Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt seks børn fra Rusland. Indrejst i 2013 og 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgerne er etniske tjetjenere og sunni muslimer af trosretning fra […], Tjetjenien, Den Russiske Føderation. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter at blive slået ihjel af de russiske myndigheder og af Kadyrovs folk, fordi han har samarbejdet med oprørerne, og fordi han formoder, at myndighederne har fabrikeret en sag imod ham. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv og til, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter at blive slået ihjel af de tjetjenske myndigheder, idet hendes ægtefælle har samarbejdet med oprørerne. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at familien en dag i slutningen af [vinteren] 2013, var på udflugt i bjergområdet […] for at plukke ramsløg. I denne forbindelse blev de opsøgt af uniformerede og bevæbnede oprørere, som tog billeder af ansøgerne og deres børn, og oprørene truede den mandlige ansøger til at forsyne dem med fødevarer og medicin. Den mandlige ansøger fik udleveret en mobiltelefon til brug for kontakten mellem ham og oprørene, og omkring en måned efter modtog den mandlige ansøger en sms med besked om at køre fødevarer og medicin ud til oprørerne i skoven. Den mandlige ansøger udførte opgaver af denne karakter to til tre gange om måneden frem til [slutningen af sommeren] 2013. En ukendt dato i [slutningen af sommeren] 2013 blev den mandlige ansøger opsøgt af myndighederne på bopælen om natten. Den mandlige ansøger og hans familie blev kørt til en politistation i [byen], og ansøgerne blev anbragt i forskellige celler. Den mandlige ansøger blev forhørt om hans samarbejde med oprørerne og blev i denne forbindelse udsat for fysiske overgreb. Den kvindelige ansøger blev ligeledes forhørt om den mandlige ansøgers forbindelse til oprørerne, og myndighederne truede med, at de ville dræbe hende, den mandlige ansøger og ansøgernes børn. Ved midnatstid samme dag blev den kvindelige ansøger og børnene løsladt. Den mandlige ansøger blev løsladt mod betaling en uge efter. En ukendt dato en nat i [slutningen af sommeren] 2013 blev den mandlige ansøger på ny tilbageholdt på politistationen i [byen]. Den mandlige ansøger var tilbageholdt i omkring en uge, hvorefter han blev løsladt mod betaling. [I slutningen af sommeren] 2013 blev den mandlige ansøger om natten opsøgt af myndighederne på ny. Han blev taget til en anden politistation i [byen], hvor han blev forhørt om sit samarbejde med oprørerne. Under forhøret tilstod den mandlige ansøger, at han havde ydet bistand til oprørerne og accepterede at samarbejde med myndighederne. Den mandlige ansøger blev tilbageholdt i omkring en uge og løsladt på betingelse af, at han kom tilbage for at modtage instrukser og samarbejdede med myndighederne. Da den mandlige ansøger blev løsladt af myndighederne, vendte han ikke hjem til bopælen men flygtede ud af Tjetjenien og tog til lngusjetien, hvor han boede hos en ven i […]. [I begyndelsen af efteråret] 2013 udrejste den mandlige ansøger til Ukraine, hvorefter han rejste videre til Danmark. [En nat i slutningen af sommeren] 2013 blev den kvindelige ansøger og børnene endnu en gang opsøgt af myndighedspersoner på bopælen og tilbageholdt på politistationen. Den kvindelige ansøger blev forhørt om hendes ægtefælles opholdssted, idet de fortalte, at den mandlige ansøger var flygtet, og hun blev i den forbindelse truet og udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren og hendes børn blev løsladt om eftermiddagen samme dag. [I begyndelsen af efteråret] 2013 rejste den kvindelige ansøger sammen med to af ansøgernes seks børn til Moskva. De øvrige børn lod ansøgeren blive hos den kvindelige ansøgers moder i [byen], Tjetjenien. Der forekommer en lang række divergenser i ansøgernes forklaringer, såvel hver for sig som indbyrdes. Endvidere har den mandlige ansøger forklaret, at han frit kunne rejse til Ingusjetien og senere til Odessa, og at han ikke var eftersøgt i Rusland. Den kvindelige ansøger har forklaret, at hun ikke blev opsøgt af myndighederne i [slutningen af sommeren] 2013. Den mandlige ansøgers indenrigspas er blevet fornyet [i slutningen af sommeren] 2013, efter hans angivelige løsladelse, og når tillige sammenholdes med, at ansøgerne [i slutningen af sommeren] 2013 har fået udstedt fødselsattester på alle deres børn og den mandlige ansøgers forklaring om, at det skete som led i en allerede planlagt udrejse, og med det forhold at ansøgerne [slutningen af sommeren] 2014 frafaldt deres ansøgning om asyl og ønskede at rejse tilbage til Tjetjenien, finder nævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at den mandlige ansøgers mulige konflikt med myndighederne har en sådan intensitet, at den er omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. rusl/2015/16
