Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske tjetjenere og muslimer af trosretning fra Grozny, Tjetjenien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter at blive slået ihjel af myndighederne. Den kvindelige ansøger har til støtte for asylmotivet henvist til, at hun [i foråret] 2014 på hendes forældres bopæl blev opsøgt af fire mænd. Den ene af mændene udspurgte hende om den mandlige ansøger, mens de tre øvrige mænd gik rundt i hendes forældres hjem. Da hun bekræftede, at hun var den mandlige ansøgers ægtefælle, blev hun kørt til de pågældende mænds arbejdsafdeling, hvor hun blev spurgt nærmere ind til, hvad den mandlige ansøger lavede, og hvem hans venner var. I løbet af afhøringen blev hun oplyst om, at den mandlige ansøger arbejdede sammen med oprørerne, hvilket hun benægtede at have kendskab til. Dernæst blev hun ført til et mørkt lokale i kælderen, hvor hun tilbragte omkring tre til fire dage, inden hun igen blev ført til afhøringslokalet. Denne gang forstod hun, at den mandlige ansøger tillige var tilbageholdt. Under afhøringen blev hun udsat for fysiske overgreb, medens hun blev truet på livet. Efter afhøringen blev hun igen ført ned til kælderrummet, hvor hun opholdt sig i to til tre dage, indtil den mand, som serverede mad til hende, bad hende om at følge med ham. Manden førte hende hen til toilettet og fortalte hende, at vinduet var åbent, og at hun skulle forlade Grozny, da hun ellers ville være i livsfare. Den kvindelige ansøger flygtede og tog dernæst hen til sin veninde, hvor hun opholdt sig i to til tre dage, hvorefter hun udrejste af Grozny. Den mandlige ansøger har til støtte for asylmotivet henvist til, at han [i foråret] 2014 fik besøg af sin ven [A] og vennens bekendte [B]. [A] spurgte den mandlige ansøger, om de kunne overnatte hos ham. En time senere samme aften bankede det på døren. Ansøgeren åbnede døren og nåede kun at registrere en maskeret mand, inden han blev slået i hovedet med en geværkolbe. Da han kom til bevidstheden, lå han sammen med [A] og [B] på gulvet, mens flere bevæbnede og maskerede mænd var i færd med at ransage boligen. Dernæst blev de alle tre kørt væk i separate biler. Efter en times kørsel blev den mandlige ansøger ført hen til et mørkt rum. Han var tilbageholdt [i seks dage], og hvor han dagligt blev afhørt. Den første og sidste dag under tilbageholdelsen blev han ført hen til et afhøringslokale og afhørt om hans kendskab til [A] og [B]. Under hele tilbageholdelsen blev han udsat for fysiske overgreb. Den sidste dag underskrev han en samarbejdserklæring, idet dette var en betingelse for hans løsladelse. Omkring en time senere fik han en pose over hovedet og kørt til et område i Grozny, hvor han blev sat af nær den centrale moske. Dernæst tog han hjem til sin ven [C], hos hvem han overnattede i 15 til 16 dage, inden han den [i foråret] 2014 udrejste til Ukraine. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv fremstår som usandsynlige og som konstruerede til lejligheden. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at navnlig den kvindelige ansøger har forklaret upræcist og har svaret afglidende på flere centrale spørgsmål. Den kvindelige ansøgers forklaring om, at hun flygtede ud gennem et toiletvindue, finder Flygtningenævnet, efter ansøgerens egen forklaring om størrelsen og placeringen af toiletvinduet, fremstår helt usandsynlig. Flygtningenævnet finder videre, at det er påfaldende, at den mandlige ansøger ikke har kunnet forklaret, om der var tremmer for vinduet i det kælderrum, hvor han var tilbageholdt. Flygtningenævnet finder endelig, at det forekommer usandsynligt, at ansøgerne, der kom fri af myndighedernes tilbageholdelse med en dags mellemrum, og som begge umiddelbart derefter gennem venner havde kontakt til den kvindelige ansøgers forældre, ikke har arrangeret en fælles flugt ud af landet. Ligesom det forekommer usandsynligt, at den kvindelige ansøgers forældre ikke underrettede deres datter om, at den mandlige ansøger var blevet løsladt. På denne baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv. Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Rusland risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2015/3
