overvåget af en sort bil, når hun passede sit arbejde på hospitalet. To dage efter bortførelsen modtog hun et billede på sin mobiltelefon. Billedet forestillede ansøgeren i kælderen, hvor hun bliver truet med en pistol. Som følge af truslen besluttede ansøgeren sig for at udrejse af Tjetjenien allerede den følgende morgen. Ansøgeren krydsede grænsen til Hviderusland legalt med tog. Da passet var blevet kontrolleret af grænsevagter på den russiske side, opdagede ansøgeren, at siderne 19-20 var revet ud. Den beskikkede advokat har videre henvist til, at afslag på asyl vil indebære en krænkelse af CEDAW konventionen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har overordnet lagt vægt på, at forklaringen er blevet udbygget, herunder under nævnsmødet, at den har været divergerende både med hensyn til detaljer og med hensyn til centrale punkter, og endvidere forekommer forklaringen ulogisk på en række punkter. Således er det indtrykket, at forklaringen er konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har vedrørende forklaringen for nævnet om voldtægten, som første gang fremgår af den nuværende advokats skriftlige indlæg, hæftet sig ved, at ansøgeren på direkte forespørgsel under samtalen med Udlændingestyrelsen af 17. december 2014 har svaret benægtende på, at der skulle være tale om voldtægt. Vedrørende passet har Flygtningenævnet lagt vægt på Udenrigsministeriets høringssvar 18. marts 2015, hvorefter den side, der angiveligt skulle være revet ud af grænsekontrollen, ville indeholde oplysninger om udenrigspas. Vedrørende fotografiet har Flygtningenævnet lagt vægt på at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at der var tale om fire fotos, hvoraf de tre viste de seksuelle overgreb, hvorimod ansøgeren tidligere alene har forklaret om det ene foto, som er fremlagt. Videre har nævnet lagt vægt på, at det fremlagte foto ikke fremtræder som en autentisk optagelse. Ansøgerens forklaring om, hvorledes hun fik billedet udleveret af Murat, virker mindre sandsynlig, og nævnet har hæftet sig ved, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har oplyst, at hun tillige fik kopi af sine uddannelsespapirer, hvorimod ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at hun alene fik billedet. Vedrørende telefonen finder nævnet, at det er ulogisk, at ansøgeren overlod telefonen til veninden Kheda, selvom ansøgeren gik ud fra, at hun blev overvåget via telefonen, idet ansøgeren således udsatte Kheda for tilsvarende problemer. Ansøgerens forklaring om hvor mange gange hun har behandlet sårede oprørere, har været divergerende og er under nævnsmødet blevet udvidet. Ansøgerens svar på spørgsmål under nævnsmødet om, hvorledes familien reagerede, da hun kom hjem efter tilbageholdelsen, har ikke virket sandsynlig eller troværdig. Flygtningenævnet kan ikke lægge vægt på de tilsigelser, der er fremkommet med advokatens indlæg, dels på grund af tilsigelsernes sene fremkomst og ens udseende, og dels som følge af ansøgerens forklaring på, hvorledes de er tilvejebragt, som ikke forekommer troværdig. Ansøgeren har, når hun er foreholdt divergenser i forklaringen, udtalt ”jeg har kun svaret på det, jeg blev spurgt om.” Flygtningenævnet finder, at denne forklaring på divergenserne ikke er plausibel, navnlig ikke henset til ansøgerens uddannelsesniveau. Endvidere har ansøgeren været den nærmeste til – og egen drift – at oplyse de omstændigheder, hvorpå hun bygger sit asylmotiv. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Rusland risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Rusl/2015/7
