Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fem børn fra Rusland. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske tjetjenere og muslimer fra Grozny, Tjetjenien, Den Russiske Føderation. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive.
Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af de tjetjenske myndigheder, idet han har afvist at samarbejde med dem, og fordi han er udrejst af Tjetjenien.
Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hans moder blev bortført af soldater under krigen i foråret 1996. Familien hørte rygter om, at moderen sammen med en armensk kvinde var blevet beskyldt for at have hjulpet nogle sårede unge mænd, og at hun angiveligt var blevet kørt til en koncentrationslejr. Ansøgeren mødte senere gennem arbejdet en mand ved navn Shamil, hvis broder også var forsvundet under krigen. I foråret 2014 ringede Shamil til ansøgeren og fortalte, at han havde mødt en officer ved navn […], der mod betaling kunne hjælpe med informationer om forsvundne personer. Ansøgeren betalte herefter via Shamil 50.000 rubler til [officeren]. Kort herefter blev han opsøgt på sin bopæl af tre maskerede mænd i uniform. Ansøgeren blev tilbageholdt af myndighederne i tre dage. Under tilbageholdelsen blev han afhørt om, hvorfor han ville have oplysninger om sin moders forsvinden, og han blev beskyldt for at være tilknyttet oprørerne. Ved løsladelsen underskrev ansøgeren nogle papirer med for ham ukendt indhold. Han fik at vide, at han ville blive opsøgt af en person, hvis ordre han skulle følge, hvis ikke hans familie og han selv skulle dræbes. Ansøgeren blev derudover bedt om at holde øje med personer, som udviste utilfredshed med regeringen. Ansøgeren og hans familie udrejste kort herefter med hjælp fra ansøgerens fætter. Ansøgeren har efterfølgende fundet ud af, at hans ægtefælles familie i Ingusjetien er blevet opsøgt af personer, som har spurgt efter ham og hans familie. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at det spanske generalkonsulat i Moskva [primo] 2013 har meddelt ansøgerne afslag på deres ansøgninger om visa til Spanien. I afslaget er der henvist til, at de oplysninger, som ansøgerne har angivet med henblik på at begrunde formålet og forholdene for det planlagte ophold i Spanien, ikke er troværdige, og at ansøgerne ikke har kunnet påvise, at de har til hensigt at kunne forlade medlemsstaternes område, før deres visa udløber. Det fremgår endvidere, at visumansøgningerne indeholder oplysninger om, at ansøgerne er registrerede med bopæl i Moskva, og at den mandlige ansøger har været ansat som chef for forsyningsafdelingen hos [et russisk selskab] med en månedsløn på 85.000 rubler. Det fremgår også, at den mandlige ansøger har en konto hos en bank i Moskva, og at han er indehaver af et udenrigspas, udstedt den [primo 2013] med gyldighed til den [primo 2018]. Efter det i øvrigt oplyste har den spanske ambassade den [ultimo 2013] optaget ansøgerne på en visum-alert liste med henvisning til, at ansøgerne har fremvist deres pas til den hollandske ambassade, og at det i den forbindelse er konstateret, at stempler om visumafslag fra den spanske og italienske ambassade var blevet fjernet fra passene.
Der er i øvrigt fremlagt kopi af en flybillet af [ultimo 2013] fra Moskva til Barcelona for ansøgerne og deres to yngste børn, […]. Der er i tilknytning hertil endvidere fremlagt kopi af hotelbooking i Barcelona for ansøgerne og de nævnte børn. Ansøgerne har under deres samtaler med Udlændingestyrelsen og for nævnet afvist at kende noget til de nævnte oplysninger. De har blandt andet forklaret, at de ikke har indleveret ansøgninger om visa til Spanien, og at den mandlige ansøger ikke har været ansat i det angivne firma i Moskva, ligesom de ikke har haft bopæl i Moskva. Ansøgerne ved ikke, hvorledes dokumenterne er blevet til. Flygtningenævnet finder, at oplysningerne fra det spanske generalkonsulat om ansøgningerne om visa kan lægges til grund, og nævnet finder derfor, at ansøgernes forklaring om, at de ikke har kendskab til oplysningerne, kan forkastes, og at ansøgerne dermed har afgivet utroværdige forklaringer til brug for sagen, idet der ikke er grundlag for at antage, at andre i ansøgernes navn og med angivelse af deres personlige data har underskrevet de nævnte dokumenter. For så vidt angår ansøgernes forklaring om asylmotivet finder nævnet, at forklaringerne på afgørende punkter fremstår utroværdige og usandsynlige. Der lægges vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret upræcist og afglidende om sit kendskab til Shamil og deres samtaler vedrørende Shamils bror og ansøgerens mor og omstændighederne vedrørende deres forsvinden. Det forekommer i øvrigt usandsynligt at den mandlige ansøger har ønsket, at en officer fra militæret, som han ikke havde nærmere kendskab til, skulle foretage undersøgelser om ansøgerens mor mod betaling. Da ansøgernes forklaringer om asylmotivet forkastes som usandsynlige og utroværdige, finder nævnet ikke anledning til at udsætte sagen med henblik på at indhente nærmere oplysninger fra det spanske generalkonsulat. Nævnet finder endvidere ikke anledning til at udsætte sagen på en torturundersøgelse eller i øvrigt på ægthedsvurderinger af de telegrammer, der nu er fremkommet og er fremlagt for nævnet vedrørende tilsigelse af den mandlige ansøger til en domstol i Grozny. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Rusland vil være i individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl2015/25
