Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Rusland. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske tjetjenere og sunni-muslimer af trosretning fra Groznyj, Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter de tjetjenske myndigheder, da hans farbroder var oprører. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans farbroder i 2002 tilsluttede sig oprørerne. En dag i [foråret] 2011 blev ansøgeren og ansøgerens fader anholdt af myndighederne og kørt til et sted, hvor de blev udsat for overgreb og afhørt om, hvor farbroderen befandt sig. Ansøgeren havde dog ikke set sin farbroder siden 2002. Omkring en uge senere fik ansøgeren og ansøgerens fader en pose over hovedet og kørt til et sted i nærheden af en tankstation, hvor de blev beordret til at blive liggende på jorden. En dag i [sommeren] 2013 arbejdede ansøgeren og faderen på en bil foran deres bopæl, da 3-4 biler med repræsentanter for myndighederne kom til stedet og anholdt dem. De blev endnu engang kørt til et sted, hvor de blev udsat for overgreb og afhørt om farbroderens opholdssted. Et par dage senere blev ansøgeren og faderen løsladt på en parkeringsplads, hvor de fik at vide, at de ikke ville overleve en tredje tilbageholdelse. Ansøgeren spurgte sin fader flere gange, hvordan det kunne være, at de var blevet løsladt, hvortil faderen svarede, at ansøgeren ikke skulle bekymre sig. [En nærmere bestemt dato i sommeren] 2014 kunne ansøgeren og familien ikke få kontakt til faderen. Mens ansøgeren var ude at lede efter faderen dagen efter, modtog han et opkald fra naboen, som fortalte, at der var repræsentanter for myndighederne på hans bopæl. Ansøgeren kørte da til byen Nalchick, hvor han købte ny telefon og simkort. Ansøgeren ringede til naboen, der fandt ud af, at myndighederne havde anholdt ansøgerens to brødre. Den kvindelige ansøger har oplyst, at repræsentanter for myndighederne stormede familiens bopæl og spurgte efter den mandlige ansøger. Repræsentanterne var hårdhændede mod den kvindelige ansøger, ligesom den mandlige ansøgers to brødre blev slået med geværkobler og trampet i hovedet. Repræsentanterne viste den kvindelige ansøgers svigermoder et foto af den mandlige ansøgers faders og farbroders lig, hvorefter de tog brødrene med sig. Den kvindelige ansøger var i telefonisk kontakt med den mandlige ansøger, hvorefter hun samlede alle deres penge og blev kørt til ansøgeren. [Få dage senere i sommeren] 2014 forlod ansøgerne Rusland. Ansøgerne blev senere bekendt med, at myndighederne havde tilbageholdt den mandlige ansøgers brødre i tre uger, hvor de havde udspurgt brødrene om den mandlige ansøger. Den mandlige ansøgers brødre forlod Rusland [omkring en måned senere i sommeren] 2014. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om asylmotivet til grund. Overordnet finder Flygtningenævnet, at det er usandsynligt, at myndighederne skulle skride til voldsomme anholdelser og tilbageholdelse med grove overgreb mod [den mandlige ansøger, A] og faderen i 2011 og 2013 på baggrund af farbroderens, [Z], forhold. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgerne intet har set til eller hørt om [Z], siden han i 2002 sluttede sig til oprørerne, at myndighederne ikke har henvendt sig til familien herom i perioden 2002 til 2011, og at hverken [den mandlige ansøger, A], [B] eller [C] har hørt noget fra faderens side, som kunne indikere, at faderen i perioden havde haft forbindelse med [Z]. Flygtningenævnet finder videre, at ansøgerne under nævnsmødet har virket påfaldende upåvirkede af de voldsomme begivenheder, de har været en del af, og de overfald, de skulle have været udsat for, samt drabet på deres fader. Flygtningenævnet finder det videre påfaldende, at [den mandlige ansøger, A] og faderen ikke fik anvisninger/pålæg i forbindelse med løsladelsen i 2011, og at ansøgerne ikke er fremkommet med nærmere oplysninger om den aftale, der skulle være indgået mellem visse familiemedlemmer og myndighederne i forbindelse med [B] og [Cs] løsladelse. Flygtningenævnet finder ligeledes, at det er påfaldende, at ansøgerne ikke har kunnet forklare, hvorfor de skulle være interessante for myndighederne, efter at [Z] og også faderen er blevet dræbt. Hvad angår indtrykket af ansøgernes forklaringer finder Flygtningenævnet, at [den mandlige ansøger, A], [B] og [C] har svaret ukonkret under forklaringen for nævnet. Desuden har deres forklaringer divergeret på væsentlige punkter både i løbet af sagens behandling og indbyrdes. Det drejer sig blandt andet om: - Hvorvidt [den mandlige ansøger, A] hørte faderen og myndighedspersonerne tale sammen i forbindelse med løsladelsen i 2013. - Varigheden af [den mandlige ansøger, As] sygemelding efter løsladelsen i 2013. - Om [B] og [C] så hinanden under tilbageholdelsen i 2014 - Hvornår og hvorledes [B] og [C] blev klar over, at faderen var død. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort deres asylmotiv. Da ansøgerne derefter ikke har sandsynliggjort, at de opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Rusl/2015/26
