Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tjetjener og sunni muslim af trosretning fra […], Tjetjenien, Den Russiske Føderation. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien, Rusland, frygter at blive tilbageholdt af de tjetjenske myndigheder, idet myndighederne har opsøgt ham på hans bopæl to gange, da de mistænker ham for at have tilknytning til oprørerne. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han fik problemer med myndighederne, fordi to af hans kammerater er blevet beskyldt for at have kontakt til oprørerne. [I sommeren] 2014 var ansøgeren på vej til et bryllup med sammen med sin grandfætter. Ansøgeren blev ringet op af sin moder, som fortalte ham, at nogle myndighedspersoner havde opsøgt ham på deres bopæl, og at hans kammerater, med tilknytning til oprørerne, var blevet tilbageholdt. Ansøgerens moder opfordrede ham til at blive hos grandfætteren, indtil kammeraterne var blevet løsladt. Ansøgeren har videre oplyst, at omkring ti dage efter den første henvendelse blev han opsøgt på sin bopæl af omkring tre-fire mænd, som ransagede huset og tog alle ansøgers dokumenter. Moderen blev udspurgt om ansøgerens opholdssted, idet ansøgeren på daværende tidspunkt skjulte sig hos sin grandfætter, og myndighedspersonerne opfordrede ansøgeren til henvende sig. Ansøgeren har endvidere oplyst, at omkring [14 dage efter den første henvendelse på bopælen] blev han afhentet af hans moders fætter, […], som kørte ansøgeren til Ingusjetien, hvor han opholdt sig frem til [slutningen af sommeren] 2014, hvor han begyndte sin videre flugt. Ansøgeren valgte at udrejse, idet hans kammerater ikke var blevet løsladt. Det var ansøgerens moder og hendes fætter, der planlagde ansøgerens udrejse. Ansøgeren formoder, at myndighederne fejlagtigt mistænker ham for at have tilknytning til oprørerne, idet myndighedspersonerne under det andet besøg på hans bopæl, kaldte ansøgeren for ”shaydan”, som er et ord, man bruger om oprørerne. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen på centrale punkter har været præget af divergenser og udbygninger, ligesom den ikke forekommer selvoplevet, hvorfor den fremstår som konstrueret til lejligheden. I oplysnings- og motivsamtalen [fra vinteren] 2014 forklarede ansøgeren således, at det var tre myndighedspersoner, der opsøgte hans og hans mors bopæl [i sommeren] 2014, og at de beskyldte ham for at have tilknytning til oprørerne. Han forklarede videre, at han kom under mistanke, fordi én kammerat, der havde kontakt til oprørerne, var blevet anholdt samme dag. I asylsamtalen [fra sommeren] 2015 forklarede han derimod, at han ikke vidste, hvor mange myndighedspersoner, der opsøgte bopælen første gang, og at de pågældende ikke begrundede, hvorfor de ville have ham til at møde op, ligesom han forklarede, at det var to af hans venner, […] og […], der var blevet anholdt og tilbageholdt. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn til de telefoniske oplysninger, han modtog om myndighedernes henvendelser, idet han i asylsamtalen forklarede, at han det var via hans mors kusine, han modtog oplysningen om, at myndighederne havde ransaget bopælen, mens han i forbindelse med nævnsmødet har forklaret, at det var hans mor, der gav ham denne oplysning samtidig med, at hun ringede og fortalte, at [kammeraterne] var blevet anholdt. Ansøgeren har videre i nævnsmødet forklaret divergerende med hensyn til, om han modtog oplysningen om den anden ransagning af bopælen via nabokonen, da hun kom med tøj og penge til ham, eller om det, som anført i asylsamtalen, var hans grandfætter, der fortalte ham herom. Også vedrørende betalingen for udrejsen har ansøgeren afgivet divergerende forklaringer med hensyn til, om han selv fik pengene til udrejsen eller betalingen skete udenom ham direkte til de personer, der arrangerede rejsen, eller hvorvidt han både fik penge selv samtidig med, at der skete delvis betaling direkte til rejsearrangørerne. Det bemærkes endelig, at ansøgeren først i forbindelse med asylsamtalen forklaret, at myndighederne stormede huset og slog døren ind, ligesom det også først var til denne samtale, han forklarede, at han havde holdt sig skjult to forskellige steder, idet han efter 2 ugers ophold hos grandfætteren i [en mindre by] tog til Ingusjetien, hvor han skjulte sig i lidt over end måned, før han udrejste. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om asylmotiv, idet han efter en samlet og konkret bedømmelse ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. rusl/2015/38
