Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Rusland. Indrejst i 2014. ”Ansøgerne er etniske tjetjenere og muslimer af trosretning fra Grozny, Rusland. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter at blive fængslet, tortureret og/eller slået ihjel af politiet. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han efter fredagsbønnen [i løbet af sommeren] 2014 blev taget af OMON-styrker og kørt til en afhøring på ROVD-station i området [A]. Der var han tilbageholdt i omkring to timer. Efter afhøringen blev han løsladt. [Senere samme sommer i] 2014, mens den mandlige ansøger var på arbejde, blev den kvindelige ansøger opsøgt af en lokal politibetjent. Politibetjenten afleverede en indkaldelse til politiet, hvor der blandt andet stod, at den mandlige ansøger skulle møde [dagen efter] hos ROVD i området [B]. [Dagen efter] mødte den mandlige ansøger på ROVD, hvor han blev spurgt, om han havde forbindelse til oprørerne, og om han havde forbindelse til sin broders venner. Politiet havde kendskab til, at hans broder var oprører. Herefter fik den mandlige ansøger lov til at gå. [Senere samme sommer i] 2014, omkring kl. fire om morgenen, bankede Spetznazs styrker på døren til ansøgernes bopæl. Fire personer kom ind på bopælen. To af personerne blev sammen med den mandlige ansøger, mens de to andre gik ind i soveværelset, hvor den kvindelige ansøger sov sammen med deres børn. Den mandlige ansøger blev taget med og tilbageholdt [i tre dage]. I de dage han var tilbageholdt, blev han udsat for fysiske overgreb. [Da han blev løsladt i] 2014 blev den mandlige ansøger bedt om at skrive under på nogle blanke papirer. Efterfølgende fik han at vide, at han skulle indsamle oplysninger om folks synspunkter, deres tanker og holdninger til myndighederne. Umiddelbart herefter blev han løsladt. Det må tillægges vægt, at den mandlige ansøgers broder forlod familien tilbage i 1999 angiveligt for at deltage i den tjetjenske krig på oprørernes side, at ansøgerne ikke siden har hørt fra broderen, og at ansøgerne heller ikke har haft problemer med myndighederne forud for de påberåbte episoder i 2014. Den mandlige ansøgers oplysninger om lånet på 1.000 dollars til broderens ven [C] fremstår usædvanlige. Der er tale om, at han låner en i realiteten fremmed person et efter tjetjenske forhold ikke ubetydeligt beløb uden sikkerhed eller aftaler om tilbagebetaling. Den mandlige ansøger har efter sin egen forklaring ikke nogen nærmere relation til [C]. Hertil kommer, at den mandlige ansøgers broder angiveligt er død for mere end ti år siden. Tilbageholdelsen i moskéen og den efterfølgende afhøring samt indkaldelsen til møde hos politiet [i sommeren] 2014 kan ikke antages at angå myndighedernes eventuelle undersøgelse af den mandlige ansøgers relationer til oprørerne. Anholdelsen [tidligere på sommeren] 2014 var af generel karakter med en efterfølgende kortvarig afhøring til fastlæggelse af identitet. Vedrørende mødet [hos politiet i] 2014 må det tillægges vægt, at den mandlige ansøger blev indkaldt med tilsigelse. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at personer, som myndighederne mistænker for at yde støtte til oprørsaktiviteter, ikke bliver tilsagt til møde, men bliver opsøgt og anholdt. Det kan derfor heller ikke antages, at afhøringen [hos politiet i løbet af sommeren] 2014 har været begrundet i myndighedernes undersøgelse af eventuelle oprørsaktiviteter. Uanset, at ansøgerne på enkelte punkter har forklaret upræcist og divergerende om tilbageholdelsen af den mandlige ansøger [i løbet af sommeren] 2014, kan Flygtningenævnet ikke afvise, at han har været tilbageholdt [i tre dage i] 2014. Det må dog tillægges vægt, at den mandlige ansøgers oplysninger om omfanget og karakteren af den vold, som han har oplyst at være udsat for under tilbageholdelsen, ikke er sandsynliggjort hverken efter ansøgernes egne forklaringer eller efter eventuel lægelig dokumentation om torturlignende overgreb. Flygtningenævnet kan derfor alene lægge til grund, at den mandlige ansøger har været tilbageholdt i det nævnte tidsrum, men at dette ikke har haft relation til myndighedernes undersøgelse af eventuelle oprørsaktiviteter og at han ikke har været udsat for sådan grov vold som forklaret. Da ansøgerne heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet deres forklaring herom. Det kan derfor ikke lægges til grund, at den mandlige ansøger skulle være efterstræbt af myndighederne på grund af mistanke om støtte til oprørsaktiviteter. Ansøgerne er i øvrigt helt uprofilerede. Den kvindelige ansøger har ikke noget selvstændigt asylmotiv. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgerne var forfulgt ved udrejsen, eller at de ved en tilbagevenden til Rusland risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2015/47
