Nævnet meddelte i juni 2015 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk ingusjeter og muslim af trosretning fra distriktet […], Ingusjetien, Den Russiske Føderation. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger, men har arbejdet for, at en person ved navn Aushev blev præsident. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ingusjetien frygter at blive dræbt af FSB, idet han var øjenvidne til drabet på sin tidligere kollega og svoger og derefter afgav forklaring til de lokale myndigheder om, at de tre gerningsmænd var personer fra FSB. Efterfølgende blev ansøgeren tilbageholdt af FSB og tvunget til at underskrive en erklæring om, at det var tre andre personer, der havde dræbt den pågældende. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive dræbt af myndighederne, idet hans slægt har erklæret blodhævn mod præsidenten, da denne formodes at stå bag drabet på ansøgerens fætter […] i [efteråret] 2010. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive dræbt af medlemmer af sin klan, idet han ikke har fulgt et pålæg, som han har fået af de ældre medlemmer af klanen, om at dræbe sin søster, som har krænket familiens ære ved at gifte sig med en nordmand. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i perioden 2000 til 2007 var ansat i militærpolitiet. I 2007 blev han tvunget til at opsige sin stilling af FSB. I perioden frem til [primo] 2009 udførte han herefter forskellige opgaver som sympatisør med Aushev, herunder kopiering af materiale, indsamling af underskrifter og deltagelse i støttedemonstrationer. [Primo] 2009 var han vidne til drabet på sin svoger, der blev begravet dagen efter. [Dagen efter begravelsen] blev han indkaldt til den militære efterforskningskomité for at afgive vidneforklaring. Senere samme dag blev han afhentet af FSB og blev tvunget til at underskrive en aftale om at afgive falsk forklaring vedrørende drabet på svogeren. Ansøgeren gik herefter under jorden frem til [foråret] 2009, hvor han udrejste til [et andet europæisk land] . Myndighederne opsøgte i denne periode flere gange ansøgerens bopæl, og hans ægtefælle blev udsat for voldtægt. I [efteråret] 2012 blev ansøgeren, efter at have fået afslag på asyl i [et tredje europæisk land], udsendt til Den Russiske Føderation. I lufthavnen i Moskva blev han afhørt af to myndighedspersoner, der pålagde ham at tage til […], hvor flere af hans fætre sad fængslet. Han efterkom ikke dette, men tog ophold i en bjerglandsby hos sin ven. Som følge af sin frygt for FSB og hans families modsætningsforhold til præsidenten og dennes familie levede han i skjul hos sin ven frem til [sommeren] 2013, hvor han på ny udrejste af Ingusjetien. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren under nævnets behandling af sagen har forklaret sammenhængende og har kunnet redegøre fyldestgørende for en række af de divergenser, som hans forklaring tidligere har været præget af. Flygtningenævnet finder således at kunne lægge ansøgerens forklaring om, at han af FSB blev tvunget til at underskrive en aftale om at aflægge falsk vidnesbyrd om, hvem der havde dræbt hans ven og svoger, til grund. Flygtningenævnet finder endvidere at kunne lægge ansøgerens forklaring om, at hans familie er kommet i et modsætningsforhold til præsidenten og dennes familie og har erklæret blodhævn mod denne familie, til grund. Endelig finder Flygtningenævnet ikke at kunne afvise, at ansøgeren af ældre medlemmer af [sin klan] er blevet pålagt at begå æresdrab på sin søster, hvilket han ikke har efterkommet, hvorfor han selv risikerer at blive dræbt. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger sammenholdt med ansøgerens modsætningsforhold til myndighederne at måtte lægge til grund, at ansøgeren ikke ville kunne opnå myndighedernes beskyttelse mod sin egen klan. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ingusjetien risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren blev [efteråret] 2013 administrativt udvist med indrejseforbud i to år efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, og § 32, stk. 4, 2. pkt. Udvisningen skyldtes, at ansøgeren den [efteråret] 2013 havde vedtaget en udenretlig bøde på 2.000 kr. for et tyveriforsøg. Ansøgeren blev endvidere den [primo] 2015 administrativt udvist med indrejseforbud i to år efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, og § 32, stk. 4, 5. pkt. Udvisningen skyldtes, at ansøgeren samme dag af Retten i Rønne blev straffet med fire dagbøder, hver på 250 kr., for hæleri. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., bør udelukkes fra beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder således ikke, at særlige grunde taler imod, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at en udelukkelse vil være ude af proportion med de relativt beskedne lovovertrædelser, som ansøgeren har begået, og som har medført udvisning. Flygtningenævnet meddeler derfor den russiske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Rusl/2015/4
