Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Rusland. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske tjetjenere og muslimer af trosretning fra Tjetjenien, Rusland. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger er eftersøgt af de russiske og tjetjenske myndigheder, fordi den mandlige ansøger og dennes fader har bragt forsyninger til et familiemedlem, der er oprører. Den mandlige ansøger frygter på den baggrund, at han ved en tilbagevenden til Rusland vil blive slået ihjel eller forsvinde. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i [foråret] 2014 skulle i skoven for at fælde træer, og at hans fader i den forbindelse bad ham om at medbringe en pose med forsyninger til ansøgerens fætter. Da ansøgeren kom op til skoven, parkerede han sin bil og efterlod posen i bilen. Da han senere kom tilbage til bilen, var posen væk. Da han måneden efter tog op til skoven for at fælde træer, havde han igen en pose med til fætteren. Denne gang mødtes ansøgeren med fætteren og overrakte ham selv posen. [Senere i foråret] 2014 kørte ansøgeren og hans ven hen til ansøgerens onkel for at aflevere noget træ, og at de overnattede to nætter hos onklen. Om natten mellem den anden og tredje dag hos onklen, ringede ansøgerens moder og fortalte, at personer fra politistyrken OMON havde været og gennemsøge hele huset og havde taget ansøgerens fader med. Myndighederne ledte også efter ansøgeren, der derfor straks skulle skjule sig. Ansøgerens onkel sørgede for, at ansøgeren fik ophold hos en af onklens venner. Efter et par dage vendte myndighederne tilbage til ansøgerens hjem i [byen A], idet de søgte efter ansøgeren. Et par dage senere blev ansøgerens ægtefælle ligeledes bragt i sikkerhed hos onklens ven, og her skjulte parret sig, indtil de kunne udrejse 2-3 måneder senere. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv henvist til sin ægtefælles konflikt med hjemlandets myndigheder. Hun har forklaret, at myndighedspersoner [i foråret] 2014 ransagede ansøgerens hjem. Ved 23 tiden hørte hun et brag udenfor, og da hun ville gå ud af sit værelse, blev hun blev mødt af to mænd, som sagde, at hun skulle blive, hvor hun var mens de ransagede hendes værelse. Myndighedspersonerne bar uniformer fra OMON. Hun blev meget forskrækket og bange og derfor oplyste hun, at den mandlige ansøger befandt sig i [byen B]. Da ansøgeren kom udenfor kunne hun se, at hendes svigerfader havde håndjern på og blev taget med. Ansøgerens svigermoder ringede til ansøgerens ægtefælle og fortalte, at han ikke skulle komme hjem. Næste morgen tog ansøgeren hjem til sin moder. Efter to dage kom svigermoderen hen til ansøgeren og sagde, at ansøgerens ægtefælles onkel ville komme og hente ansøgeren. Hun blev kørt hen til ægtefællen, som befandt sig hos en ven til ægtefællens onkel. Her holdt de sig skjult indtil udrejsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund, idet forklaringerne fremstår utroværdige og dermed konstruerede til lejligheden. Den mandlige ansøger har forklaret, at han og faderen ikke havde haft nogen tilknytning til oprørsbevægelsen, og at den mandlige ansøger ikke var bekendt med, at fætteren [fætterens navn], der havde været forsvundet i nogle år, havde sluttet sig til oprørerne. Dette blev den mandlige ansøger først klar over, da ansøgerens fader i [foråret] 2014 bad den mandlige ansøger om at aflevere en pose med forsyninger til fætteren. Dette skulle ske i forbindelse med, at den mandlige ansøger sammen med nogle af faderens ansatte den dag skulle ud for at fælde træer. Samtidigt gik det op for den mandlige ansøger, at faderen ved tidligere lejligheder selv havde afleveret forsyninger til [fætteren]. Nævnet finder, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren, der arbejdede tæt sammen med sin fader, ikke i givet fald ville have været bekendt hermed. Den mandlige ansøgers forklaring om, hvorledes han fik overgivet den pose, som han skulle aflevere fremstår afglidende og dermed ikke selvoplevet og det samme gælder den mandlige ansøgers forklaring om, hvorledes posen med forsyninger kom i [fætterens] besiddelse. Ansøgerne har forklaret divergerende om i hvilket omfang, de holdt sig skjult i den periode, hvor de opholdt sig hos onklens ven [vennens navn]. Den mandlige ansøger har forklaret, at de kun gik udenfor om natten, og at de ikke bevægede sig mere end 100 meter væk fra huset. Den kvindelige ansøger har overfor Udlændingestyrelsen forklaret, at ”de” kørte turer i [onklens vens] bil. Den kvindelige ansøger har under nævnsmødet forklaret, at hun hermed mente, at hun og [onklens ven] kørte ture sammen. Flygtningenævnet finder ikke den kvindelige ansøgers forklaring i nævnet troværdig. Begge ansøgere er under samtalerne med Udlændingestyrelsen i detaljer udspurgt om deres viden om, hvornår og hvordan myndighederne efter [en dag i foråret] 2014 har eftersøgt den mandlige ansøger. Den kvindelige ansøger har forklaret, at hun [i foråret] 2014 oplyste overfor myndighedspersonerne, at den mandlige ansøger opholdt sig i [byen B]. Nævnet finder, at det på afgørende måde afsvækker den mandlige ansøgers troværdighed, at den mandlige ansøger under nævnsmødet udbyggende har forklaret, at myndighederne i forlængelse af, at den mandlige ansøgers fader var blevet pågrebet [i foråret] 2014 ledte efter ansøgeren på onklens bopæl. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i en konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse
